Var Det Kærlighed?

Flytter igen.

Hey jeg ville bare lige sige inden i læser skal i bare vide at den her historie skifter fra 2016 til 2017 og så skifter det ikke mere før næste år ses god fornøjelse😀😃😄

(Julies synsvinkel)

Jeg er på vej til Norge hvor jeg skal bo indtil mine forældre opdager at den skole jeg skal gå på ikke passer til mig. Hej jeg hedder Julie. Jeg er 14 år og er kæmpe fan af Marcus og Martinus. Jeg plejer ikke at være så heldig til at få venner. Faktisk har jeg ingen venner. Jeg er hende den mærkelige som bliver mobbet og alt går ud over. Det kan være maget svært at være mig. Jeg flytter skole sådan 4-5 gang om året. Mine forældre passer rigtig godt på mig og mine 3 brødre. Ja jeg er den eneste pige. Min ældste lillebror hedder Marius. Han er 13 år. Min næste lillebror i rækken hedder Tobias. Han er 12 år. Og så har vi den yngste. Laurits. Den skrigene lille møg unge. Han er 9 år.

Så hvis bare vi bliver drillet en gang flytter vi alle 4 skole. Den her gang flytter vi land. Vi skal bo i Norge indtil jeg så starter i min nye klasse og bliver drillet første dag.

Jeg sidder helt stille og kigger ud af vinduet i bilen. Jeg har høretelefoner på og høre en playlist af Marcus og Martinus. Mest fordi Laurits bliver ved med at råbe "hvornår er vi der?" "Jeg vil ha slik" og så videre. Hold kæft han er irriterende.

Jeg falder i søvn og vågner ved at bilen standser. Pis jeg gik glip af at vi sejlede. Det er et flot hus vi skal bo i og lige på det tidspunkt opdager jeg at vi bor i Trofors den samme by som Marcus og Martinus. Mine store idoler. Og vi bor lige vedsiden af dem.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg ser en fremmed bil køre ind i kvarteret. Og i Trofors kender alle ellers hindanden. Jeg løber efter bilen for at byde personen velkommen. Jeg ser en pige sådan ca på min alder stige ud af bilen. Jeg løber over til hende og siger "Hej jeg hedder Marcus velkommen til Trofors" og rækker hånden frem.hun tager min hånd og siger "Hej jeg hedder Julie jeg er din og din brors største fan"

(Julies synsvinkel)

Marcus løber hen til mig, rækker hånden frem og præsentere sig selv. Jeg kan slet ikke fatte at han lige har budt mig velkommen til Trofors. Men jeg tager det stille og roligt for ikke at skræmme ham væk. Vi bliver hurtigt venner. "Vil du ikke med ned og spille fodbold med mig og Martinus?" Spørger han. "Jo selfølgelig" siger jeg og går med ham ned til fodboldbanen. Martinus står og øver sig at skyde på mål sådan bare forsjov.

Tænk lige. Jeg har fået en ven. Det er en mærkelig følelse. Martinus og jeg bliver også hurtigt gode venner. Vi spiller fodbold helt til det bliver mørkt. Næste dag skal jeg i skole med Marcus og Martinus. Vi har aftalt at vi skal følges.

Næste dag.

Jeg sidder og er lige blevet færdig med min morgenmad da jeg høre dørklokken ringe. Jeg går ud og åbner. Det er Marcus og Martinus.

"Hej drenge" siger jeg. "Hej Julie" siger de og vi går udenfor så vi kan tage i skole. Vi taler hele vejen om hvor søde hele klassen er. "Du bliver ikke mobbet" siger Martinus. Det beroliger mig. Jeg kommer til at nynne light it up. Drengene høre det og begynder at synge højlydt med. Vi griner hele vejen til skole.

Der er heller ikke så langt. Jeg må lige indrømme at jeg synes Marcus er lidt sød. Måske kan han også lide mig. Jeg tør ikke spørge ham.

(Marcus' synsvinkel)

Jeg tror jeg er lidt vild med Julie. Jeg må indrømme at hun er lidt sød. Men hvad hvis hun ikke kan lide mig på samme måde? Hvis jeg sagde det til hende og hun så ikke er vild med mig ville min verden gå fra hindanden. Selvom jeg først mødte hende igår er vi blevet så gode venner. Julie og Martinus er også blevet rigtig gode venner. Men hvad nu hvis Julie kan lide Martinus? Så dør jeg.

Jeg ville dø. Jeg mener det seriøst. Jeg skubber tanken væk for vi er ved skolen nu.

(Julies synsvinkel)

Jeg kan se skolen. Jeg bliver lidt nervøs selvom jeg kender alt til at være den nye så er det her alså noget andet på en eller anden måde.

Men drengene siger at alle i klassen er sygt søde og jeg stoler selfølgelig på dem.

Hej tak fordi i gad at læse min historie. Jeg lover der kommer mere. Ses.!