The Music School Miami

Kapitel 24

Vi står parat ude bag scenen. Alt inde i mig rumler. Både fordi jeg er sulten, men jeg er også utrolig nervøs.

Vi står bare og venter på, at den sang som er i gang nu slutter ,så vi kan komme i gang.
"Just believe.." sangen slutter, og min mave slår knuder.

Der kommer et stort bifald, og scenen bliver mørk. Vi bliver alle sammen gejtet ud på scenen.

Det er svært at finde sin plads, men pludselig tager Braden mig i hånden og fører mig hen til min plads.

Han har jo prøvet det her mange gange før, og han virker slet ikke nervøs.

Inden han stiller sig over på sin plads, så aer han hurtigt min arm. Det føles som stød mod min hud, og jeg bliver nød til at tage mig til armen.

Lys fra alle sider bliver tændt.

Jeg føler mig malplaceret på scenen.

Musikken starter, og i få sekunder kan jeg slet ikke huske noget, men efter de sekunder, så er jeg godt i gang.

Jeg føler mig virkelig fri lige pludselig. Som om
jeg smider alle mine bekymringer, og bare danser dem væk. Det er en rar fornemmelse.

Gid det var rigtigt.

"Cause all..
I need, is a Beauty and a Beat
Who can make my life complete" Stykket hvor mig og Braden kommer i kontakt er lige om få sekunder.

"It's all.." Jeg snurrer over mod ham.

"Bout you, when the music makes you move" Han tager mig om hofterne.

"Baby do it like you do" Han begynder at sænke mig ned mod jorden, og hurtigt løfter han mig op igen.

"Cause.." Da beatet kommer, så laver jeg en silhuet, og begynder at danse igen.

Da sangen slutter, så får vi et enormt bifald.

Folk rejser sig endda. Jeg har lyst til at blive på scenen længere, men vi skal løbe ud lige så snart, at lyset slukkes.

Bella kommer løbende over mod mig, og vi løber hånd i hånd ud.

"Omg! Det var SÅ VILDT!" råber hun til mig, da vi er ude backstage igen. Jeg kan heller ikke fatte, at de lige skete.

Jeg har lige været med til et show i TMSM!

Ufatteligt.
***
"Heeeej mor og far." Jeg har lige tændt min skype, så jeg kan snakke lidt med dem.

Klokken hos mig er seks om morgnen, og hos dem er den omkring tolv om eftermiddagen.

"Din optræden i går skat. Du var bare så god" roser min far mig. "Tak far" siger jeg.

Efter showet i går fik jeg taget alt af, og derefter tog jeg hjem. Førsteårs elever må kun optræde en gang under showet, fordi vi må helst ikke få for meget stress.

Jeg sidder og snakker med mine forældre i omkring tre timer.

Vi snakker om alt sladderen om mig. Jeg forklarer dem, at det er totalt løgn alt sammen, og de er bare alle sammen mine venner.

Jeg undgår at fortælle om mig og Justins episode.

De er så forstålige, og jeg har lige lyst til at græde, så meget savner jeg dem.

Det er lørdag, så jeg har faktisk en fridag i dag, hvilket er så dejligt.

Da jeg sagde farvel til mine forældre, så besluttede jeg mig for at sætte mig i sengen lidt igen.

Jeg har knap nok sat mig, da det banker på døren.

"Godmorgen solstråle" Det er Braden.

Han står allerede helt klar til dagen.