The Music School Miami

Kapitel 20

Det kan simpelthen ikke være rigtig.

Alt det her har fuldkommen taget overhånd.

Imens jeg sidder i chok, tikker der en mail ind til mig. Jeg åbner den med en lille smule frygt for, at det er fra Adam, hvilket det er. Great.

Mi. Jeg har skam fuldt med i hvert afsnit, og jeg har læst alle artikler, som du er med i. Jeg stoler fuldt og fast på dig. Vedrørende ham Justin... Hvis jeg ikke var flere tusind kilometer væk, så ville jeg med glæde give den forbandet dreng en ordentlig omgang, men jeg kan ingenting gøre. Lov mig, at du holder dig væk fra ham Mi. Han virker som en, der har brug for hjælp, og jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg gjorder dig fortræd.
Jeg elsker dig højt.
Din Adam.

Han tog det meget pænere, end jeg havde frygtet. Jeg havde forstillet mig, at han ville flippe helt ud, og skælde mig for vildt ud, men han tog det helt roligt.

Noget giver ikke rigtig mening. Men han stoler på mig, og det betyder vel noget, ikke?
***
"En, to, tre, fire, fem oooooog seks. Super flot alle sammen" råber Stefanie og prøver at overdøve Justin og Ashleys sang.

Jeg var skræmt, da jeg skulle herned, men Justin har holdt sig så langt væk fra mig, som overhovedet muligt, og det samme med mig.

Jeg undgår alt øjenkontakt med folk, selv Bella.

Musikken stopper. "Vi holder fem, alle sammen" siger Stefanie tydeligvis forpustet.

Jeg sætter mig over ved min drikkedunk. Bella sætter sig ved siden af mig. "Milla. Hvad er det, der sker?" spørger hun stille.

Jeg ved, at hun er min ven, men jeg orker simpelthen ikke at skulle fortælle det hele igen.

"Det er lidt kompliceret lige nu" siger jeg stille og kigger ned i gulvet. Hun aer mig på ryggen. "Ring når du vil snakke ik?" jeg kigger op på hende, og sender hende et taknemmeligt smil.
***
"Uh, Uh
In time, ink lines, b-bitches couldn't get on my incline
World tour, it's mine, ten little letters, on a big sign
Justin.. Bieber, you know Imma hit 'em with the ether
Buns out, weiner, but I gotta keep an eye out for Selena
Beauty, Beauty and the Beast
Beauty from the east, beautiful confessions of the priest
Beast, beauty from the streets, we don't get deceased
Every time a beauty on the beats"

Ashley er en fantastisk rapper, og Justin... Han er vel bare Justin.

Sangen stopper, og vi siger farvel til hinanden.

Mig og Bella krammer, og jeg går over til mine ting i hjørnet.

Der er en der pludselig prikker mig på skulderen. Jeg vender mig forsigtig om. Please lad det ikke være Justin. Please.

Heldigvis er det bare Braden.

Han står med et kæmpe glas vand i hans hånd. "Her" siger han og smiler. Jeg kigger på min tomme drikkedunk.

Hvordan vidste han, at den var tom?

Jeg tager taknemmeligt imod glasset.

Han tager fat om min albue og fører mig hen i hjørnet af salen. "Milla, jeg har set forsiderne. Hvad lavede Justin inde ved dig?"

Jeg kigger alle andre steder, end ham i øjnene.

Hvad skal jeg sige?

Han tager sin pegefinger under min hage, og gejter mit hoved op til hans øjne. "Milla?" spørger han.

"Øh... Jeg..." Jeg aner slet ikke, hvad jeg skal sige.

Jeg har slet ikke lyst til at tale om det.

"Øh. Jeg kommer" siger jeg, som om en kalder på mig, hvilket der ikke er, men jeg har bare virkelig ikke lyst til at snakke med Braden.

Jeg smider tasken over skulderen og løber ud af danselokalet, inden Braden overhovedet når at reagere.

Jeg spurter væk fra danselokalet.

Braden skal bare ikke nå at fange mig, selvom jeg kan høre, at han er kun få meter væk.

Jeg løber rundt om et hjørne, og til min fordel, så er det time skift, så alle elever er ude på gangene.

Eftersom at jeg er et lav, så sniger jeg mig igennem mængden af mennesker uden at Braden kan se mig.

Jeg når ned for enden af elever, og stiller mig på tær for at se, hvor Braden er. Han står stadig i starten af gangen, og kigger efter mig.

Jeg tager chancen og løber væk igen.

Jeg kan ikke løbe op på mit værelse, fordi det er jo oplagt, at han går derop. Jeg kan ikke gå over til Bella, fordi hun vil også bare have en forklaring. Harry er stadig på randen til at slå Justin ihjel, når jeg er til stede.

Så den eneste jeg kan komme i tanke om er Ashley.

Jeg begiver mig hen til Ashleys værelse i fuld fart, for at ingen skal kunne nå at stoppe mig.

Da jeg når til Ashleys dør, banker jeg forsigtigt på.

Hun åbner den få sekunder efter, og hendes ansigt lyser op, da hun ser mig.

"Milla!" smiler hun.

(Tusind tak til alle jer, der læser min historie❤️❤️)