He's a FUCKBOY!

Mødet med storbror

Jacksons synsvinkel:

Et dybt suk forlod min krop. Jeg gned mine øjne, inden jeg åbnede dem op, hvor et fantastisk syn mødte mig: Teresa, som lå med sin slanke krop halvt oven på min. Hun trak vejret dybt og roligt i et konstant tempo. Jeg lå helt stille, nervøs for at hun ville vågne ved selv den mindste bevægelse.

Men efter 10 minutter, blev jeg enig med mig selv om, at jeg hellere måtte komme op. Forsigtigt billede jeg mig fri, og satte mig ved sengekanten. Mine øjne faldt på det undertøj, som jeg havde fundet i hendes skuffe. Jeg smilede for mig selv. Jeg ville virkelig gerne se hende i det sæt! Langsomt rejste jeg mig op, og en svag hovedpine meldte sin ankomst. Jeg fik nu også lidt for meget at drikke i går. Og lidt for meget hash. Normalt røg jeg ikke, og jeg havde kun røget hash omkring 30-40 gange, så det var ikke så slemt.

Jeg gik hen til døren, og åbnede den uden så meget som en lyd. Jeg så hurtigt over mod sengen, da døren pludselig alligevel kom med et højt knag. Hun rørte sig overhovedet ikke, så jeg sneg mig ud af døren og lukkede den forsvarligt igen.

Scott havde virkelig pisset mig af i går, da han tilbød Teresa noget hash. Hun skulle overhovedet ikke ud i det lort. Jeg vidste, at jeg automatisk trak hende med ned i det hul eg selv var landet i, men jeg var alt for egoistisk til at lade hende gå. Men Scott pressede på. Han vidste endnu ikke, at Teresa og mig havde været i seng sammen endnu. Han blev ved med at sige, at vi kunne droppe væddemålet. Han havde fået en mærkelig holdning til væddemålet. Det irriterede mig rigtig meget. Han jokede endda med, at han kunne overtage væddemålet, og det værste ved det hele var, at jeg ikke engang var sikker på om han i sidste ende faktisk mente det som en joke.

Jeg gik ned af en trappe, og endte ude i køkkenet. Her kom en lille hund pludselig løbende ud. Den gøede som bare fanden af mig.
"Hold da kæft, man", brummede jeg irriteret af den. "Du skal ikke vække Teresa!". Jeg satte mig ned og klappede den roligt, så den stoppede med at gø.

Jeg hørte en gå ned af trappen. Trinene var tunge, så jeg regnede hurtigt ud, at det ikke var min pige. Personen stoppede med at gå, og jeg mærkede en stiften i ryggen. Med et selvsikkert smil på læben rejste jeg mig op, og vendte mig langsomt om så jeg kunne vise det overskud jeg havde.

Colton's øjne lynede. Han var tydeligt ikke glad for at se mig. Det var præcis som sidste gang, hvor jeg hentede Teresa og Miranda for at age til festen. Der hvor væddemålet startede. Det føltes som flere år siden!

"Hvad kaver du her", spurgte Colton køligt, mens han lagde armene over kort. Hans attitude irriterede mig en smule, men fair nok. Han brød sig nok ikke om, at jeg havde taget hans uskyldige lillesøster.

"Er du sikker på, at du vil have et svar på det? Sådan, helt ærligt?", spurgte jeg ham overlegent. Colton tog en dyb indånding mens han kneb øjnene sammen. Han åbnede munden, men blev afbrudt at Teresa, som kom gående ind i mellem os.

"Stop jer selv", gabte hun, mens hun elegant gled forbi mig og videre ud i køkkenet. Jeg så efter hende, og blinkede kort til Colton inden jeg fulgte efter hende. Hun stod ved køkkenbordet og pakkede noget brød ud, men da jeg lagde mine hænder på hendes hofter og mine læber mod hendes nakke stoppede hun sine bevægelser. Et lavt fnis forlod hendes krop. Så uskyldig og sød.

Inden vi nåede at blive mere intime, tog en hånd hårdt fat i min skulder for at vende mig om.
"Du rør hende ikke", snerrede Colton truende.

Jeg smilede selvfedt til ham.
"Du er alt for sent ude, dude", svarede jeg ham. "Jeg har allerede rørt hvor jeg skal". Jeg hørte Teresa gispe bag mig, hvilket fik mig til at smile endnu mere. Hun blev sp pinlig over ingenting.

Colton lignede en som pludselig kunne dræbe mig. Jeg regnede ikke med, at han ville gære noget, men pludselig slog han sin knyttede næve ind i min mave, så jeg mistede pusten.

"Colton!", udbrød Teresa. Hun gik hurtigt i mellem os, og skubbede til Colton som ikke rokkede sig en millimeter. "Skrid med dig, du ødelægger det hele", bed hun arrigt af ham.

Jeg sendte ham et kækt smil, mens jeg prøvede at få vejret igen. Men så vendte Teresa sig mod mig, og hun så ikke glad ud. "Du fortjente den", sagde hun uden at fortrække en eneste mine. Så var det Colton som fik et kækt smil på ansigtet. Teresa skubbede ham ud af køkkenet, mens hun bandede og svovlede.

Da hun kom tilbage igen, var jeg kommet mi iver mavepusteren. Jeg havde ikke forventet, at han faktisk ville slå, sp jeg blev en anelse overrasket. Det var ikke fordi det gjorde ondt.

"Du havde virkelig godt af den! Jeg er glad for, at han slog dig, for ellers havde jeg gjordt det", mumlede hun, inden hun begyndte at skærer i brødet igen. Jeg så på hende i fem sekunder, men så overmandede hendes skønhed mig. Jeg tog fat i hende, og fangede hende mellem mine arme. Hun så først chokeret på mig, men så med en irriteret mine.

"Som om du ville kunne slå mig", sagde jeg, mens mine øjne kørte ned af hendes smukke krop. Hun rødmede en anelse, og kiggede væk. Da hende sænke endelig mødte mine igen, var de anderledes. Ikke vrede, men passionerede. At jeg kun blev tændt en lille smule ville være en løgn.

"Hm.. men det finder vi aldrig ud af, gør vi vel?", spurgte hun mig, mens hendes hænder lagde sig som en slap lås om min nakke. Hun bed sig i læben, så jeg fokuserede på dem. Men da jeg lænede mig ned for at kysse dem, skubbede hun mig væk. "Du siger aldrig igen sådan noget til min storebror, hvis du vil overleve", advarede hun mig, med et selvsikkert smil på læben.

Mine øjne fulgte hendes bevægelser. Hun havde virkelig tryllebundet mig med en stærk besværgelse. Jeg var jo helt skudt i hende.

Hejsa!❤️
Et lille kapitel fra Jacksons synsvinkel, så I ved hvordan han har det med hele situationen🤙 jeg lover, at det kommer drama i næste kapitel! Bare rolig👌
Stem og kommentere hvad der skal være bedre! Håber I får en god kommende uge!💪
Kh miiiiiggg😘