The Music School Miami

Kapitel 3

Det er fredag aften, og det betyder TMSM show.

Det er det vildeste show, man overhovedet kunne forstille sig.

Ild, konfetti, lys alle steder, fantastiske sangere, vildt dygtige dansere, og musik, som simpelthen er lige i skabet.

Jeg sidder med min mor og far i sofaen, og vi alle tre er helt betaget af showet. "Tænk at de børn er så gode. Det er jo helt vildt" siger min far forbløffet.

Jeg griner en smule af ham, og nipper til min nødde- mix, som min mor har lavet til mig.

Normale børn spiser slik og chips på en fredag aften, men hos os så er det nødde- mix. Yes!

Cleo, pigen som jeg beundre helt vildt, kommer op på scenen.

Hun har en koral farvet lang kjole med nogle diamanter oppe ved brystet på.
Farven klæder hendes gyldne hud godt. Hun kommer vist fra Egypten, og jeg har fulgt hende lige fra, hun startede på TMSM.

"I heard that you setteled down. That you found a girl, and your married now. I heard that your dream came true. I guess she gave you things, I didn't give to you.."

"Hold nu op, hvor synger hun godt!" udbryder jeg pludselig. Jeg kan ikke lade vær.

Tænk at man både kan være så pæn, synge så forbandet godt, plus, hun er en vildt dygtig danser.

Hvad gør man med sådanne nogle perfekte mennesker?

Jeg kommer til at tænke på samtalen, jeg havde med Lisa og Signe i skolen omkring TMSM. Gud, hvor ville jeg dog gerne derind.
Være i blandt de professionelle dansere, og lære fede nye trin. En drøm, som nok aldrig sker.

Showet slutter af med reaktoren af skolen, som giver en besked. "Vi holder vores årelige optagelses prøve i månederne maj til september."

En kort besked, men der skal ikke mere til.

Folk vil nu sende tonsvis af videoer ind af dem selv eller nogen, de kender. Og det er hele kloden, jeg snakker om.
Så måske flere millioner af videoer.

Gad vide, hvordan de ser alle dem igennem?
***

"Så du showet i går?" Jeg er hjemme ved Lisa, i hendes enorme hus, og vi sidder og snakker om TMSM showet.

"Så du Cleos peformens? Jeg var helt solgt!" udbryder jeg, "hun er for vild" siger Lisa. "Lad os lige gå ind på deres hjemmeside og se eleverne. Du ved, de næsten uvirkelige smukke mennesker?" Lisa tager sin computer frem, og vi begynder at undersøge eleverne.

"Violet Fabray er en ny elev, og hun kommer vist fra... Mmh... Arh, Argentina! Wow. Det er så vildt, at det er fra hele verden, at eleverne kommer!" siger Lisa. Jeg griner og kigger videre med hende.

Det er noget mig og Lisa gør tit.

Bare at sidde på hendes seng, og stalker eleverne fra TMSM.

Imens vi sidder der, og stakler kommer Lisas mor ind med en bakke, hvor der er en skål med slik og chokolade. Hun sætter bakken på sengebordet ved siden af os.

Hun smiler til os, og går så ud igen. "Oh yes! SLIIIIIK!" Lisa hopper ned af sengen og danser over til sengebordet, og jeg joiner hendes dans.
***

"Se ham lige. Så hot, og ingen kæreste!" siger Lisa, da vi ser genudsendelsen fra showet. "Han er faktisk ret lækker" indrømmer jeg, "Øh. Er det ikke dig, som har en kæreste?" griner Lisa og kaster en vingummibamse i skødet på mig.

Jeg samler den op og kaster den i munden. "Han er her jo ikke lige nu." Hun vender øjne, og vi kigger videre.
***
I skolen næste dag, står Signe og jeg, og pakker vores bøger ned i taskerne fra skabene, da nogle drenge kommer forbi. "Flodhest" hoster en af dem, da han går forbi Signe, og jeg går fuldkommen i chok.

Signe kigger ned i jorden, og hun får tårer i øjnene.

Da jeg vender mig om for at se, hvem det var, stiger vreden i mig, helt nede fra jorden af.

Sam.

Han står og griner, imens han klapper en af de andre drenge i hånden.

Jeg bliver helt rød i hovedet. Energien sitrer helt ud i fingerspidserne, og jeg kan nærmest mærke damp, som kommer ud af ørene på mig.

"HEY!" råber jeg. Alle bliver helt stille på gangen, og kigger på mig.

Jeg bliver helt nervøs, og jeg overvejer kraftigt, at flygte fra den opmærksomhed, som jeg får nu, men da jeg ser over på Signe, så stiger modet i mig igen.

"Hvor er du dog sunket lavt! Helt ærligt, fordi at jeg vinder over dig, så kan du bare ikke styre dit indre barn hva?!" Jeg begynder, at gå hen imod ham.

Han står sammen med de andre drenge forenden af gangen, og jeg er næsten dernede nu.

Jeg kan se hans klamme smil, jo tættere jeg kommer på.

"Det var bare et host, prinsesse. Jeg tror, at du har misforstået det" smiler han smørret.

Jeg er nu så tæt på ham, at jeg kan mærke hans ånde, når han puster ud.

"Du kan godt tage dig sammen nu. Det kan godt være, at du er smart nu, men når Adam får det af vide, så er du nok ikke så smart mere vel? Du må jo tænke på, at Signe også er hans ven" siger jeg stille, så alle på gangen ikke kan høre det, selvom jeg ved, at de virkelig spidser øre nu. "Og hvorfor skulle han tro dig, hva?" han kigger over på en af hans venner, og griner, "Hvem tror du, at han ville tro, huh?" slutter jeg af, og går ned mod Signe igen.

Alles øjne er på mig.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor.

Måske er der ingen, der har talt Sam imod. Jeg ved det ikke, men det føles godt.

"Tak" hvisker Signe, da jeg kommer ned, og krammer hende. "Han er en kæmpe idiot" siger jeg, og først nu ligger jeg mærke til, at jeg ryster helt.