The Music School Miami

Kapitel 11

Jeg går ud af mit værelse og går ned af gangen.

Jeg når ned for enden og kommer hen til en endnu længere gang med helt vildt mange døre på hver side. Der går folk ind og ud af dørene, og jeg prøver at mase mig lidt igennem mængden.

Jeg genkender nogen fra auditionen, som jeg så i tv'et, men der er også en helt masse nye ansigter.

Jeg går lidt i mine egne tanker, og pludselig støder jeg ind i en. Jeg kigger op fra gulvet og ser hende Bella fra New Zealand.

Hun er en køn rødhåret pige, som er meget slank. Hun smiler nervøst til mig,

"Undskyld" siger hun, og smågriner, og jeg siger også undskyld.

Hun studere mit ansigt i et par sekunder. "Hey. Du er Milla ikke?" spørger hun, "jo, det er mig" svarer jeg.

Hendes ansigt lyser op. "OMG. Alle snakker bare om dig. Du er jo det nye stjerneskud" udbryder hun. Jeg griner, og hun griner med mig.

Jeg følges med Bella ned til spisesalen, hvor brunchen er.
***
"Jeg er så nervøs" indrømmer jeg til hende. Jeg har ikke haft andre at snakke med, og hun er en god lytter. "Samme her. Jeg har altid set TMSM showet i fjernsynet, og nu er man her bare ik?" siger hun, "Det er en drøm, der er gået i opfyldelse."

Vi når ned i det, som vi regner med er spisesalen.

Den er fyldt op med unge mennesker, og der står et langt bord med alt det mad, som man over hovedet kunne forestille sig.

Mig og Bella kigger begge helt forelsket på madbordet. "Heaven" siger Bella, og jeg fanger mig selv i at savle en smule.

Vi går længere ind i salen, og vi kommer hen til en dame, som står ved et lille bord. "Jeres navne" siger hun venligt. Vi fortæller vores navne, og vi får uddelt et nummer hver. "Det er jeres pladser."
Hun smiler, og vi går forbi hende.

Rundt omkring i salen er der runde border, hvor vi alle skal sidde. For enden af salen, er der en lille scene, hvor der er en skærm, som kører med nogle billeder af nogle tidligere shows.
***
"Nr. 72" afbryder Bella mine tanker. Jeg tager mit blik fra skærmen og kigger på min seddel. "Nr. 26" siger jeg.

Vi går hver vores vej og finder vores pladser.

Jeg begiver mig over til plads nr. 26, og ser min sidemakker, da jeg kommer over. Det første der falder mig ind er, at han virker venlig bare på han udseende. Han har brun krøllet hår, som sidder perfekt rodet oppe på han hoved.

Han har nogle flotte grønne øjne, som fanger en med det samme. Han har en basic hvid T-shirt, hoveder står noget med farvet skrift på og sort jeans.

Han smiler, da jeg sætter mig på pladsen ved siden af ham. "Jeg hedder Harry" han rækker hånden ud mod mig. Jeg tager imod den og smiler venligt, "Jeg hedder Milla" siger jeg, og bliver igen fanget af hans grønne øjne. Han smiler, "det ved jeg."

Britisk accent.

Jeg har altid været helt betaget af det.

Mig og Signe plejede altid at se britiske film med flotte drenge, og salve helt over dem. Jeg mærker et lille stik indvendig, da jeg tænker på Signe. Savner hun mig? Er hun kommet videre? Hvad med Lisa og Adam?

"Hvilket værelse bor du så i?" Harry kigger på mig og venter på mit svar. Jeg griner lidt af mig selv, "17B" svarer jeg, "Hvad med dig?" "65F."

Hans blik fjerner sig fra mit, da en sætter sig ved siden af mig.

Jeg vender mig om og ser, at det er en pige.
"Hej" siger jeg, for at virke lidt imødekommende. Jeg har brug for alle de venner, som jeg kan få.
Hun smiler til mig nervøst. Hun er køn.

Lyshåret, har brune øjne, og hun er iført en fin blomstret kjole, "Hej" svarer hun. Hun virker meget nervøs, hvilket er fuldkommen forståeligt. "Jeg er Milla" jeg rækker hånden ud, ligesom Harry gjorder til mig. Hun tager den forsigtigt, "Ashley." Hun kigger ned på vores hænder for at undgå øjenkontakt. "Jeg så din audition. Du er for vild" siger hun ud af det blå.

Jeg smiler til hende. "Tusind tak."

Vores bord bliver stille og rolig fyldt op. Nu mangler pladsen overfor mig bare at blive taget.

Personen som der skal sidde der, kommer stille og roligt hen mod pladsen. Først da han er tæt nok på, opdager jeg, hvem det er.

Justin...

Han har også en basic hvid T-shirt på, men han har en læderjakke udover. Han har stramme bukser med lidt huller på, og han hår er sat helt perfekt.

Han sætter sig, og da han ser mig, smiler han et lille skævt smil til mig, og mine kinder blusser op.

(OMG 127 som læser min historie!! Tusind tak til jer alle!❤️ Skriv gerne om I har nogle Ideer, eller om jeg skal gøre noget bedre❤️)