The Music School Miami

Kapitel 2

"Omg har I hørt, at Amalie er kommet sammen med William?" spørger Lisa, imens hun lægger neglelak på sine tær. "Ja, hun fortalte mig det godt i skolen i dag. De er lidt et sjovt par" siger jeg, og vi griner.

Signe rejser sig fra min seng, og går over til mit tv. "Ej hvor sjovt! Har du stadig sing star?!" hun kigger overdrevet glad over på os.

Jeg ser over på Lisa, som er ved at være flad af grin. "Jah..." svarer jeg stille. "Vi SKAL bare spille det!" hviner hun.

Mig og Lisa ender med at overgive os, og jeg starter med at synge mod Signe. "Mmmh... Vi tager sgu Just give me a reason, det er også en duet" Signe puffer til mig, og vi begynder.

Da jeg begynder at synge, bliver der helt stille. Signe står ude i siden og ser helt forbavset ud, og jeg tænker bare, at hun prøver at holde masken for ikke at grine.
***

"Det var sjovt i går ☺" skriver Signe på en besked, "Ja MEGA!!! ☺" "Jeg vidste slet ikke, at du var så god til at synge! Du kan da også bare det hele! Synge, danse og dyrke sport!!!"

Jeg bliver helt overrasket over hendes besked. Synge? Ej, det tror jeg så ikke lige.
***

Vi sidder som sædvanligt ude på plænen, og ser fodbold drengene træne. "Har I hørt, at TMSM holder optagelses prøve?"

TMSM. The Music School Miami. Den mest veltalte, prisvindende og talentfulde skole, som enhver teenager drømmer om at komme ind på.

"Jeg har hørt, at de har spioner, som tager rundt og hører folk synge til for eksempel skolemusicals eller teaterstykker!" hviner Signe.

"Så må du jo sende en video ind af dig, som synger Baby baby baby ohh!" driller jeg.

Hun dasker til min arm, og vi ender alle tre i grin.

Vi ligger nede på græsset og kigger op i det træ, som er over os og snakker.

"Overvej lige at gå på TMSM, og faktisk være en del af showet hver fredag! PLUS være omringet af overdrevet lækre drenge fra hele kloden" drømmer Lisa sig væk. "Den skole har bare det hele" siger jeg stille, og de andre er enige.

Adam kommer pludselig til syne over mig. Han sætter sig på hug, og jeg rejser mig. "For at gøre det godt igen, vil jeg invitere dig hjem til mig i aften. Hvad siger du til det?" spørger han.

Jeg kan mærke pigernes blik i min ryg, og jeg rødmer helt ved tanken. "Hvad tid?" ender jeg med at sige, "bare kom klokken fem. Så laver jeg mad."

"Uuuhhh!" driller Signe og Lisa bag mig. Jeg tager en håndfuld blade, og kyler den efter dem.
***

Jeg står udenfor Adams dør med et helt bundt af sommerfugle i maven på mig. Jeg smører smilet af endnu en gang inden, jeg ringer på døren.

Adam åbner den, og åh gud, hvor er han pæn.

Han kysser mig velkommen, og vi går ind i hans stue. "Hvad skulle din familie i dag?" spørger jeg, imens jeg sætter mig i sofaen.

"Altså, mine forældre skulle til stand-up, her i aften." Han sætter sig ved siden af mig.

Hårene rejser sig en efter en på min arm, og jeg smiler igen, igen. "Og hvad med din lillesøster?" smiler jeg, og lige så stille, går vores hoveder tættere på hinanden.

Inden han når at svare på det spørgsmål, lyder der et brag inde fra køknet af. Adam fjerner blikket fra mig, og går derefter ud i køknet.

Da han kommer tilbage, kommer han slæbene med sin seks årige lillesøster i armene.

Jeg kan mærke et stik indvendig.

Jeg havde virkelig troet, at i dag skulle være den aften.

Adam ser, at jeg er en smule skuffet, og giver slip på sin søster, som lynhurtigt løber ovenpå. Han sætter sig ved siden af mig igen og tager min hånd. "Tro mig. Jeg havde også set frem til det." Jeg smiler, og ligger mit hoved på hans skulder.
***

"JEG VIL HAVE SPAGETTI!!" råber Adam totalt irriterende lillesøster ud i køknet. "Men det bliver lasagne i aften!" råber han tilbage.

Jeg sidder ved spisebordet i hjørnet, hvilket er ret akavet. "Jeg VIL have spagetti!" gentager hun sig, "bare ærgerligt!"

Adam vender sig om mod ovnen, og sætter lassangen derind.

Hans søster begynder at græde, og Adam ser træt over på hende. "Kommer om lidt" siger han til mig, og slæber derefter søsteren op på hendes værelse, hvor han lukker døren.

"Det var ikke sådan her, som jeg havde regnet med, at det ville gå" siger Adam da han kommer ned, og klør sig i nakken. Jeg rejser mig stille, og går over til ham, "det er helt ok.

Du takler det meget godt." Jeg ligger mine arme rundt om ham, og han kysser mig blidt.

Jeg ved ikke hvor længe, vi står der, men det må havde været ret længe, fordi vi bliver pludselig afbrudt af æggeuret. "Lassangen er vist færdig" siger Adam og kysser mig hurtigt på læberne.

"Wow! Du er da helt vildt god til at lave mad!" roser jeg Adam. Han rødmer og kigger ned i sin tallerken. "Tak for mad" siger hans søster og rejser sig fra bordet.

Adam følger hende op ovenpå, og putter hende i hendes seng.

Det bobler i maven på mig, da jeg hører, at han kommer ned. "Så er vi vist alene" smiler han lumsk. Jeg griner og krammer ham. Han løfter mig op, og jeg hviner.

Han bærer mig ind i stuen, og ligger mig på sofaen. Jeg bemærker, at lyset forsvinder, og der bliver mørkt i stuen.

Han tænder nogle stearinlys, så der er en smule lys. Jeg sætter mig en smule op, da han kommer imod mig.

Han sætter sig ved siden af mig, og jeg sætter mig på hans skød, og vi begynder igen at kysse.

Skjorten som jeg har på, bliver åbnet lige så stille, og da han når lige ned til den sidste knap, kan vi høre en nøgle blive sat i døren ude i gangen.

Jeg skynder mig at vælte af Adams skød, imens han spurter over for at tænde lyset igen.

Det er lige med nød og næppe, at jeg får knappet min skjorte op, og pustet lysene ud, da

Adams forældre kommer ind i stuen. "Nej hej Milla!" siger Adams mor overrasket, og giver mig et kram.

Og igen bliver mig og Adams aften spuleret.