The Music School Miami

Kapitel 21

"Må jeg godt komme ind?" spørger så uskyldigt, som jeg overhovedet kan.

Jeg kan mærke lige så stille at tårerne presser sig på, og mit syn bliver slørret.

"Åh nej skat. Kom dog ind" siger Ashley og åbner døren helt, så jeg kan komme ind.

Hendes værelse ligner mit på en prik. Bortset fra alle hendes plakater af kendte på væggen ovre ved hendes computer.

Jeg sætter mig bedrøvet i hendes seng og fjerner en tårer, som løber ned af min kind.

Hun sætter sig ved siden af mig, og ligger sin arm rundt om mig. "Jeg har ingen gang været her i en uge, og alt er fuldkommen et kaos for mig lige nu" siger jeg og ligger mit hoved ned i mine hænder.

Ashley stryger mig blidt over ryggen. "Hvad er der sket søde?" spørger hun stille.

Jeg kigger op fra mine hænder.

"Okay... Jeg savner mit hjem ufatteligt meget. Mine forældre er her ikke mere.

Harry er en af mine bedste venner her, men den måde han er overfor mig forvirrer mig, fordi nogle gange så bliver det lidt for kærligt, synes jeg.

Justin har jeg det ikke så godt med, men her i går, så brasede han ind på mit værelse og kyssede mig! Så er der Adam.

Min kæreste.

Jeg måtte jo skrive til ham, og han var så rolig over mail, og det bekymrer mig lidt, fordi hvis han havde kysset med en anden, så ville jeg da flippe ud!

Og omg Braden.

Jeg har ikke kendt ham særlig længe, men han opfører sig som en far overfor mig.

Han husker mig på at drikke vand, han bar mig hjem, fordi jeg besvimede under dans, hvilket var vildt pinligt, og nu tror folk sikkert bare, at jeg er mega opmærksomheds krævende, og nu jagtede han mig rundt på skolen, fordi han havde læst sladder bladene, og set at Justin var på mit værelse.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!" slutter jeg af med at græde.

Ashley ligner en, som lige skal synke alt det, jeg sagde.

"Åh..." er det eneste hun kan sige.

Jeg kan godt forstå hende. Hvis hun også kom brasende ind på mit værelse, og fortalte alt det, som jeg lige gjorder, så ville jeg også var helt mundlam.
***
Ashley er så sød imod mig.

Jeg må låne noget nattøj af hende, vi spise slik sammen i hendes seng, ser afsnittet fra i går af TMSM, og vi pjækker fra resten af dagen, hvilket er lige det, som jeg har brug for lige nu.

I afsnittet vi ser, er det der , hvor jeg besvimer.

Det er simpelthen så pinligt, men Ashley opmuntre mig, og siger at det jo ikke var min skyld, sådan rigtigt.

Man ser mig på skolens hospital, mig der ser Justin.

Man kan se, at jeg er helt overrasket over at se ham.

Braden der snakker med mig. Mig som skal prøve at rejse mig, men falder, og Braden der bæger mig op. Jeg ser helt syg og svimmel ud, da han bæger mig ud af hospitalsværelset.

Kameraet følger os.

Man kan heldigvis ikke rigtig høre, hvad vi siger, fordi Braden åbenbart nægtede, at vi skulle have mikrofoner på, men man kan se, at vi har gang i en samtale.

Vi når til mit værelse, og han går med mig ind. Derfra skifter kameraet til alle mulige andre elever fra skolen.
***
"Skat. Vi bliver nød til at gå til aftensmad. Du kan jo ikke sidde herinde, og æde dig mæt i slik" siger Ashley med et lille smil på læben.

Hun får mig overtalt til at tage en af hendes søde kjoler på ned til aftensmaden.

Jeg er lidt nervøs for at gå derned.

Bella, Harry og Braden må nok være ved at dø af bekymring over, hvor jeg er. Dem alle tre har også skrevet til mig uafbrudt, men jeg har ikke lige haft lyst til at svare.
***
"Kom vi sidder herovre" Ashley gejter mig hen til et bord med kun trejdeårs elever.

Det er vel bedre end, at sidde blive forhørt af dem, som jeg kender.

Vi sætter os, og de tager imod os med et smil.

Jeg ånder lettet op.
***
Vi går op i buffet'en og tager vores mad.

Jeg ender med bare at tage noget salat, fordi jeg vil virkelig gerne tabe, det fedt jeg har på maven.

Jeg spotter ud i mængden af elever og ser Bella, Harry og Braden sidde ved samme bord.

De sidder og snakker, men de ser ikke glade ud.

Braden rejser sig og kommer over mod buffet'en.

Jeg prøver at få Ashley til at blive færdig med at vælge sin mad, men hun rører sig ikke ud af stikken. "Ashley kom nu" beder jeg hende.

Hun står og vurdere meget nøje, om hun skal tage en lakse sandwich eller en tunrulle.

"Ashley..." prøver jeg igen.

Braden er nu helt oppe ved buffet'en. Han går over mod os, men med hovedet rettet ned mod maden.

Han stopper selvfølgelig lige ved laksesandwicherne.

Han tager en og kigger op.

Han ser mig lige med det samme. Hans ansigts udtryk er en blanding af lettelse, vrede og bekymring.

Han går over til os på den anden side. Han sætter sin bakke ved siden af mig og tager min arm.

Braden fører mig over til et tomt bord.

"Hvor i alverden har du været?" Han prøver at holde sin stemme nede, så han ikke råber ud over det hele.

Jeg kigger ham dybt i øjnene. "Det kan da være lige meget" svarer jeg provokerende.

Han ligger sine arme over kors. Jeg vender øjne, og ser at han har fået Bella og Harry til at komme herover.

Åh nej.

Harry tager sin ene hånd hårdt om min skulder. "Oh Gud Milla! Vi har været så bekymret."

Han omfavner mig, men jeg står bare helt stift og akavet.

"Du har jo været væk i over otte timer. Hvor fanden har du været?" spørger Bella og ligger også hendes arme over kors.

"Hos Ashley" svarer jeg meget lavt.

De kigger alle sammen på hinanden.

"Og du kunne ikke lige svare på vores beskeder?" spørger Harry.

"Min mobil gik vist død for strøm" lyver jeg.

Braden kigger mig i øjnene.

"Vi har hørt det med Justin."

(Omg vi er så tæt på 300, som læser min historie!!! Tusind taaaak😊)