He's a FUCKBOY!

Game on

Jeg valgte at smide sedlen ind i en forbipasserende busk på vej hjem. Han skulle hverken fortælle mig hvor, elller hvordan jeg skulle tilbringe min fredag aften!
Altså endte det med en flot, lilla skål med Chips, en varm, sort dyne, min elskede seng og mit tv hvorpå der kørte Vampire Diaries... døm mig nu ikke, men jeg elsker den serie. Det var 3 gang jeg så den, og jeg blev stadig lige så rørt som første gang.

Jeg hørte nogen banke på hoveddøren, og valgte at ignorere det. Hverken mor eller far var hjemme, så det måtte blive Colton der skulle åbne. Han fik trods alt lov til at få stuen for sig selv.
Jeg var helt opslugt af min serie, så jeg hoppede af forskrækkelse da nogen bankede på døren.
"God damit!", hvinede jeg, hvorefter jeg udbrød med et suk: "Kom ind".

Døren blev åbnet forsigtigt, og Colton stod i døråbningen med et stramt smil på læben.
"Du har besøg", fortalte ham med sammenbidte tænder. Hans øjne så mistroisk ned på mig.
"Har jeg?", spurgte jeg forvirret.
Han nikkede, mens han åbnede døren helt.

Jacksons brune, kolde øjne landede på mig. Mine egne øjne blev store af overraskelse. Han mente det faktisk, det med at han ville komme hjem til mig, hvis jeg ikke var på skolen.
"Tak for at vise mig vejen, Colton", kom det køligt fra Jackson. Han smilede, dog nåede det ikke helt op til øjnene. Han havde en afvisende, kold mine, mens han uden tilladelse gik forbi Colton som lignede en der kunne slå ham ihjel.

Jeg var lidt for chokeret til at kunne sige noget. Jacksons øjne havde fanget mine i en intens stirren.
Colton rømmede sig akavet. "Teresa, er alt som det skal være?", spurgte han indtrængende.
Mine øjne faldt på Colton, som så meget anspændt ud. Jeg nikkede blot simpelt med hovedet.

Han sendte Jackson et sidste dræberblik, inden han forsvarligt lukkede døren efter sig.

Jackson så ned på mig igen. I følge hans blik, var der noget der morede ham. Det var ikke et godt tegn, Jackson morede sig aldrig for alvor og hvis han gjorde, så var det ikke noget mine sarte øre kunne være vidne til.
"Så du synes altså, at jeg skulle komme forbi? Som en dirty, little secret, huh?", han smilede sjofelt mens han selvsikkert tonede sig frem. Den lave belysning fik ham til at se faretruende ud, det ramte hans kindben og gjorde dem endnu mere makerede end de i forvejen var. Han bevægede sig i et faretruende, langsomt tempo mod mig.

"Jeg... øh, jeg troede ikke du ville komme", svarede jeg ærligt, mens jeg nervøst pillede ved mine fingre.
Jeg mærkede han satte sig i sengen, da der kom en vis tyngde på. Virkeligheden føltes langt væk, i det hans hånd blidt fulgte mit højre kindben ned til min kæbe, for blidt at tage fat så jeg kunne se ham i øjnene. De var mørkere end de plejede at være, mørkere og intensere. Meget mere lystne, hvilket skræmte mig en del.

"Det ville en hver jo have sagt", hviskede han forførende, mens hans øjne kørte ned af mit ansigt. Han sad tæt på mig. Alt for tæt.
"Nej... jeg mener, jeg fortæller sandheden", svarede jeg usikkert. Jeg var ikke engang klar over hvad jeg sad og snakkede om, jeg var helt væk.
"Shhh... jeg ved det...", brummede han mørkt. En meget kold hånd havde sneget sig ind under min dyne, og ramte nu mit lune lår. "Du er jo en god pige, right?". Han lagde hovedet på skrå, hvilket fremhævede hans skarpe kæbelinje, og gjorde ham ekstremt tiltrækkende, mere end han i forvejen var.

Han legede med mig, legede med mine hormoner og følelser.
Jeg prøvede at flytte hans hånd fra mit barer lår, men det resulterede blot i, at han greb hårdere fat i det.
"Jeg kan sagtens være bad", mumlede jeg forsvarende.

Han rynkede brynene. "Virkelig?".
Jeg nikkede, overbevist om at han troede mig. Men i stedet viste der sig et selvsikkert, udfordrende smil på hans sprøde læber.
"Bevis det!", han klikkede lavt med tungen, hvilket fik min rygrad til at sno sig i behagelige kramper. "Tag med mig i aften... så skal vi se hvor bad du kan være". Hans ansigt var et stort, sleskt smil.