The Music School Miami

Kapitel 5

"Har du nu husket din tandbørste" afbryder mor mine drømme, "Øh, jaja" svarer jeg bare, selvom jeg ingen anelse har.

"Det her bliver en tur, som vi vil huske resten af livet, tøser" siger min far begejstret, imens han kører bilen.

Jeg vender øjne af ham, men kan alligevel ikke lade vær med at smile.

Jeg er faktisk på vej til Miami! Og det bedste af det hele, jeg er på vej til TMSM!

I går inviterede jeg Signe, Lisa og Adam over til en slags på gensyn komsammen, fordi jeg aner jo ikke, hvornår jeg kommer tilbage, og hvis jeg skal være ærlig, så skræmmer det mig ret meget.

Mor og far har ventet med at melde mig ud af skolen, for som sagt, så aner vi ingenting, udover at jeg skal til optagelses prøve, hvilket er ultra sjælendt for en fra Danmark.
***
Vi nærmer os lufthavnen, og jeg kan mærke sommerfuglene lige så stille, selvom vi ingen gang er i USA endnu.

Bilen stopper, og jeg tager imod min kuffert fra min far.

Jeg tager min skuldertaske over skulderen, og så ruller vi ind til lufthavnen.

Der er kaos derinde ligesom alle de andre tidspunkter, hvor vi har været der. Det er lidt sjovt, for selvom det er en helt normal tirsdag morgen, så er der bare mennesker alle vegne.

Vi aflevere vores kufferter, og damen i skranken kigger meget nøje på mig. "Undskyld, men er du Milla Erikson?" spørger hun pludselig, og jeg kigger helt forbløffet på hende, "øh, joh..." svarer jeg forvirret.

Hvor i hele hulens navn ved hun mit navn fra?

"Du var bare i avisen i dag. Tillykke med optagelsesprøven på TMSM. Det er virkelig en stor ting."
***

"Bolcher eller mentos?" spørger min mor mig.

Vi står inde i Tiger, og er i gang med at finde snacks til den lange flyvetur. "Mentos, Hollanske vafler og en cola til mig" siger jeg, og hun griner af mig, "Det er jo ikke hverdag, man skal til Miami." Hun ender med at købe tingene, og jeg er helt overrasket, fordi hun er den vildeste sundhedsfreak.
***

"Gate 22B" siger min far, imens han kigger op på den kæmpe skærm med alle gatene.

Vi går derned og sætter os. "Er du spændt?" spørger min mor, som oser af glæde, "Oh my god dumt spørgsmål mor!" siger jeg, og dasker til hende, og vi ender i grin.

"En vanilielatte til fruen" siger min far, som er kommet med Starbucks kaffe til os, "og en latte til den anden frue" driller min far.

Vi tager imod vores kaffe, og venter videre på, at vi skal ind i flyet.
***

"I ønskes en rigtig god tur til Miami" afslutter kaptajnen, og jeg når lige at sende den sidste besked til Adam, inden min far puffer til mig, og siger at jeg skal slukke.

Vi letter, og som altid får jeg kriller i maven, og måske en del oveni denne gang.
***
"Har du set hvilke film, man kan se?" spørger min mor mig, da vi er oppe i luften, "næh" svarer jeg, og tænder mit lille tv foran mig.

Pitch Perfect, Ted, Smølferne, The Hunger Games, og så en anden jeg ikke kender i min alders gruppe.

"Nåh, jeg har en masse film at se, så sig lige, når maden kommer" driller jeg, og mine forældre smågriner.

Da maden kommer, er jeg nærmest død af sult, fordi vi nåede ikke at få morgenmad inden vi kørte.

Vi får serveret en bakke med en masse forskellige ting.

En lille bøtte med noget frugt, der er skårret ud, sikkert dåse frugt, en bolle hvor der er smør, syltetøj og skinke, man kan tage ovenpå, og en lille kop kaffe.

Jeg har nærmest lige fået en enorm vanillelatte, men hvem kan sige nej til kaffe?

Efter The Hunger Games beslutter jeg mig for bare at sidde lidt og høre musik.

Jeg kigger ud af det lille ovale vindue, og ser de mange skyer, som flyet svømmer i.

Krilleren som jeg har haft lige siden i morges bliver større og større jo tættere vi kommer på Miami.

Mor og far sover, og jeg sidder og keder mig helt vildt.

Jeg beslutter mig for at se Pitch Perfect, fordi der er bare ingen andre ring at lave.

Da flyet rammer landingspladsen, er jeg ved at kaste op af gejst.

Mor ligger sin hånd over min og smiler til mig.

Flyet stopper, og vi tager vores håndbagage med ud.

Da vi kommer ud i den gang, som fører ud fra flyet, bliver jeg modtaget af en varme, som går lige igennem mig.

Jeg får en smule indåningsproblemer, men far siger, at det er normalt, fordi man skal lige vende sig til klimaet.

Vi når ind til Miamis lufthavn, og vi følger strømmen af glade og spændte mennesker ned til kufferterne.
***
Vores kufferter er allerede på båndet, da vi kommer derned, så vi ikke behøver at vente, som mange andre på deres kuffert.

Vi ruller ud af lufthavnen og går ud for at finde en taxa.

Der holder allerede tons af dem udenfor, og vi vælger bare den tættest på os.
***

"Er du ikke Miss Milla fra Danmark?" spørger taxamanden pludselig i taxaen på vej ud til vores hotel.

Jeg bliver helt chorkeret. Så der er skrevet om mig både i Danmark men også i USA?

(Hej alle sammen 😉 Jeg håber, at I kan lide historien indtil videre, og tro mig, det bliver kun bedre<3 Jeg vil bare lige minde jer om, at nu hvor Milla kommer til Miami, så snakker de engelsk, men jeg skriver det som dansk, så alle kan være med, og desuden, så ville det blive lidt forvirrende, hvis der både skulle snakkes dansk og engelsk. Men de snakker engelsk, så er I informeret😊
PS I må meget gerne skrive, hvad I synes indtil videre❤️
Enjoy!)