The Music School Miami

Kapitel 29

Justin åbner døren ind til hans værelse, og jeg bliver helt paf af synet af han værelse.

"Her er meget..."

"Rent" slutter han min sætning af, og ganske rigtigt.

Her er helt pletfrit.

Hans værelse ligner også mit på en prik, bortset fra, at hans seng bare er en kæmpe dobbelt seng i stedet for en prinsesse seng.

Hans værelse er helt fri for plakater, men han har hele kommoden med bøger fyldt op med billederammer på toppen.

Jeg giver slip på Justins hånd, og kigger mig lidt omkring. "Wauw" kan jeg kun sige.

Her er så nydeligt, at man slet ikke skulle tro, at det var en dreng, som bor her.

Han klør sig nervøst i nakken. "Jeg har fået konstateret OCD, da jeg var mindre. Det er lidt nederen, nu hvor jeg er en dreng, men det hjælper med at fokusere" Jeg smiler til ham.

"Jeg synes, at det er super sødt." Jeg går over til ham, og han åbner sine arme, så jeg kan putte mig ind til ham.
***
"Kan du selv gå ned til dit værelse?" spørger Justin bekymret.

Han står i døren, og ser helt vildt sexet ud. Hans hår er sjusket, efter at jeg har rodet rundt i det, da vi lå på hans seng og kyssede, så han har taget en kasket på.

"Jeg tror godt, at lige kan finde vejen" driller jeg, og han tager sin hånd om bag mit hoved, og fører det hen til hans mund.

Jeg går ned af gangen, hvor Justin bor og ned mod fælles området, der hvor vi så Harry og Braden.

Jeg går rundt om et hjørne, og pludselig mærker jeg en, som tager fat i min arm hårdt.

Jeg kigger mig forskrækket om og ser Harry, og bag ham Braden.

"Giv slip" beordre jeg, men Harry holder stadig fast.

"Milla. Vi vil bare hjælpe" siger han stille til mig.

Der er helt tomt på gangen, men jeg ligger mærke til et kamera.

Braden ser i min retning og opdager kameraet.

Han giver Harry et lille klask på armen, og Harry ser det også.

Hans blik kigger tilbage på mig. "Hvis I ikke lader mig gå nu, så skriger jeg" hvisker jeg til dem.

Jeg ved, at kameraet ikke har opfanget vores lave stemmer, men den ville med garanti opfange mit skrig.

Harry kigger usikkert over på Braden.

"Kom Milla. Vi skal lige vise dig noget inde på mit værelse!" siger Braden alt for højt så kameraet opfanger hans stemme.

Jeg når ingen gang at skrige, fordi de får mig skubbet ind på Bradens værelse, som selvfølgelig, også ligner alle andre.

"Oh my god! Kidnapper I mig eller hvad?" nærmest råber jeg.

"Milla. Vi må snakke" siger en stemme bag mig. Bella.

"Når Justin finder ud af det her så..."

"Så hvad Milla?" afbryder Harry mig.

Jeg kigger vredt over på ham.

Ham som ellers burde støtte mig.

"Vi vil dig jo intet ondt, udover at få dig til fornuft" bryder Braden ind.

Jeg tager et ekstra skridt væk fra ham.

Bella ser, at jeg ser bange ud, og hun kigger forvirret over på Braden.

"Han... Han" prøver jeg, men han er hurtig.

"Justin er ikke god for dig. Se selv. Du har allerede ændret dig" siger han.

Jeg tager endnu et skridt, og nu bliver Harry også mistænksom. "Er der sket noget mellem jer to?" spørger han.

Jeg kigger nervøst over på ham, og nikker stille.

Braden ser vild ud i ansigtet.

"Hvis der er nogen, som ikke er god for mig, så er det ham" siger jeg stille og peger over på Braden.

Nu er hans ansigt endnu mere vildt.

Bella sætter sine hænder i siden. "Braden?" spørger hun nervøst.

Han tøver.

Harry stiller sig ind foran ham med armene over kors.

"Jeg..." prøver Braden, men nu er det mig som er hurtig.

"Braden lukkede sig selv ind på mit værelse. Da jeg var alene med ham, snakkede vi, og da jeg spurgte, hvorfor at han ikke bare kunne lade mig være, og hænge ud med nogen fra hans egen årgang, så pressede han mig op mod væggen. Justin som var lige ude bag døren, kom hurtigt ind og fik Braden ud" fortæller jeg, og Harry og Bella ser begge skuffet over på Braden.

"Je..." prøver Braden igen.

Inden han når at sige noget, har Bella taget sin arm om mine skuldre, og skynder sig over til Harry.

Vi skynder os alle tre ud af Bradens værelse, inden han når at reagere.
***
Vi sidder ude i haven mig, Bella og Harry.

"Det er vi kede af Milla. Vi vidste ikke, at det var ham, som var syg" siger Bella.

Hun tager min hånd i sin.

Vi sidder på en bænk.

Mig i midten, Bella på min højre side og Harry ved den venstre. "Vi var også lige blevet venner, men så ødelage vi vist det igen" siger Harry.

Jeg griner en smule. "Undskyld" siger jeg til dem.

"Undskyld, at jeg nogle gange overdriver ting, og er en Drama Queen, som mine forældre plejede at sige. Det er jeg ked af"

Nu holder jeg dem begge i hånden.

"Vi er venner. Og venner tilgiver hinanden, og de acceptere hinandens valg og personlighed" siger Harry, og vi ender alle i et kram.