He's a FUCKBOY!

Biffen

Jacksons synsvinkel:

"Du bliver nødt til at skifte taktik, McKnight", kom det en anelse hånende fra Scott. Jeg strammede kæben, mens jeg så efter Teresas flotte røv, som svang naturligt fra side til side, mens hun gik med selvsikre skridt væk fra mig. Det klædte hende at have lidt attitude. Jeg kunne lide det ved hende, når hun stod fast og var flabet. Det tændte mig.

"Du skulle have set hende hjemme ved mig", svarede jeg Scott, mens mine øjne skiftede fra Teresas røv for at nedstirre ham i stedet for. Han skulle ikke fortælle mig hvad jeg blev nødt til eller ej. Ingen skulle fortælle mig, hvad jeg skulle gøre eller hvordan det skulle udføres. Jeg havde styr på situationen.

"Jackson, hun er ved at snørrer dig man. Kan du ikke bare give op? Du får hende aldrig", blev Scott ved. Jeg rynkede brynene en anelse. Hvad var han ude på? Han havde aldrig opfordret mig til at bakke ud fra et væddemål.

"Jeg får hende, og jeg gør det snart. Det går præcis som jeg har planlagt, så bland dig udenom mine metoder", snerrede jeg ad ham. Og det passede. Hvis hun gav lidt igen med attitude og flabede svar betød det, at hun begyndte at være tryg ved situationer med mig. Altså kunne jeg snart vise mig fra en anden side, hvilket ville få hende til at falde for mig hurtigere end bilerne kørte på motorvejen.

"Whatever", kom det opgivende fra Scott. Han stak hænderne i lommen og gik den modsatte vej af hvad Teresa havde gjordt. Jeg, derimod, gik mod Teresas vej. Hvad skulle jeg mon finde på? Jeg måtte spille på hendes følelser for det ukendte og overraskende.

Jeg gik i mine egne tanker, indtil jeg pludselig fik øje på Peet. Han stod med ryggen til mig, og lignede en som snavede en i gulvet op ad skabene. Det røde hår var ret afslørende. Teresas veninde. Hvad var det nu hun hed? Miranda eller noget? Fuck det, det var alligevel ikke vigtigt.

"Peet?", jeg lagde armene over kors og smilede en anelse skævt. Han reagerede ikke med det samme. Men så skubbede den rødhårede pige mod hans bryst, så han trak sig. "Peet?", spurgte jeg igen. Denne gang vendte hans sig om, og lignede en som var totalt rundt på gulvet, men da han så det var mig, smilede han stort.

"Jackson? Hvad så?".
Pigen skyndte sig at løbe væk med meget røde kinder. Jeg gav hende vidst en god og hurtig flugtmulighed, som hun fik udnyttet ret hurtigt. Før jeg kunne nå at tælle til 5, var hun forsvundet om bag et hjørne.

"Du skal hjælpe mig med noget", sagde jeg lavmælt, for ikke at vække for meget opmærksomhed om mig selv. Scott skulle helst ikke finde ud af noget.

Peet så en anelse irriteret på mig.
"Jackson, kan du ikke se, at jeg har gang i noget her?", han lavede en kort håndbevægelse om mod pigen som for længst var smuttet.

Et bredt, selvsikkert smil viste sig på mine læber.
"Apropos, så smuttede din dame for længe siden", oplyste jeg ham, med en anelse vægt lænet over på den venstre hofte. Jeg udstrålede overskud og selvtillid, det var jeg udemærket klar over.

Peet vendte sig hurtigt om, og sukkede dybt.
"For helvede", mumlede han irriteret. "Nu havde jeg lige fået hende på krogen!". Han virkede virkelig fornærmet over, at hun var skredet. Ikke fordi jeg ikke forstod ham, for det gjorde jeg. Havde det været Teresa, så var jeg flippet totalt ud over den ydmygelse. Så han klarede det overraskende pænt, i forhold til hvad jeg ville have gjordt.

"Du skal hjælpe mig", gentog jeg sagte, mens jeg nikkede kort mod højre for at indikere, at vi skulle gå. Han fangede hintet, og vi bevægede os langsomt fremad.
"Hjælpe dig med hvad?", spurgte han opgivende.