The Music School Miami

Kapitel 46

Jeg bliver helt overrasket over Harry, og det gør han åbenbart også selv, fordi han skynder sig at trække sig væk igen.

Jeg modtager et kram fra mine forældre, og Amber giver mig et high five.

"Vi bliver nød til at gå en hel omvej ud, fordi der er fans hele vejen rundt. Du tiltrækker folk, min pige" siger Amber og begynder at gå.

"Jeg fik en besked fra Louis lige før" siger Harry til mig, imens vi går.

"TMSM festen er allerede i overmorgen, så vi når lige med" fortæller han.

"Allerede?" spørger jeg chorkeret.

"Jeg vidste det heller ikke" siger Harry og griner.

"Der er ingen vej udenom. Vi bliver nød til at gå igennem mængden af mennesker. Det er helt vildt derude" siger Amber.

"Det er jo helt sindssygt!" siger min far og kigger ud af vinduet.

Hele området er overfyldt af skrigende mennesker.

Jeg kan slet ikke fatte det.

"Wauw!" siger jeg.
***
En af vores fire bodyguards åbner døren, og skrigende er med det samme over os.

Blitzlys og hænder som prøver at tage fat i os er alle steder.

"MILLA! OMG MILLA! HARRY DU ER LÆKKER! MILLA JEG ELSKER DIG" hører man fra alle steder af.

Bodyguardene går rundt om os, så ingen kommer hen til os.

Der holder en bil forenden af vejen vi går på.

Vi er straks inde i den, og ansigter bliver mast op af ruden. Bilen starter med det samme, og en kæmpe flok begynder at løbe efter bilen.
***
"Sikke en oplevelse!" siger min mor, da vi er kommet væk.

"Det har heller aldrig været så vildt før" fortæller Amber.

"Jeg forstår ikke, hvorfor de går efter mig? Det giver ingen mening!" siger jeg.

Harry aer mig beroligende på ryggen.

Bilen drejer om et hjørne, og vi kan endelig se vores hus igen.

Vi stiger ud, og paparazzierne går amok.

Harry ligger sin jakke over min ryg, og vi går alle indenfor.

"Nåh. Sikke en dag. Nogle som er sultne?" spørger min mor, da min far har lukket og låst døren.

"Mig!" siger vi alle tre i kor.

Vi ender i grin.

"Jeg kan desværre ikke nå at lave noget, så jeg bestiller bare en pizza. Det er ok ik'? Vi kan jo se genudsendelsen fra dit interview, imens vi spiser" foreslår min mor, og begynder at rode noget post igennem for at finde pizzahusets telefonnummer.
***
"Altså. Jeg har stadig ikke helt vænnet mig til den pludselige berømmelse, og det har også fyldt meget, men at vide, at der er mange, som ser mig som et forbillede, det er virkelig en ubeskrivelig følelse."

Det er mærkeligt at høre sig selv på tv.

Min stemme er helt anderledes, og det er slet ikke gået op for mig endnu, at det er mig, vi sidder og glor på lige nu.

"Skat. Hvor ser du dog egentlig tynd ud!" udbryder min mor med munden fuld af pizza.

Jeg har kun spist to små stykker, så er jeg mæt.

Både mine forældre og Harry har sendt bekymrende blikke, men hvis jeg ikke er sulten, så skal jeg vel ikke spise noget.

"Jeg tror, at jeg går i seng" siger jeg og rejser mig fra sofaen.