The Music School Miami

Kapitel 23

Dylan kigger på sit armbåndsur. "Oh my god! Vi skal hen til den store scene nu!" Han tager sin taske og løber.

Jeg prøver at indhente ham, men han har ret lange ben i forhold til mig, så der skal meget løb til.

Jeg løber efter Dylan, fordi jeg har ingen anelse om, hvor den store scene er, hvis jeg skal være helt ærlig.

Vi når omsider derhen efter en lang og od løbetur, og Dylan har et.

Det er virkelig en stor scene. Faktisk er den enorm!

Jeg ser mig omkring. Det er en nærmest en hel koncertsal.

Dylan vender sig om mod mig. "Kan du kende det?" spørger han mig.

"Hvad me..." Så går det op for mig. Det var her, jeg holdte min audition. "Det ser helt anderledes ud" siger jeg og snurrer lidt rundt, for at få et syn af det hele.

Vi kommer ind af en af de mange døre, som går halvdelen af salen rundt. Imellem hver dør, er der en masse sæder. De ligner næsten biografsæder, fordi de ser så luksus ud.

Vi går ned af stien, som fører ned til den gigantiske scene. Der er fem små trapper, som går op til scenen, og det er først nu, at jeg ligger mærke til dem.

Jeg går op af dem, og stiller mig på midten af scenen. En masse billeder fra min audition flyder rundt inde i hovedet på mig.

Et enkelt spotlight er på mig, og jeg føler mig en smule blottet heroppe, selvom salen er tom.

Der er en som tager i min arm. Jeg snurrer rundt, for se hvem det er.

Det er Amber.

"Hvor har du dog været unge dame? Vi har brug for dig i makeuppen." Hun tager min arm, og begynder at gå ud i siden af scenen, hvor backstage er.

"Er der makeup heromme?" spørger jeg hende.

Hun går stadig, men hun vender hovedet om mod mig. "Det er meget mere herude, end du lige går og tror."
***
"Hvad går vi efter i dag?" spørger Amber makeupartisten.

Vi sidder i et kæmpe makeuprum, hvor mindst tyve kan sidde og blive gjort klar.

Jeg sidder på en stol, og overfor mig er et bord med alverdens makeup på. Ved bordet er der også et spejl, som jeg kan se mig selv i.

Amber sidder i sofaen, som er lige bag ved os, og taster på sin mobil.

Vi er ikke alene her i makeuprummet. Faktisk er her lidt proppet.

"Det skal være en sart makeup, men den skal også kunne ses, ik?" siger makeupartisten.

Jeg ved ikke om, hun snakker til mig, men jeg nikker bare.

Hun ligger en primer på mit ansigt. Imens den tørrer ind, så ordner hun mine øjenbryn. De bliver plukket og fyldt naturligt ud. Da hun er færdig med mine bryn, så tager hun en sjov sprøjte Foundation, som hun sprøjter ud i mit ansigt.

"Det er sådan en let en, som bare dækker det værste" siger makeupartisten til mig. Hun tager en meget lys concealer under mine øjne, oppe mellem mine øjenbryn, på min næse, og lidt på min hage.

Jeg ser helt vildt dum ud, så jeg griner lidt af mig selv. "Jeg highlighter bare lige lidt. Det ser rigtig godt ud på tv" siger hun og blinker til mig i spejlet.

Efter det så ligger hun noget bronzer på mig, som åbenbart skal få mig til at se brun ud, og bag efter så fremhæver hun mine kindben, men den samme bronzer.

Hun ligger et helt vildt flot øjenskygge look, men nogle lidt koral lyserøde farver, og dertil ligger hun også en meget naturlig læbestift på, men den har et lille twist af korallyserød.