Var Det Kærlighed?

Lejrskolen dag 4.

(Marcus' synsvinkel)

Vi er lige vågnet og der skete et mirakel. Jeg sov faktisk. Utroligt. Jeg har heller aldrig været så træt i hele mit liv. Det må være noget med at Julie spiste i går. Jeg ved godt det kun var en mundfuld men det er da en start.

Nå men i dag skal vi bygge drager af affalds poser vi får af Peter og pinde vi se km v skal finde. (Det gjorde vi også på min egen spejder lejr i 2016) Det skal nok blive sjovt. Vi må så ikke selv vælge hold. Det er det der er nitten ved det hele. Jeg skal hverken være sammen med Julie, Martinus eller Sandra. Vi fik delt grupperne ud i går og jeg skal være sammen med Sarah, Sofia og Emil.

Julie er sammen med Jake, Frederik og Sandra og Martinus er sammen med Lucas, Natalie og Nadia. Det er kun Julie og Sandra der er sammen af os 4 der hele tiden plejer at være sammen. Så vi får i hvert fald en udfordring.

(Julies synsvinkel)

Jeg glæder mig til at skulle lave drager selvom jeg ikke er sammen med Marcus. Jeg kan jo godt noget uden ham. Eller kan jeg? Det ved jeg faktisk ikke men det finder jeg vel ud af. Det bare en enkel drage det burde jeg godt kunne.

"Okay allesammen kom her hen" siger Peter. "I skal gå igang med at finde pindene så kan i få posen bagefter" jeg går over til de Andrei gruppen. Altså Sandra, Jake og Frederik. De 2 drenge er virkelig irriterende. "Nå se der kommer Marcus' ynglings pige" siger de lader som om de er Marcus og mig der kysser med Marcus ikke vil have det.

"Bare fordi jeg kan få en kæreste og i ikke kan" siger jeg irriteret. Sandra begynder at grine og giver mig high five. De står bare og glor. De havde vidst ikke regnet med at blive dizzet af en pige. Jeg begynder at grine.

Vi går igang med at finde pindene. Da vi har fundet dem går Jake og Frederik op for at hente en pose så vi kan gå igang med selve dragen. De kommer tilbage med en stor sort affalds pose og noget snor. Vi sætter pindene på tværs af hinanden og sætter det fast med snor og tape. Det skal lige siges at nu er vi færdige med dragen og vi brugte pænt meget tape.

Jeg er spændt på om den virker. Så er den i luften. Vi giver den meget snor og den flyver højt op. Eller meget højt faktisk. De andres drager flyver også højt. Men den der er højest er alligevel Tinus' gruppe. Det må være det der med at Tinus indnu engang klare sig bedre i skolen end både Marcus og mig tilsammen. Sandra. Ja hun klare sig faktisk ligeså godt som Martinus.

Sådan er det bare. Klog sammen med klog og knap så klog sammen med knap så klog. Kan i følge mig? Faktisk var det heller ikke min mening at blive forelsket i Marcus for jeg havde faktisk lovet mig selv jeg aldrig skulle have en kæreste og det gik reg godt indtil den dag på scenen.

Men altså hvem falder ikke lige pladask for det smil, den personlighed, den glæde og bare Marcus i det hele taget? Han er så sød, sjov og fantastisk. Han hjælper mig altid når jeg har brug for det, han er så kærlig og omsorgsfuld og... Jeg kan ikke beskrive det med ord hvor meget jeg elsker ham.

(Marcus' synsvinkel)

Nu kan jeg ikke mere. Jeg må bare over til Julie. Jeg kan ikke undvære hende mere. Så jeg løber over til hende og giver hende et kæmpe kram efterfulgt af et kys på kinden.

Aften.

Det er aften. Jeg sidder ved bålet med den raske arm om Julie da far køre her ind med bilen. Han kommer hen til Julie og mig. Nu kan jeg huske hvorfor. Vi skal jo holde koncert i Danmark i morgen.  Det havde jeg fuldstændig glemt. "Hej far" siger Tinus og kommer her hen sammen med Sandra.

"Hejsa med jer kommer i med?" Spørger han. Vi nikker alle 4. Marcus og jeg rejser os op mens Sandra og Martinus bare går med da de ikke sidder ned. Vi siger farvel til de andre og sætter os ind i bilen. Far står og taler med Peter. Det er nok med at vi ikke kommer tilbage til lejren.

Han sætter sig ind i bilen og vi køre. Vi vinker til de andre ud af vinduet. Julie sidde og læner sig op ad mig mens jeg nusser hende i håret da Martinus siger "jeg forstår stadig ikke hvordan du fik trøjen af Julie med din brækkede arm." Så siger jeg "for det første gør det ikke så ondt mere for det andet sssshhhhhyyy" vi begynde at grine og jeg kan se i bakspejlet at far begynder at små grine.

"Nå ja vi skal lige ind til lægen og få gipsen af og så kan vi køre hjem og pakke det i 4 skal have med til Danmark" siger far med et grin. Jeg nikker. "Nå Martinus hvordan tog du dig så ens ammen til at lade dine hænder glide ned på Sandras numse?" Spørger jeg med et grin.

Han bliver fuldstændig rød i hovedet. Vi begynder allesammen at grine. Så kan jeg se sygehuset. Jeg glæder mig til at få gipsen af. Den er mega irriterende.

Der gør ikke lang tid før vi kan høre en kvindelig læge råbe "Marcus Gunnarsen" jeg går ind med Julie i hånden og Sandra, Martinus og far i hælende. Vi får hurtigt fjernet gipsen og vi kan køre igen. Men inden vi køre fortæller hun mig at jeg skal holde min arm i ro og så får jeg en lille skinne på og en forbinding. Så køre vi.

Et par timer senere.

Vi er alle 4 trætte. Der går nok en time før vi er hjemme. Så kan vi pakke de ting vi skal have med og så tager vi ned til lufthavnen i morgen så vi kan flyve til Danmark og holde koncert. Sandra sidder og læner sig op ad Martinus og Julie læner sig stadig op ad mig.

Jeg nusser hende på håret og giver hende et hurtigt men blidt kys på kinden. Jeg kan mærke at hun fryser. Ikke at hun er kold eller klapre men jeg kan bare mærke det. Jeg ligger mit tæppe mere hen til hende. "Hvordan vidste du jeg frøs?" Spørger hun. "Jeg ved det ikke jeg kunne bare mærke det" siger jeg og smiler. Hun smiler og jeg trækker hende tættere ind til mig.

(Kjell Eriks synsvinkel)

Jeg er stolt af Marcus og Martinus. I hvert fald når det gælder Julie og Sandra. De passer så godt på de 2 piger at man skulle tro det gjaldt deres liv. Jeg kan huske da Julie var syg og lå på hospitalet var Marcus en helt anden. Alså han kunne slet intet. Jeg smiler for mig selv.

(Julies synsvinkel)

Marcus trækker mig tættere ind til sig. Hvis det overhovedet er muligt. Nå men vi e snart hjemme. Klokken er sådan 12 om natten. Jeg er ret træt men det går nok. Vi skal alligevel også sove lige om lidt.

Da vi så er hjemme hos drengene aftaler vi at Sandra bliver og sover for selvom hun bor lige overfor så er det også ret hyggeligt ikke? Vi skak sove i stuen Marcus og mig i sofaen og Martinus og Sandra på en madras på gulvet. Vi går ud på badeværelset og børster tænder.

Marcus og jeg skifter til nattøj inde på hans værelse mens Martinus og Sandra skifter inde på Martinus' værelse. Vi går ned i stuen for at sove. Inden vi lukker øjnene kigger vi Snapchat igennem og ser hvor hyggeligt klassen har det. I morgen skal vi jo holde koncert i Danmark. Det skal nok blive sjovt.

Hei. Så kom kapitel 22. Jeg er stolt ad mig selv😏 Jeg tror ikke jeg kan holde pause på den her historie for jeg laver ligesom ikke meget andet end at skrive. Men tusind tak for alle de 652 reads. I er fantastiske nå ses❤️❤️😘