He's a FUCKBOY!

McD

"Den film var fuldstændig fantastisk", sagde jeg igen igen, mens vi gik hen mod bilen.

Jackson rullede øjne af mig.
"Det har du sagt 5 gange nu", gjorde han mig opmærksom på. Jeg smilede bare til ham. Vi havde set den trejde Thor film af Marvel, altså Thor Ragnarok. Den var gude god! Og han var ekstremt lækker! Altså den mave og det hår, det var lige til at dø over!

"Hvorfor synes du den er så fantastisk?", spurgte Jackson undrende. Han åbnede bildøren, og satte sig ind. Jeg fulgte trop, dog knap så elegant som ham.

"Fordi... du ved... historien er god, og han er... han er pæn?", svarede jeg tøvende. Jeg havde det pludselig dårligt over, at sige nogen var pæne overfor Jackson. Det irriterede mig. Hvorfor tænkte jeg pludselig på det?

Hans greb om rettet strammede sig en anelse.
"Javel ja", brummede han, og trådte på speederen. Der gled en kølig facade over ham. Han havde et seriøst problem, hvis du spørg mig.

"Hvor skal vi nu hen?", spurgte jeg nysgerrigt, for vi var på vej ned mod byen, og den hurtigste vej hjem til mig var udenom byen. Gad vide hvor han nu ville fører mig hen? Måske ville han bortfører mig, og kræve en stor sum penge af mine forældre? Naah, det virkede ikke rigtig som hans stil. Men man kan aldrig vide med Jackson McKnight.

Det varede få sekunder, inden ham svarede på mit spørgsmål. Var han virkelig blevet så pigefornærmet?
"Det får du af se. Men bare rolig, der er lang tid til du skal hjem, smukke", sagde han med en slesk undertone.

Jeg tog mig selv i at smile ned mod mine hænder. Han kaldte mig smukke. Ligesom han garenteret havde kaldt alle andre mennesker med to x-kromosomer for smukke. Men alligevel rørte det mig. Jeg var aldrig før blevet kaldt smukke, på nær af ham. Men det var som om, at han sagde det på en anden måde denne gang. Som om, han faktisk mente det.

Jeg blev enig med mig selv om, at jeg ville starte en samtale med ham. Derfor sad jeg i de følgende fem minutter, og vred min hjerne for alle almindelige spørgsmål jeg kunne komme på. Det skulle ikke være for personligt, men heller ikke overfladisk. Jeg havde ingen anelse om, hvad man skulle spørge skolens pæneste fuckboy/badboy om, mens man sad i hans lækre, sorte bil.

Vent... mine tanker spolede tilbage. Skolens pæneste fuckboy/badboy? Det var jo forrykt. Jeg kunne ikke sidde i hans bil mens jeg ville starte en samtale. Hvorfor tænkte jeg nu sådan her?

Han stoppede bilen, og jeg slap ud af mit tankeunivers. Jeg så mig omkring, for at se hvor han havde kørt os hen. Jeg hævede et øjenbryn, da jeg så den gyldne måge skinne i mørket. Seriøst? McD? Havde han tænkt så at spise her?

"Kommer du?", spurgte Jackson med neutral stemme. Han viste aldrig nogen følelser. Aldrig. Måske skulle jeg give lidt igen, og se hvordan han reagerede på sin egen medicin?

"Jeg har vel ikke noget andet valg", svarede jeg ham bare, mens jeg prøvede på ikke at smile. Det gik ikke så godt, og da hans ravgyldne øjne kort observerede mig, fangede han godt smilet.

"For helvede, Tes", brummede han kort, inden han sendte et skævt, selvfedt smil mod min retning. "Men bestil lige hvad du vil have, jeg giver". Jeg hævede bare et øjenbryn ad ham, og gik hen mod dørene. Og som den gentleman han var, så holdet han selvfølgelig døren. Han var god til det spil, som han havde gang i, det var ikke noget hemmelighed.

Der var ingen kø, så Jackson gik direkte op til kassen. En brunette med lange øjenvipper kom smilede gående hen til os. Hun gav Jackson et kort elevatorblik, hvorefter hun skiftede attitude. Hun svang mere med hofterne, og bukkede hagen en anelse ned mod brystet, mens hun så op med forførende øjne. Hendes hovede var lagt en anelse på skrå.
"Hvad skulle det være?", spurgte hun med lys, skinger stemme. Jeg skar næsten tænder ved lyden.