The Music School Miami

Kapitel 47

"Har... Har du valgt den?" spørger jeg Harry.

Han kigger ned på hans hænder og nikker.

Hele min krop varmes op, og mine kinder bliver røde.

"Wauw... Du har god smag" siger jeg og fniser.

Han kigger op på mig og smiler et kærligt skævt smil til mig.
***
Vi er lige kommet ind på flyet og fundet vores pladser.

Stemningen har været en smule akavet imellem mig og Harry efter episoden på Starbucks.

Vi bliver altid røde i hovedet, hvis vi får øjenkontakt, og det er faktisk lidt pinligt.

Amber bemærker den anspændte stemning.

Vi har ikke fået pladser ved siden af hinanden, så mig og Amber sidder ved siden af hinanden, og Harry sidder yderst på rækken overfor os.

Hun rejser op.

"Harry kan du ikke bytte med mig? Jeg skal alligevel bare sove, og så kan I få snakket lidt sammen" siger hun.

Harry rejser sig usikkert og går over til pladsen ved siden af mig.

Det er business class, så vi sidder ikke helt op af hinanden, men vi sidder tæt nok på hinanden, at jeg kan mærke, at han er usikker.

"Tak for kjolen" siger jeg pludselig.

Det giver et lille sæt i Harry.

"Ingen årsag" siger han og smiler.
***
Flyveturen går hurtigt.

Mig og Harry er på talefod igen, og det er virkelig rart.

Jeg får hørt noget om hans familie, men han sagde, at der ikke var meget at fortælle.

Han har en mor, som hedder Ann. En søster som hedder Gemma, og de bor i England. Mere fortalte han ikke.
***
Flyet lander, og vi stiger ud.

Mange kigger på os, og det er lidt irriterende.

Der holder en sort stor bil til os, da vi har fået vores kufferter.

"I bliver nød til at klæde om her i bilen" siger Amber til os.

Mig og Harry kigger på hinanden.

"Ellers når I det ikke" fortæller hun.

Amber sætter sig foran sammen med chaufføren, og mig og Harry sætter os bag i.

Vi får vores tøj, og vi begynder at klæde om.

Amber falder i søvn i bilen.

Harry er hurtigt færdig med at klæde om, og jeg er stadig i gang.

Jeg bemærker chaufføren kigger på mig i barkspejlet.

Harry bemærker det også.

"Dude! Kig væk!" siger Harry, og Amber vågner med et sæt.

Hun skuler til chaufføren, som er lidt utilpas nu.

Jeg får med lidt besvær kjolen på, og vi er også allerede ved at være der.

Chaufføren får parkeret bilen, og derefter er mig og Harry lynhurtigt ude af bilen.

Vi løber, eller lunter, fordi jeg har stilletter på.

Da vi er lige ved døren, vrikker jeg om, og er lige ved at falde, men pludselig mærker jeg en arm rundt om mig, som holder mig oppe.

"Hvor er du dog blevet stærk!" siger jeg og fniser.