The Music School Miami

Kapitel 1

Jeg tager tasken over skulderen og spurter ud af døren.

"Ha' en god dag!" bliver der råbt efter mig inde i stuen. "TAK!" råber jeg tilbage inden, jeg smækker døren i med et brag.

Jeg løber hele vejen ned til bussen, og jeg når lige at få vejret inden at bussen kommer imod mig.
I dag var jeg heldig, at nå den.
***
"Du nåede det lige hva'?" smågriner Adam og kysser mig på kinden. Idet han rør min kind, kommer Lisa og sætter sig lige imellem os.
"Ej, jeg forstår det simpelthen ik! Hvorfor må jeg ik bare få den forbandet taske af min mor? Intet problem der, vel?" plapre hun derud af.

Vi griner alle en smule af hendes daglige spørgsmål om ting, som hun gerne vil have, og ikke må få, men alligevel på mystiskvis, ender hun med at få det.

Jeg kigger ud på skolens plæne, og ser fodbolddrengene der er i gang med noget træning af en art.

Adam afbryder mig i at stirre, ved at tage mig i hånden, og jeg rødmer helt af hans berøring.

"Jeg bliver nød til at aflyse i aften. Beklager meget Milla, men der er altså den her vildt vigtige kamp, som jeg bare må spille" siger han.

Jeg tager blikket fra ham og kigger ned i jorden. "Okay... så må vi jo bare finde en anden dag..." mumler jeg, "Super tak!" Han kysser mig på kinden, denne gang uden at blive afbrudt af Lisa, og løber ned til fodbolddrengene. Da han når derned, laver han håndtegn med dem alle, og de går i gang med træningen igen.

"Smil nu lidt, Milla!" griner Signe. "Det er jo ikke sådan, at han er utro eller sådan noget" griner hun videre. "Du har da bare den værste humor i hele verden" snerrer Lisa, og Signe stopper med at grine. "Undskyld" siger hun flovt og kigger på mig.
Jeg smiler til hende, og der ved hun, at det er ok.

Klokken ringer med sin skingrer lyd, og vi får alle tre et chok. Vi pakker sammen og går ind på skolen.

De fleste på skolen er super rige, altså sådan helt vildt dyrt tøj, dyre smykker og makeup, hvor man kunne købe hele H&M. Og jeg. Jeg er bare middelklasse i forhold til dem.

Vi når til vores tre skabe, som sidder lige ved siden af hinanden. Det er de skabes skyld, at vi tre er veninder.

"Skal I nogen i aften?" spørger jeg med hele hovedet inde i mit skab, "næh, det tror jeg ikke. Altså, mine forældre skal kigge på hus i Italien, og det orker jeg bare ikke, at være med til, så jeg ville sige, at jeg er ledig" siger Lisa.
Jeg stikker hovedet ud af skabet og kigger på hende, "For forkælet?" fniser hun, "Bare en smule" griner Signe.

Vi smækker vores skabe i, snakker en smule mere om i aften, og går så hver vores retning til vores klasser.

Lisa har fysik, Signe har engelsk, og jeg har idræt nu.

Jeg elsker idræt, og jeg elsker, at jeg har de timer med Adam, hvilket er de eneste.
***

"No way! Det mener du ik!" siger jeg chorkeret, "hvad sagde du så?" "Altså, efter at han skrev det, så var jeg i chok ik? Jeg skrev tilbage, og ja, nu er vi kærester!" hviner Amalie. "Ej tillykke!"

Vi krammer.

"Nåh, ladys! Ud med jer. I kan desværre ikke blive herinde hele idræts timen" råber vores idræts lærer Bet ind til os.

Alle os i omklædningsrummet tager os sammen og går ind i hallen.

Adam er den første jeg ser, og jeg vinker til ham. Han kommer hen imod mig og velkommer mig med et kæmpe kram.

"Drengene spurgte om, du ville være med til fodbold, men jeg ved ikke om, du har lyst" siger Adam ned i håret på mig.

Jeg kigger op på ham. " Er du helt væk? Du kender mig da godt nok til..." "Okay, okay" afbryder han mig.

Han smågriner hele vej over til drengene, og jeg beundre hans grin på vej derover.
Han har et smukt grin, sådan et lidt hæst et, der giver mig kuldegysninger, men på en god måde, og jeg føler mig så heldig, at være den, som får ham til at grine.

"Nåh, prinsesse du ville gerne være med, huh?" siger Adams bedste ven Sam, "Det kan du lige tro" udfordre jeg.

Der bliver delt hold, og så snart at fløjten pifter, er jeg klar.

Jeg farer hen til bolden, og skyder den til en fra mit hold.

På et tidspunkt så dribler jeg bolden helt ned til målet, og selvfølgelig, så er det Sam, der står der.
Jeg stopper brat op, og kigger ham dybt i øjnene. "Kom så prinsesse" former hans mund. Jeg tager et skidt tilbage, og tyrer alt, hvad jeg kan til bolden.
Alt mit had, jeg har til den dreng bliver lagt i det skud.

Sam har godt øje med bolden, men med nød og næppe smutter den lige forbi ham, hvilket den ellers aldrig gør, når jeg skyder, og den lander lige i målet.

Adam kommer bagfra og krammer mig. "Godt gået Mi!" Jeg griner, og lader ham løfte mig op. "Dagens spiller" snerrer Sam og kigger surt på mig.
***

"JEG ER HJEMME!" råber jeg, da jeg kommer ind af døren. "ER HERINDE" råber min mor tilbage.

Jeg følger lyden af klik, der klikker på et tastatur, og finder hende inde i køknet.

"Har du set, at danseskolen holder mesterskaber den her sommer?" spørger hun, og kigger op fra sine briller. "Ehm ja, men jeg ved ikke rigtig om, jeg er god nok til at være med" svarer jeg, imens jeg åbner køleskabsdøren. "Ej Milla. Ikke spis så meget, det bliver man altså fed af" informere min mor mig.

Jeg vender øjne, da hun ikke ser det, og ender med bare at tage et æble. "Og hvorfor skulle du ikke være med? Du er da den bedste på holdet" ævler hun løs nede i tasterturet.

"Lisa og Signe kommer forbi om lidt."
Hun kigger op, "hvad med Adam?" spørger hun, "Noget sport halløj, kom i vejen"
"Nåh, men hyggeligt, at de kommer" siger hun, og for første gang kigger hun mig i øjnene i dag, og smiler.