He's a FUCKBOY!

Primark

"Ohh my God! Du skal prøve den her, Tes!", hvinede Miranda, mens hun viftede med en hvid kjole foran næsen på mig. Hendes smil var smittende.
"Okay okay, jeg skal nok!", svarede jeg opgivende.
Hun smilede sejrrisk, og gik på jagt efter flere kjoler.

Jeg havde ikke fortalt hende om poolpartyet i fredags... jeg kunne slet ikke få mig selv til at sige noget som helst til hende. Jackson havde virkelig fanget mig. Jeg anede ikke hvordan det kunne lade sig gøre, og nu hvor jeg tænkte tilbage på det, var det som en drøm... okay, måske mere et mareridt...

Jeg var slet ikke i shoppehumør. Men Miranda havde tvunget mig med, fordi Primark have vildt gode tilbud, og åbnet en søndag eftermiddag. Ærligt talt ville jeg helst ligge under dynen og tænke på hvordan jeg kunne undgå mennesker jeg ikke kunne lide. Altså Jackson.

Miranda var pludselig ude af min synsvinkel. Derfor begyndte jeg selv at gå rundt, og se på forskelligt tøj.
Jeg hev fat i en trøje på samme tid med en anden pige. Hun så chokeret på mig, med sine havblå øjne. Hendes hud var solkysset og hendes hår var blond. Hun var virkelig køn.

Hun smilede undskyldende til mig.
"Sorry, jeg tror vidst, at du tog fat i den først", sagde hun, og slap trøjen.
"Jamen tak da", smilede jeg til hende.
Jeg skulle lige til at spørge om, hvad hendes navn var, men det nåede jeg aldrig.

"Naddie!". Hun reagerede og vende sig om.
"Jeg er her!", svarede hun en anelse irriteret. Så så hun på mig, og sendte mig et hjælp-mig-blik.
"Storebrødre... så anstrengende!", konkluderede hun.
Jeg nikkede. "Enig".

Mine øjne fangede et par mørkebrune øjne, næsten sorte. Den hvide T-shirt sad stramt over hans veltrænede bryst. Han var høj, og havde fantastisk flot hår og øjenbryn.
Jeg synes at jeg havde set ham før. Han virkede så bekendt.

"Nadia.... du kan ikke bare stikke af!", udbrød han frustreret.
Nadia trak bare på skulderen, mens hun sendte mig et hovsa-smil.
Han så pludselig ned på mig.
"Heey, er det ikke Teresa?", spurgte han med et skævt smil.

Jeg nikkede mistroisk. Hvordan kunne han vide hvad jeg hed?
"Godt at se dig igen. Jeg ved ikke om du kan huske mig, jeg er Aiden. Ham fra festen der gik ind i dig i poolen?". Hans øjne glimtede finurligt.

"Guud jo", udbrød jeg. Nu kunne jeg godt huske ham, det var den lækre fyr med den seriøst gude flotte krop der gik ind i mig! Aiden Young, hvis jeg husker rigtigt. "Hej igen da", grinede jeg.
Han smilede.

"Heeyyy jeg er her endnu!", gjorde Nadia os opmærksom på.
"Nårh ja, det er min lillesøster Nadia", præsenterede Aiden den blonde, smukke pige.
Jeg rakte hånden frem. "Dejligt at møde dig".
Hun tog smilende imod min hånd og trykkede den. "Lige over!".

Så faldt hendes øjne et sted bag mig, og hun gispede. Omgående slap hun min hånd og løb over til et par bukser, hun havde fået øje på.

"Jaahh, hun er rigtig glad for at shoppe", grinede Aiden hæst. Jeg så i smug op på ham. Han så skævt smilende hen på sin søster. Han havde et glimt i øjet der fortalte mig, at han holdte meget af hende.
Hans kropsopbygning var flot. Han havde trænet meget, og han lignede virkelig en football spiller. Med brede skuldre, muskuløse lår og en exceptionel defineret overkrop. Han havde faktisk hele pakken.

"Kender det godt. Jeg er her med min veninde som også er meget glad for shopping", svarede jeg ham efter en kort pause, som jeg havde brugt på at betragte ham.
Han så ned på mig, med varme øjne.
"Hvor er hun henne?", spurgte han hæst.

"Øhm...", jeg så mig omkring. "Hun forlod mig til fordel for tøjet". Jeg gav mig selv en mental lussing, sekundet efter jeg havde sagt det sidste ord. Kæft hvor lød jeg dum! Han grinede dog hjerteglad, hvilket fik mig til at grine nervøst. Hans latter var mild men mandig og ikke mindst smittende.