The Music School Miami

Kapitel 35

De kæmpe skærmdøre går til siden, og straks er der spotlight på mig.

Publikum hujer og klapper.

Jeg holder masken, men indvendig er jeg ved at besvime af skræk.

Musikken starter, og jeg føler mig lidt mere afslappet.

Jeg begynder at synge, og publikum går amok.

Det er det vildeste rus, man får, og jeg har bare lyst til at blive ved. Mens jeg synger lige så stille, så begynder jeg at gå ned mod et stativ, som er sat til min mikrofon.

Jeg har øvet det her hele dagen, så jeg ved præcis, hvad jeg skal gøre.

Jeg giver mig selv fuldt ud, og folk kan vist lide det.

Da sangen er slut, så rejser alle sig i salen. Det sker ikke så tit, så det røre mig virkelig.

Lyset på scenen slukkes, og jeg skynder mig ud backstages igen.

Amber står allerede klar til at tage imod mig, da jeg kommer ud.

"Du var fantastisk!" råber hun, og jeg kan slet ikke stoppe med at smile.

"Det var en helt vildt fed følelse!" siger jeg, og hun smiler.

"Skat. Det kommer til at blive meget mere af det, hvor det kommer fra" siger hun.

Jeg kan slet ikke vente!
***
Da vi er på vej tilbage til selve skolen, så bliver vi stoppet op af endnu en med headset.

"Vi har brug for din hjælp Milla" siger han totalt panikkende.

"Ja, klart" siger jeg.

"Chris mangler sin makker til hans sang. Hun er vidst blevet syg eller sådan noget, og nu mangler han en makker. Han forslog selv dig, så kun hvis du har lyst" siger han.

Jeg kigger forvirret på Amber.

Hun nikker.

"Ehm... Hvilken sang er det?" spørger jeg ham.

"Hate that I love you" fortæller han mig.

Jeg skal lige tænke om, jeg kender sangen, men det gør jeg.

"Okay. Men der er ikke ændret noget ved den vel?" spørger jeg lidt urolig for hans svar.

"Ingenting er ændret. Kom!" siger han og tager fat i min arm.

"Vi har præcis... et kvarter til at gøre dig klar" siger han, imens vi løber ned til min gaderobe.
***
"Vi skal have noget til 'Hate that I love you'" råber headset manden, da vi er kommet ind i min gaderobe.

Min stylist sidder og følger med i showet på en kæmpe skæm over alle spejlene.

Han farer op af sofaen.

"Øhm... Jeg har en ide!" siger han og roder igennem alle stativerne.

"Kender de bare alle sange her?" hvisker jeg til Amber, og hun nikker.

"Det skal de kunne, for ellers kan de ikke få jobbet her."
***
Jeg får tøjet på, som stylisten har fundet.

Det er en hvid top med en meget dyb V udskæring. Det er en lang top, som går lidt længere ned end normalt, men indenunder har jeg også et par hvide neutrale shorts på, som man også kan se.

Jeg får nogle hudfarvet stilletter på, og udover den flotte top, får en jeg cowboyjakke på. Den er foldet lidt op i ærmerne, og den er åben.

Som smykker får jeg en slags V guld halskæde på, og hele outfittet ser bare perfekt ud.

Stylisten ser stolt på sit arbejde, og headset manden ser helt lettet ud.

"Makeup!" råber han pludselig og tager mig ud af rummet.
***
Min makeupartist får et lille chok, da hun ser os.

"Undskyld, men burde du ikke være hjemme nu?" spørger hun med et smil på læben.

"Ikke tid til sjov nu Alisha! Vi skal have et makeuplook til det her outfit" siger headsetmanden og viser mit tøj.

Hun nikker.

Jeg sætter mig i makeup stolen, og hun begynder.

Ved mit ansigt ligger hun bare lidt pudder, fordi der har jeg jo allerede alt lagt.

Jeg har stadig min eyeliner, men hun laver en lidt smokey eye, med brunlige farver.

Bagefter ligger hun en naturlig gloss på mine læber, og det ser abeslut fantastisk ud.
***
Headset manden fører os nu ned til hårstedet.

Jeg begynder at kende det hele nu, men Amber ville sikkert ikke lade mig gå alene rundt igen.

Det samme sker ved hårdamen.

Hun ser også forvirret ud.

Headset manden forklarer, og hun begynder.

Hun krøller i det nogle beachwaves, som hun kalder det, altså nogle meget låse krøller, som næsten ikke kan ses.

Så fletter hun en fletning bag mit hoved, så det ligner, at jeg har en fletningkrans på.

Det ser vildt flot ud, og nu passer det hele bare perfekt sammen.
***
Vi småløber op til scenen.

Der er kun tre minutter til, at vi skal på.

Oppe der hvor vi skal gå ind står ham, som må være Chris.

Han har en høj meget muskuløs mand. Han har en smule langt lyst hår, altså ikke kvindeagtigt hår, men det går lidt ned over ørerne, og han sætter det, så det bare ser vildt sexet ud, må jeg indrømme.

Han rækker hånden ud mod mig.

"Jeg er Chris. Mange tak for, at du ville synge med mig Milla" siger han.

Jeg tager hans hånd, "Selvfølgelig" smiler jeg.

"I øvrigt" siger han inden vi skal til at gå ind, "Så ser du vildt godt ud."

Jeg stivner.

Kan han tillade at sige det? Jeg kender ham ingen gang!

Hende der lige har været på, kommer løbende ud mod os, og vi skynder os ind.

Der er sat to stole halvt overfor hinanden, så vi både kan se på hinanden, men også ud på publikum, og kameraerne selvfølgelig.

Vi sætter os hurtigt, og vi får kastet nogle mikrofoner i hænderne.

Min er sort, men den er overdækket af sorte små diamanter, så den glimter helt.

Lyset tændes, og bag os er der sat en kæmpe lyskæde, som hænder helt oppe fra loftet og ned. Den dækker hele bagscenen, så det er en stor lyskæde.

Musikken starter og koret, som der åbenbart også er der begynder at synge. "Caus so much I love ya... Cause how much I need ya"

Så er det mig. " That's how much I love you
That's how much I need you
And I can't stand you
Must everything you do make me wanna smile
Can I not like you for awhile?"

Sangen går fint.

Mig og Chris har en god kemi, og publikum elsker det vidst.

Jeg kan ikke lade vær med at smile, fordi Chris hele tiden prøver.

Han er en lidt fjollet type, og det elsker jeg.

Sangen slutter, og Chris rejser sig og tager min hånd, og vi bukker sammen.

Lyset slukkes, og vi er hurtigt ude backstage igen.