He's a FUCKBOY!

Konfrontation

Jeg vidste ikke hvor han var på vej hen, men da jeg fik øje på Liva som stod og grinede med Ashley, begyndte flere ting at give mening. De to tøser havde planlagt det i rigtig lang tid efterhånden. Det var længe siden, at Liva snakkede med mig første gang, hvor hun sagde, at jeg skulle passe på, fordi Ashley var rasende. Tænk at de to kunne tænke så langt frem!

Jackson trak mig pludselig tættere på sig. Og lagde sin arm rundt om mine skuldre. Hans hånd lå afslappet, men klar til at holde fast i min skulder. Ashley lagde først mærke til os, da vi var helt tæt på dem. Hun så på Jackson, og skænkede mig kun et enkelt, dødbringende blik. Jeg rullede bare øjne af hende. Så smålig en person som hende havde jeg aldrig mødt.

"Har du noget, du gerne vil sige", spurgte Jackson hende. Hans blik var koldt, og hans øjne så koncentreret ind i Ashley's, på trods af hendes forsøg på at læne sig frem, så hendes trøje blev endnu mere nedringet.

"Nej, det har jeg ikke", svarede hun ham med lys stemme. Hun så uskyldigt op på ham, og begyndte at lege med en tot af det blonde, smukke hår. Hun var alt for meget skuespil og falskhed til at det kunne være sundt.

Jackson nikkede kort. "Godt. Så lad Teresa være i fred, og bland dig udenom vores forhold. Det rager dig ikke en skid". Han spyttede næsten ordene ud, på trods af hans stadig neutrale ansigtsudtryk.

"Whatever", sukkede Ashley dybt. Hun lignede en som kedede sig, men jeg vidste godt det bare var en facade. Det gik især op for mig, da hendes øjne ramte mine. Hun var såret, men for stolt til at indrømme det. Måske havde hun en god grund til at være som hun var. Det havde de fleste jo.

Mit blik landede på Liva, som fokuserede ned i gulvet. Hun var, og ville altid være en kopi af Ashley. Desværre, for jeg havde en fornemmelse af, at hun faktisk ville være meget sød, hvis hun kunne slippe fri af Ashley's greb. Hun var dog så godt som død for mig nu.

"I to har virkelig fortjent hinanden", spyttede Ashley. "Skolens badboy sammen med skolens anonyme". Hendes stemme var hård og kølig. Hun så på mig med et hadefuldt blik. Hun udfordrede mig, og hvis der var noget jeg havde lært af at være sammen med Jackson, så var det at tage en udfordring op.

Jeg trådte to skridt frem, så jeg var på øjenhøjde med Ashley. Jeg åndede roligt ud, mens jeg mærkede hendes forvirring. Jeg havde aldrig stået op foran hende på den måde før, så hun blev vældig overrasket.
"Hellere skolens anonyme end skolens horer". Min stemme var lav men tydelig. Jeg vidste, at hun hørte hvert eneste ord.

Jackson gjorde mine til at gå, og jeg fulgte med ham. Alle dem på gangene vi gik forbi, gloede efter os. Jeg syntes det var vildt pinligt. Alles blikke føltes som gennemborende pile i min ryg. Opmærksomhed havde aldrig været min ting. Jeg ville helst ses så lidt som overhovedet muligt. Skolens anonyme passede vidste meget godt på mig en gang. Men jeg havde en fornemmelse af, at jeg snart ville være kendt på hele skolen.

Jackson havde helt klart et sted han ville hen, for han virkede målrettet. Det gik op for mig, at vi var på vej mod idrætshallerne. Han åbnede døren til omklædningsrummet, og først alt for sent fandt jeg ud af, at det var til drengenes.

"Shit, pige!", hørte jeg en råbe advarende, og med det samme slog jeg en hånd op for øjnene. Lyden af vand som løb ud af bruserne stoppede, og mange drengestemmer lød. Jeg stolede blindt på, at Jackson ville fører mig sikkert ud igen.

Jeg hørte en dør åbnedes, og den kølige vind omfavnede min krop. Jeg kiggede igennem mine fingre, og så Jacksons smilende ansigt som så over skulderen. Vi gik på footballbanen. Hen mod tribunen. Gad vide hvad han havde i tankerne?

"Jackson, hvad laver du?", grinede jeg en anelse forvirret. Han så sig kort over skulderen igen, og jeg så hans kendte glimt i øjet.

Da vi var helt henne ved tribunen svingede han mig pludselig rundt i en pioette, og sekundet efter mærkede jeg den kolde mur mod min ryg. Jacksons hænder lagde tungt mod mine hofter, og mine lå rundt om hans hals.

"Du var ret sexet, da du sagde fra overfor Ashley, ved du godt det?", spurgte han hviskende. Hans arme snoede sig rundt om min krop, så jeg kom tættere på ham. I mens spredte varmen sig som en tynd tåge over hele mit ansigt, og mit blik søgte jorden. Jeg blev altid så forlegen, når nogen komplimenterede mig. Især når den 'nogen' var Jackson.

"Hey". Hans stemme var lav og dyb. Forsigtigt løftede han mit ansigt op mod sit med to fingre. Hans øjne så dybt ind i mine, mens jeg nervøst bed mig i underlæben. "Du skal ikke gemme dig væk. Du er så smuk! Lad verden se dit smukke ansigt!".

Jeg så et kort sekund på hans fyldige læber, inden jeg trak ham ned mod mig. Mine læber ramte hans med sådan en kraft, så min krop blev skubbet ind mod muren igen. Han tøvede ikke et sekund. Hans arme lagde sig som en stærk lås omkring mig, så jeg ikke kunne føle andet end ham. Mine hænder gled op i hans hår som krøllede en anelse i nakken. Hans krop var varm mod min, og hans intense kys overophedede mig fuldstændig. Derfor trak jeg mig forpustet fra kysset efter et par minutter.

Jacksons øjne glimtede og så intenst ned i mine. Alene hans blik fik varmen frem i min krop. Et smil brød frem på mine læber. Af en eller anden grund fandt jeg det sjovt, at vi stod her, op ad muren til tribunen og kyssede. Jackson McKnight og mig, Teresa River. Hvis nogen havde sagt, at jeg ville stå her for blot en måned siden, havde jeg grint dem lige op i ansigtet.

"Du er min", mumlede Jackson, mens han blidt strøg mit hår om bag øret med et skævt smil. Han lænede sig ned mod mig igen, og hans læber omsluttede mine i et blidt kys. Aldrig før, havde han kysset mig så forsigtigt og blødt. Hans bevægelser var altid voldsomme og krævende, men denne gang svævede ydmygheden over ham.

Hans læber slap mine, men hans ansigt var stadig samme sted. Vores næser ramte hinandens, og jeg mærkede hans lune mintånde mod mit ansigt.

"Du er så dominerende", kommenterede jeg roligt mens min hånd kærtegnede hans kind. Jeg fulgte hans kindben ned til hans skarpe kæbelinje.

"Dominerende? Hvor kom den fra?", spurgte han med rynkede bryn. Han vidste udemærket godt, at han var dominerende på alle tænkelige måder. Det var en af de ting, som gjorde ham så pokkers attraktiv.

"Du siger, at jeg er din. Det lyder meget dominerende, Jackson", svarede jeg ham. Min hånd landede på hans stenhårde bryst, mens jeg bed mig i læben. Mit drilleri gik ham tydeligt på.

"Du elsker når jeg er dominerende", brummede han, helt inde fra brystet af. Myrekryben skyllede ned over mig som en bølge. Han havde ret, jeg elskede det for det meste. Til tider kunne jeg dog også slå ham med en pande.

Jeg trak bare på smilebåndet som svar, og lagde mine hænder om hans hals igen. "Måske". Jeg så ham i øjnene, mens han spændte sine armmuskler omkring min krop. Jeg var ikke forberedt på, at han kunne svare tilbage på mine drillerier, men det gjorde han tydeligvis. Nu var det bare et spørgsmål om, hvem der gav efter for den andens forførelse først.

Jeg lagde mit hovede en anelse på skrå, og så uskyldigt op på ham. Det var tydeligt, at han var i konflikt med sig selv. Enten kunne han give op, eller kæmpe videre. Jeg håbede virkelig, at han ville give op, for jeg vidste ikke, hvor længe jeg kunne holde.

Han bed sig opgivende i læben, inden han sagde: "Men nogengange er det umuligt at dominere, fordi du er så pokkers stædig", sukkede han, og kyssede mig i panden. Jeg rystede grinene på hovedet. Han vidste ikke, at grunden til jeg blev stædig var, at han var dominerende.

"Jackson", jeg rystede på hovedet. "Der er så meget du ikke ved endnu", hviskede jeg lavt, inden jeg stillede mig på tær, for at kysse ham endnu en gang.

Heeeyyy❤️
Håber I kunne lide kapitlet?😅 og at I stadig vil læse med!!👌
Jeg er langt fra færdig med bogen, vi mangler jo det bedste og mest dramafyldte endnu!🙈
Håber I får en fantastisk sommerferie!😍
Kh Miiiigg😘