The Music School Miami

Kapitel 4

I spejlene overfor mig, kan jeg se, min danselærer holder godt øje med os.

Trinene skal være perfekte til DM, og det ved vi også godt. "Amanda! Højre fod. Ikke venstre."

"Godt, bare stop!" råber vores danselærer endelig ud til os. "Det gik rigtig godt i dag. Vi er meget tæt på en første plads" smiler hun, " vi slutter af for i dag."
***

Jeg stiller min cykel foran huset på dens sædvanlige plads, og låser den. Jeg går over til døren, og låser op.

Der er helt stille i huset, hvilket der nærmest aldrig er. Man kan altid høre mor, der skriver på computeren, far der ser tv, eller dem begge to snakke.

Jeg ligger mine ting og går ind i stuen, hvor jeg ser mine forældre.

Min mor sidder ved spise bordet, og holder sig for munden, imens hun læser et eller andet brev, og far står bag ved hende, og holder hende om skuldrene. "Er der en, der er død?" afbryder jeg tavsheden.

Mor kigger op på mig med tårer i øjnene. "Du er blevet optaget, skat" siger hun. "Undskyld?" jeg bliver helt forvirret.

Min far kigger over på mig og smiler "tillykke skat."

Jeg kigger på den begge med et forvirret udtryk. "Kan nogen fortælle mig, hvad der sker?" det hele snurrer rundt for mig.

"TMSM. Du er optaget til en audition" siger min mor, imens der løber en tårer ned af hendes kind.
...
Alt det som snurrede rundt for mig før, bestemte sig for at spurte rundt.

Jeg besvimer, og jeg når lige at se far, som slipper mors skudre, og løber over for at gribe mig.
***
Jeg vågner ved mor, som snakker i telefon med en eller anden. "Vi er allerede begyndt at pakke. Ja, Miami! Jeg er så stolt. Jeg anede slet ikke, at hun havde sendt en video ind"

Nej, så er vi to.

Hvordan er der havnet en video af mig, som synger i deres system?

Jeg åbner mine øjne og ser, at jeg ligger på sofaen med et tæppe over mig.

Far står over ved vinduet, og da han hører, at jeg vender på mig, er han hurtigt over ved mig.

"Hvordan har du det? Slog du dig? Har du feber?" jeg når slet ikke at fange alle hans spørgsmål, jeg sidder bare og glor ud i stuen.

"Alice!" råber min far på min mor, "HUN ER I CHOK!" min mor kommer spurtende ind til os.

"Lille skat" siger hun og sætter sig ved siden af far. Jeg kigger over på dem. "Hvordan kan det lade sig gøre? Jeg har slet ikke sendt en video ind" siger jeg stille.

Mine forældre kigger forvirret på hinanden. "Der må havde været nogle, som har været tilstede imens, du har sunget. Kan du huske nogle tidspunkter?" spørger min far mig.

Jeg kigger ned på tæppet. "Ik' hvad jeg ved af..."

Der er stille oppe i mit hoved i nogle få sekunder, da jeg pludselig husker noget!

Den aften da Lisa og Signe var ovre!

Imens jeg sang, må Lisa havde filmet! Jeg flår tæppet af, og løber ind på mit værelse, hvor jeg kæmper som en gal for at finde min mobil.

Jeg finder den i men taske og ser, at Lisa, Signe og Adam har ringet hver nærmest syv gange.

Jeg ignorerer Adam og Signes opkald, lige nu skal jeg snakke med Lisa.

Biiiib biiiiiib. "OH MY GOD OH MY GOD!!!! DU SKAL TIL AUDITION I FREAKING MIAMI!!!!" skriger Lisa ind i telefonen, og jeg bliver nød til at fjerne mobilen fra øret for ikke at få høreskade.

"Var det dig, som sendte den video ind?" afbryder jeg hende, "Ja, eller, mig og Signe gjorde det, fordi hallo, du har jo en mega god stemme, og den skal altså ik' gå til spilde, min lille ven"

"Hvorfor spurgte I ikke om lov?" spørger jeg, "vil du da ikke alligevel?" spørger hun mig.

Jeg tænker over hendes spørgsmål.

TMSM er en drøm for alle, og jeg er en af de heldige, som faktisk skal til audition. Det er sgu lige meget, om jeg så ikke går videre derfra, men så har jeg da været på selve skolen, set nogle af eleverne, og har bare været i Miami!

"Jo for helvede!" svarer jeg endelig, og bliver oversvømmet af glæde.

"Jeg føler mig så heldig!" griner jeg.