The Music School Miami

Kapitel 31

Harry stopper brat op med at rode i mit hår.

Jeg stor som forstenet.

Hvordan?

Adam står der helt nydelig som altid med en buket blomster i sin hånd.

Mine ynglings som er lyserøde roser.

"Jeg forstyrrer vel ikke noget?" spørger Adam, og havde tydeligvis forventet en anden reaktion fra mig.

"Øhm... Nej... Jeg skal også videre nu..." siger Harry nervøst. Han ligger en hånd på min skulder. "Ring senere" siger han lydløst til mig.

Jeg nikker, og han går.

Jeg går over til Adam. Han omfavner mig, og jeg overgiver mig og omfavner tilbage.

"Jeg kunne ikke vente længere Mi. Det har været alt for længe siden, at jeg har set dig" siger han ned i mit hår.

Han indånder min duft, og jeg har virkelig lyst til at rykke mig væk, men han holder fast.

"Øh Adam... Har du set sladderbladene her fornyligt?" spørger jeg nervøst.

Han trækker sig væk.

"Nej. Jeg har været på fodboldcamp, hvorfor da?" spørger han med en smule nervøsitet i sin stemme.

Jeg klør mig på min arm.

Hvordan får jeg fortalt det her?

Kom" siger jeg, og viser ham vej ned til mit værelse.
***
"Wooow! Det her er vildt!" siger han, og ligger roserne på min seng.

"Det her er jo vildt!" siger han og omfavner mig igen.

Jeg skubber ham væk. "Adam..." prøver jeg.

Han kigger lidt anspændt på mig. "Hvad?" prøver han at sige roligt.

"Det er tydeligvis sket meget siden, vi sås sidst..." jeg aner ikke, hvordan jeg skal fortsætte dette.

"Her for lidt siden så... Så fik jeg en mail fra Signe..." Jeg får tårer i mine øjne.

Adam går et skridt over mod mig, men jeg holder en hånd op for ham.

"Der... Oh My God... Der var et billede af dig og Lisa! Jeg ved det Adam!" siger jeg, prøver at holde min gråd inde.

Han bider læberne sammen.

Jeg tørrer en tårer væk. "Sig noget!" siger jeg.

Han massere hans tindinger.

"Okay... Det er rigtigt. Men lad mig nu tale ud!" siger han.

Han sætter sig på kanten af min seng, og viser, at jeg skal sætte mig, men jeg bliver stående.

Han ryster på hovedet, og begynder. "Okay. Efter du tog af sted, så var der en mærkelig stemning imellem mig, Lisa og Signe. En aften så inviterede Lisa os over hos hende, men Signe kunne ikke komme, så vi var alene..."

Jeg tager en hånd op for min mund, for ikke at tudbrøle.

Han kigger hurtigt op, men så ned igen.

"Hun begyndte at græde, fordi hun savnede dig så meget... Jeg krammede hende, og... Og hun kyssede mig. Jeg var så forvirret, men jeg stoppede hende ikke. Vi... Vi gjorder det..."

Jeg falder sammen på gulvet.

Det kan ikke være sandt.

Mig og Adam nåede ingen gang at gøre det. Han skulle havde været min første.

Adam kommer ned og sætter sig ved siden af mig. Han tager en arm rundt om mig, men jeg farer hurtigt langt væk fra ham.

"Du skal ikke røre mig!" råber jeg.

Jeg er så såret, og jeg har lyst til at grave mig ned i et hul.

"Vil du have, at jeg skal fortsætte?" spørger Adam forsigtigt.

"Der er mere?" spørger jeg frastødende.

Han nikker stille.

"Hvert frikvarter så sneg vi os ind i redskabsskuret, og... Jah..." siger han.

Jeg kigger dræbende på ham.

"Hvor vover du så, at komme her og give mig blomster. Hvem er du?!" råber jeg.

Han får tårer i øjnene, men jeg er fuldkommen ligeglad.

Nu skal han lide.

Desuden... her!" siger jeg og kaster et nyt sladderblad ned til ham.

Mig og Justin står kyssende på forsiden.

Han ligner en, som jeg lige har slået hans familie ihjel. "Hvornår... Hvornår er det her taget?! Har du også været mig utro?!" han rejser sig op, og jeg går om på den anden side af sengen.

"Efter Signe skrev til mig... Der havde vi jo på en måde også slået op ikke? Du har ødelagt alt Adam imellem os!" råber jeg.

"Jeg vil aldrig se dig igen, og du skal gå LIGE NU!" siger jeg.

Jeg løber over til døren og åbner den hidsigt.

Adam står med blikket ned i bladet.

"Gå!" siger jeg hårdt. Han kigger op.

Han græder. "Det var slet ikke sådan her, at jeg ville have mit besøg skulle være" græder han.

Undskyld hvad?

"Du er mig utro, og så kommer du herop og ingen ting siger. Så du ville køre det der forhold, hvor du har to på samme tid?! Åh Gud , hvor er du dog sølle!"

Han smider bladet og går over mod døren.

Han går ud af den, uden at kigge mig i øjnene.

Jeg smækker døren ligeså snart, at han træder ud.

Jeg vender mig om, men glider ned af den lukket dør.

Jeg holder mig for mundet for ikke at græde for højt.

Hvad er der lige sket?

(Håber at I kan lide min historie indtil videre❤️)