The Music School Miami

Kapitel 32

Jeg ved ikke, hvor længe jeg sidder med hovedet nede i mine hænder, men pludselig vibrer min mobil, og jeg går med tunge skridt over til den.

Jeg ser buketten med roser.

Vreden hidser sig op inde i mig.

Jeg tager roserne, går lynhurtigt over til altan døren, og smider roserne så langt væk, som jeg overhovedet kan.

Bagefter løber jeg tilbage til min mobil.

Det er Bella, der ringer. "Hallo?" siger jeg.

Min stemme lyder træt, og man kan godt høre, at jeg har grædt.

"Milla?! Oh my god! Skynd dig herned! Kantinen NU!" råber hun og ligger på.

Mit hjerte hamrer derud af. Hvad sker der?

Jeg flår døren op, og spurter ned af gangen.

Her er helt tomt, og det skræmmer mig lidt.

Jeg når ned til kantinen, og ser halvdelen af skolen stå i en rundkreds.

"Justin stop!" hører jeg Bella råbe.

Åh nej!

Jeg maser mig igennem alle de høje mennesker, og da jeg kommer ind til midten, får jeg det største chok.

Adam og Justin slås!

Det her er ikke godt. DET HER ER IKKE GODT!

Jeg løber ind i midten af dem, og holder begge mine arme ud mod dem.

"Stop!" siger jeg til dem begge.

Idet jeg siger det, så kommer en lærer masende sig ind i midten.

Det er ham, som underviser mig sangskrivning.

"Stop med det der!" råber han. Han tager fat i Adam, og jeg holder Justin tilbage.

Han har fået et rift i sin pande, og der løber lidt blod ned af hans side.
***
Vi sidder oppe på inspektørens kontor.

Mig, Adam og Justin. Og ja, så lige min sangskrivnings lærer.

Vi sidder på tre stole foran inspektøren.

Justin til højre, mig i midten, og Adam på venstre side. Adam har fået et blåt øje, og det ser forfærdeligt ud.

"Sig mig så. Hvad skete der i kantinen for lidt tid siden?" spørger inspektøren.

Hun har en ufattelig god tålmodighed.

"Ehm..." Jeg kigger på dem begge to. De har vist ikke tænkt sig at sige noget, så jeg må vel gøre det.

"Mig og Adam blev virkelig uvenner, og han brasede ud af mit værelse..."

Hun behøver jo ikke at vide, hvorfor vi blev uvenner.

"Efter det, så ringede min veninde mig op, og sagde at jeg skulle komme ned i kantinen. Det gjorder jeg så, og der ser jeg dem slås" slutter jeg af.

Inspektøren nikker forståeligt, og kigger over på Adam.

"Hvad skete der, da du 'brasede' ud af Millas værelse?" spørger hun ham.

Han kigger ned i hans hænder.

"Jeg var virkelig sur, så jeg spurgte en tilfældig på gangen om, han vidste, hvor Justin var, han sagde i kantinen. På vej ned til kantinen, spurgte jeg så folk, så de kunne gejte mig. Da jeg kom derned, så gik jeg vel lidt amok på Justin..." siger Adam.

Hun nikker igen.

"Adam, du skal tage hjem nu. Du skal ikke vise dig her på skolen igen, og slet ikke og lave vold. Det er fuldkommen uacceptabelt!" siger hun.

Han krymper sig lidt af hendes hårde ord, men da hun er færdig, så rejser han sig og går ud af døren.

"Er I to ok?" spørger hun, da Adam er gået med en vagt bag sig. Vi nikker begge to.
***
"Hvor er jeg dog ked af det!" siger jeg, imens mig og Justin sidder ude i haven.

Han aer mig på kinden. "Det er slet ikke din skyld, babe."

Jeg får en kuldegysning, da han siger 'babe'.

Han ser min reaktion, og hvisker mig i øret.

"Du er virkelig en babe, og jeg er glad for, at du er min babe" hvisker han sexet, og jeg får gåsehud.

Han bider mig blidt i øret, og jeg fniser.

Han trækker sig væk, men jeg kysser ham, så han ikke kommer for langt væk.
***
Det er helt mørkt udenfor nu, og det bliver sent mørkt her.

Jeg har gjort mig helt natklar, og nu sidder jeg i min seng og sms'er med Bella. ''Sikke en dag!'' skriver jeg.

''Det må du nok sige :-P'' skriver hun,

''Der sker bare noget HVER DAG!'' skriver jeg,

''Man keder sig i hvert fald ikke, når man er venner med dig :-D'' skriver hun, og jeg kan ikke lade vær med at smile.