Jeg bankede stille på døren. Ingen svarede, så jeg åbnede den forsigtigt og stak hovedet frem. Der var ikke nogen i klasselokalet, så jeg satte mig bare ned på en tilfældig plads.
Jeg sad i noget tid, mens jeg så ud i luften. Jeg havde aldrig nogensinde fået en eftersidning før, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Tilsidst blev jeg dog enig med mig selv om, at jeg ville læse i min bog 'Niceville'. Jeg var virkelig blevet opslugt af den bog. I går aftes læste jeg til kl. 00:43, fordi jeg glemte at tjekke klokken!
Derfor reagerede jeg ikke da døren blev åbnet, eller da den igen blev lukket.
Først da jeg bemærkede, at nogen så på mig, kiggede jeg op.
Mine grønblålige øjne ramte nogle nøddebrune. Hans blik var gennemborende, hårdt som stål. Hans perfekte kæbelinje var skarp, kindbenene tydelige, hans øjenbryn var et mesterværk som kun meget få kunstnere kunne kreere. Hans læber så bløde og tiltrækkende ud i det han bed sig i underlæben. Hans brune hår var sat til perfektion, så det strittede blødt op i luften.Han havde en læderjakke over sine brede skuldrene og en hvid, let gennemsigtig t-shirt indenunder, så man kunne spotte de makerede, flotte mavemuskler. Hans sorte bukser sad stramt og fremhævede hans muskuløse ben.
Jackson.
Mine øjne fandt hans igen. De så meget koncentrerede ind i mine.
"Du er hende pigen der gik ind i mig", konkluderede han, med så ru stemme som et stykke sandpapir.
Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare til det, så jeg nikkede bare kort. Selvom at det faktisk lige så meget var ham der var gået ind i mig.Han fugtede hurtigt sine læber med tungespidsen. "Hvad laver du så her?".
Jeg bed mig kort i læben. "Tager skrællet for min veninde", svarede jeg tøvende, og prøvede med et lille smil.
Han gengældte det ikke, så jeg stoppede hurtigt."Hm". Han så kort rundt i rummet, inden han vendte sig om for at gå. Men han blev stoppet af læreren, der skulle holde øje med os.
"Mr. Hicks", kom det muntert fra Jackson.
"McKnigt". Mr. Hicks så en anelse irriteret ud. De kendte vidst hinanden lidt for godt. "Vil du være så venlig at tage plads ved siden af Miss River?".Jackson lavede et kast med hovedet.
"Der er intet jeg hellere ville", svarede han flabet. Han vendte sig om, skænkede mig et enkelt, neutralt blik, inden han satte sig ved bordet ved siden af."Jeg skal have lavet en masse kopiere, til nogle elever i morgen, så jeg vil efterlade jer til jer selv de næste 15 minutter", kom det gnavent fra Mr. Hicks.
Jeg nikkede blot og fortsatte med at læse videre i min bog.
Der gik ikke to minutter efter Mr. Hicks var gået, før jeg mærkede, at noget så på mig. Ud af øjenkrogen så jeg overraskende nok, at det var Jackson. Et dybt suk forlod mine læber, mens jeg vendte siderne i bogen. Han blev ved med at stirre, og til sidst fik jeg nok.
Jeg så ham trodsigt i øjnene. "Hvad!?".Der formede sig et lille, skævt smil på hans læber.
"Nu skal du høre en hemmelighed", startede han ud. "Jeg plejer normalt ikke at sidde stille, når læreren ikke er tilstede".
Jeg forstod ikke hvad han mente, så jeg svarede bare men et simpelt "Okay?".
Da det gik op for ham, at jeg ikke fangede pointen, lænede han sig ind mod mig. "Jeg er typisk meget mere... Aktiv", uddybede han, og smilede sleskt. "Og det plejer mine kvindlige medmennesker også at være".Så gik det op for mig, hvad han snakkede om. Flov over hans sprogbrug rødmede jeg og så væk.
Der kom et lavt, hånligt grin fra ham.
"Okay så. Ingen action idag", mumlede han. "Men så forklar i det mindste hvorfor du hellere vil læse en bog".
Jeg så op på ham. Hans blik var gennemborende og forførende.
"Bogen er virkelig god...", prøvede jeg forsigtigt.Han hævede et øjenbryn. "Hvad fanden laver sådan en som dig her? Burde du ikke være ude og købe æbler til i morgen til læreren?". Han sagde det med en provokerende undertone i stemmen. Det virkede. Jeg var måske flittig når det galt skolen, men jeg var ikke en fedterøv.
"Jeg har slet ikke brug for at fedte for lærerne. Jeg får gode karakterer fordi jeg er flittig og kvik i skolen", svarede jeg ham køligt.Der brød en overdådigt smil frem på hans flotte, sprøde læber.
"Gør det igen", sagde han, mens han lænede sig tilbage i stolen med armene foldede over brystet. "Bare med lidt mere attitude denne gang". Han så udfordrende på mig, men jeg rullede bare øjne af ham.
"Idiot", mumlede jeg lavt for mig selv.
"Hvad?". Det var ikke meningen at han skulle høre det, men det gjorde han tydeligvis. "Hvad var det du kaldte mig?".Jeg så forskrækket op på ham. "Ikke noget...", prøvede jeg nervøst.
Han så på mig med et blik der brændte.
"Det er modigt at kalde mig for idiot", sagde han langsomt. "Lidt for modigt måske". Han kneb øjnene sammen. "Men jeg vil lade det passere for denne gang, River". Han så mig dybt i øjnene.Kom ikke og sig, at den dreng ikke havde nogen selvtillid! Han var så dominerende, at det var til at brække sig over! Men han elskede det grangiveligt. Han var så selvfed, så selvsikker. En eller anden burde slå ham rigtig hårdt i hovedet med noget tungt. Som eksempelvis min mors dejlige stegepande.
Pludselig slog en tanke ned i mig, som et lyn der slår ned i et træ. "Er der ikke fodboldtræning lige nu?", spurgte jeg.
Jackson nikkede. "Jo, det er der. Men jeg sidder her i stedet for". Han fik et frækt glimt i øjet. "Du kunne selvfølgelig hjælpe mig med at styrketræne lidt, hvis du forstår?".
Igen rødmede jeg. Hvorfor var han også så pervers!? Kunne han ikke føre en enkelt, civiliseret samtale, uden at komme med sleske kommentarer!?"Nej, jeg tror, at jeg springer over", svarede jeg tørt. Helt ærligt hvem troede han lige, at jeg var!? En eller anden prostitueret pige, som ville gøre alt for at komme i lag med ham!? Han kunne godt tro om igen, sådan var jeg slet ikke!
"Synd... Jeg tror ellers, at det ville have været noget af en oplevelse", kom det flirtende fra ham.Jeg gøs ved tanken. Hvorfor var det nu lige jeg tog skylden for at have kastet med mad? Ærligt talt så fortrød jeg en smule nu. Jeg ville virkelig gerne ud af dette rum, væk fra Jackson.
"Kommer du til kampen på fredag?". Hans stemme var neutral. Jeg kunne ikke spotte nogen følelser.
"Ja, siden hele skolen kommer, så gør jeg nok også". Det var ikke meningen at det skulle lyde flabet, men det gjorde det.
"Uhadada", kom det hoverende fra Jackson. "Så du kan godt være flabet".
Jeg rullede øjne af ham igen.Inden jeg kunne nå at komme med et svar, kom Mr. Hicks ind af døren. "I får fri lidt tidligere, da I kun er jer to. Smut så afsted!". Så forlod han os igen.
Jackson så smilede over på mig. "Damerne først", kom det drillende fra ham. Jeg rystede på hovedet af ham, mens jeg rejste mig op og gik mod døren.
"Hey River!", råbte Jackson efter mig.
Jeg hoppede af forskrækkelse, og vendte mig om.
"Go' røv", blinkede han, og gik den modsatte vej af mig.Forlegent gik jeg med hurtige skridt hjem. Sikke en rigmands idiot. Her kom han og troede, at han ejede det hele, men gæt hvad, det gjorde han ikke. Jeg ville helst ikke have nogen problemer med Ashley heller, så jeg håbede virkelig at han ikke ville snakke til mig de næste dage. For Ashley har haft noget med ham siden 1.g. De har ligesom altid haft noget kørende, i et meget åbent forhold. Jackson var sammen med hundredevis af andre piger, mens Ashley kun en gang i mellem var sammen med en anden fyr. Men hun var ikke glad for de andre piger, som Jackson typisk kun havde et One Night Stand med. Jeg ville aldrig være en af hans dukker, både fordi jeg havde respekt for mig selv, og fordi jeg ikke ville komme i problemer med Ashley.
Heeeyyy❤️
Jeg håber at det var et okay kapitel?😅 Nu ved Jackson i hvert fald hvem Teresa er👌 så langt så godt😱
Men smid gerne en kommentar med konstruktiv kritik, og stem også meget gerne!💋
Kh miiiigg😘
YOU ARE READING
He's a FUCKBOY!
Teen FictionJeg stirrede foragtet ind i hans smukke, ravbrune øjne. "Jeg hader dig", hvæssede jeg, mens jeg ihærdigt prøvede at beherske mig. Der skulle ikke meget til, før jeg ville springe i luften. Og selvfølgelig skulle han fremprovokere en eksplosion af v...