He's a FUCKBOY!

Leg med ilden

Advare mod anstødende sprog og scener

Jeg bed mig i underlæben.
"Hej Jackson", hilste jeg kejtet. Han virkede så sur, og jeg vidste ikke engang hvorfor. Det kunne umuligt være mig, som han var sur på, for jeg havde ikke gjort noget som helst i mod ham. Faktisk burde jeg være sur på ham, fordi han kom her og blandede sig i mine ting.

Han svarede mig ikke, men vendte i stedet blikket mod Liam. "Dårlig stil at bage på en andens dame, dude", sagde han koldt, mens hans øjne stikkede hul i Liam. Jeg så på Jackson med et hævet øjenbryn. Hans dame? På hvilken planet boede han lige?

"Er alle damer ikke efterhånden dine?", spurgte Liam spydigt. Han lagde armene over kors, og hævede begge øjenbryn, så han så overlegen ud.

"Jo, selvfølgelig er de det", svarede Jackson flabet tilbage. Han trak mig hen mod Luciana. "Jeg køre hende hjem", sagde han til hende. Luciana, som grinede over noget hendes veninde lige havde sagt, vinkede bare afværgende med hånden.

Jackson hev mig afsted, igennem danskegulvet hvor jeg stødte ind i alt for mange mennesker og gangen hvor jeg stødte ind i endnu flere.
En pige hoppede pludselig ud foran Jackson og gav mig et kort blink.

"Hvad så Jackson?", spurgte hun med forførende stemme. Hun lod sin hånd glide ned af hans mave, ned mod hans bæltekant. Han strammede grebet om mit håndled, et tydeligt tegn på at han blev tændt af hendes berøringer. "Kan du ordne to piger på en gang?", hun hentydede til mig som den anden pige.

Jackson slog en hånlig latter op.
"Hvordan kan du overhovedet være i tvivl? Selvfølgelig kan jeg det", svarede han, mens han flyttede hendes hånd. Jeg rynkede på næsen af væmmelse over hans vamle svar.
"Men ikke i aften". Han skubbede hende til side og maste sig forbi alle menneskerne, stadig med et stramt greb om mit håndled, som efterhånden var ved at være godt ømt. Jeg kom snublende gående efter ham.

Den kølige aftenluft omsluttede min krop, i samme sekund vi gik ud af hoveddøren. Jackson slap ikke mit håndled, så jeg hev i det for at komme fri. Den fejl begik jeg ikke igen.
Han stoppede op og hev mig helt ind til sin krop, så der intet luft var i mellem os. Jeg gispede over hans pludselige handling.
"Jeg er ikke i humør til det der", brummede han helt inde fra brystet. Hans ånde ramte mig i ansigtet.

Så gik han videre hen til sin bil, og smed mig ind på forsædet som et forurettet barn. Jeg krydsede armene og lavede trutmund, som om jeg faktisk var et. Jeg havde ikke godt af alkohol.
Jackson hoppede ind ved rattet og så ned på mig med et hårdt blik.
"Hvad er din adresse?", spurgte han med neutral stemme.

Jeg så med store øjne på ham. Gud nej, han måtte ikke køre mig hjem, når jeg var i denne tilstand. Min mor ville give mig sturerest resten af mit liv, og jeg ville aldrig få lov til at drikke igen. Desuden troede hun, at jeg sov ved Miranda, så hun regnede ikke med, at jeg kom hjem i aften.

"Du må ik' kjøre mig hjem!", udbrød jeg, mens jeg lænede mig ind mod ham. Jeg hev fat i hans sorte skjorte, som sad rigtig godt på ham, og trak ham ned mod mig. "Min mor slår mig ihjel!", uddybede jeg dramatisk, mens jeg så med udspilede øjne ind i hans.

Hans ansigt var tæt på mig, og hans øjne undersøgte hver en millimeter af mit. Mine øjne faldt på hans næse. Den var spids, men ikke så det så dumt ud. Alt ved ham var perfekt. Jeg slap mit tag i hans skjorte og trykkede ham blidt på næsen. Den var overraskende blød.

"Du har en pæn næse", mumlede jeg med et dovent smil, mens jeg vippede svagt frem og tilbage. Han fnøs kort af mig, men kunne ikke stoppe det smil der brød frem på de sprøde læber. Gud hvor havde jeg lyst til at mærke hans læber mod mine. Jeg fokuserede på dem i lang tid, før han rømmede sig.
"Du har ikke godt af at drikke så meget, Teresa", grinede han.