He's a FUCKBOY!

Ready?

"Tænk engang!", hvinede Miranda. "Jackson fucking McKnight inviterede dig med til en fest!?". Hun begyndte at hoppe op og ned af mig, som en lille, glad kanin.
"Os, han inviterede os med til en fest", rettede jeg hende, mens jeg forgæves prøvede at få hende til at stå stille.
"Oh my god!". Miranda sprang op i sin seng og skreg ned i puden.

"Vi skal til en fest for de populære!". Hun klappede i sine små hænder.
"Hvis jeg kan finde noget tøj", svarede jeg hende opgivende.
"Nu ikke så entusiastisk! Du kunne jo springe i luften", advarede Miranda, med en stemme der dryppede af sarkasme.
Jeg rullede smilende med mine øjne. Miranda var nu et livstykke af en anden verden!

"Desuden, så var der en grund til at vi tog hjem til mig, ikke?". Hun løb over til sit walk in closet og slog dørene op.
Mirandas forældre tjente kassen, da de begge to var advokater på højeste plan. Og da hun var enebarn, så blev hun ret forkælet. Hendes værelse var gigantisk, og hun havde et badeværelse og et walk in closet som var blevet tilbygget. Alt i alt havde hun virkelig meget plads at gøre godt med.

"Kom nu! Vi skal finde noget!". Hun tog hårdt fat i min arm, og førte mig bestemt mod rummet med tøj.
Det var ligesom en jungle med forskellige dyr, og indenfor hver dyreart var hvert individ også forskelligt. Hun havde et sted hvor tøj med klassisk stil var, et sted med vildt dyre mærkevare, et sted hvor alt det pæne, renlige tøj lå, et hjørne til normalt hverdagstøj og så en hel stang, hvor der hang mindst 20 forskellige fest/bal kjoler!

Hun hev en masse forskellige kjoler frem, som jeg skulle prøve. Jeg gjorde det uden at kny, fordi hun virkelig gik op i det. Jeg ville for alt i verden ikke slukke julelyset i hendes øjne.
På et tidspunkt fandt hun en sort, tætsiddende kjole frem. Jeg tog den på, og blev hurtigt enig med mig selv om, at det var den. Den havde tynde stropper, som gik over mine lyse skuldre. Den fremhævede min kavalergang, men ikke så jeg så billig ud. Den var tætsiddende, fremhævede mine kurver tilpas meget og så var den lårkort.

"Må jeg låne denne her?", spurgte jeg tryllebundet.
Miranda vendte front mod mig, og hendes kæbe faldt ned på gulvet. Øjnene blev så store, at de næsten trillede ud af hovedet på hende!
"Du er jo gudesmuk!", hviskede hun forblændet.
Jeg rødmede svagt og smilede fjoget.
"Øhm... Tak?". Jeg hadede at blive komplimenteret. Jeg blev helt forfjamsket og pinlig over det.

"Du bliver nede i den lille, lækre sag der! Det er en ordre!", kom det strengt fra Miranda.
Jeg smilede varmt til hende, og sammen fandt vi en kjole til hende også. Den var hvid og tætsiddende. Den havde lidt tykkere stropper end min, og så havde den et guldbælte omkring hendes liv som strammede kjolen op, så man kunne se hendes flotte former. Den stod virkelig godt til hendes flotte, lyse hud og til hendes smukke krop.

Jeg fik sat hendes livlige, røde hår op i en høj hestehale, hvor jeg havde ladet noget af håret hænge ned, så det fik hende til at se mystisk ud. Hun fik taget noget sort maskarre på og en smule eyeliner.
Mit blonde hår blev flettet i en meget løs fletning, så noget af mit hår også faldt ned foran øjnene. Jeg fik den samme makeup lagt som Miranda. Da vi begge to ikke gik så meget op i makeup, tog vi ikke ret meget på. Jeg gik normalt aldrig med det, da jeg ikke gad spille tid på at tage det på og af.

Sammen gik vi over til mig. Vi ankom en halv time før Jackson ville være her, så vi tullede bare lidt rundt og snakkede.
Da det bankede på, løb jeg ud for at åbne. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at få nerverne i ro.
Da jeg åbnede, var det til min skuffelse, bare Colton som stod i døråbningen.

Han gav mig kort elevatorblikket, inden han så mistænksom på mig.
"Hvad skal du?", spurgte han med sammenknebne øjne.
"Vi skal til fest", svarede jeg ham, med det største smil jeg kunne hitte op med.
Han furede øjenbrynene sammen.
"Jer to? Til en fest?", han udstødte et hånligt grin. "Jear right, på hvilken planet?". Med de ord skubbede han mig til siden og gik ind.

Miranda kom op på siden af mig.
"Sikke en dejlig storebror, huh?". Jeg så kort på hende, inden vi begge brød ud i grin. Jeg lukkede døren, og vi gik op på værelset. Lige da jeg havde lukket døren efter os, hørte jeg igen dørklokken ringe.
"Nu er han her", stønnede jeg irriteret, og vi bevægede os ned af trappen.

"Hvem er I?", hørte jeg Colton sprøge. Jeg kunne ikke lade vær med at smile, af hans chokerede stemme. Han troede jo ikke på os! Nu ville han så se, at vi fortalte sandheden.
"I? Er der flere?", kom det forvirret fra Miranda.
Jeg trak på skuldrene, idet vi trådte ud i entréen.

Jackson så min storebror i øjnene. De var cirka på samme højde, så ingen så op til den anden. Han havde et par sorte, stramme bukser på, samt en opknappet, hvid skjorte som der var smørret op i ærmerne. Han stod bare der, med sin hårde attitude og kolde mine.

Jeg rømmede mig akavet, og hans øjne faldt straks på mig. Et slesk smil fandt vej frem på hans læber, idet hans øjne kørte op og ned af min krop. Jeg følte mig udstillet, og jeg fortrød ganske meget, at jeg ikke havde valgt en stor, tyk flyverdragt at tage på i stedet for.
Hans nøddebrune øjne fandt mine igen. De var blevet en tand mere mørke, hvilket fik ham til at se meget faretruende ud.

"Skal vi?", spurgte han med hæs stemme og lavede en gestus mod den åbne dør.
Jeg nikkede tavst, mens jeg gik forbi Colton som så overrasket efter os.
"Jeg er hjemme omkring klokken 1", lovede jeg, inden jeg gik ud i den kolde aften luft.

Jeg så Peet som stod få meter længere fremme lænet op at den sorte BMW med en tændt cigaret. Jeg gøs, og det var ikke på grund af det pludselige kolde vindpust, men fordi jeg ikke brød mig om folk der røg.
Han så op, da jeg kom tæt på, som et rovdyr der kunne mærke at der var byttedyr tæt på.
Jeg lod mine arme glide ind over hinanden, så jeg stod og holdte om mig selv. Peet tog et sidste sug, inden han smed cigaretten ned på jorden og trådte på den. 

"Hva' så smukke tøser? Har vi fået æren af at køre jer?", kom det flirtende fra ham. Jeg havde en fornemmelse af, at der stak noget inden under hans ord, noget jeg helst ikke ville grave i. Derfor nikkede jeg simpelt med hovedet.

"Din storebror er godt nok ikke glad for, at lade dig køre med mig", kom det sleskt bag mig. Jeg vendte mig om, og blev chokeret over hvor tæt på han stod. Kun et lille skridt, så kunne jeg røre ved hans definerede mavemuskler.
Han gik tæt forbi mig og åbnede døren til forsædet.
"Sit dig ind", kommanderede han.
Jeg så mod Miranda, som stod ved min side. Hun prøvede at undgå Peet's blik, som hele tiden søgte hendes.

"River". Jeg så mod Jackson, og gik med lange skridt hen til bilen.
"Hvor skal jeg så sidde?", spurgte Miranda usikkert.
"Med mig selvfølgelig", kom det fra Peet, som ikke undertrykte sin sleske undertone.
Jackson smækkede bildøren i og gik over til den anden side.

Da vi alle fire sad i bilen, trådte Jackson spideren i bund og det varede ikke lang tid, før vi stod ude foran klubhuset.

Heeeiiiii venner!❤️
S'up?💩 Hvordan går det?😂
Jeg håber at kapitlet er okay, og måske også ligefrem godt?😁
Jahh, skriv i hvert fald hvad jeg kan forbedre, så I synes at historien bliver bedre at læse👌
Stem!💋
Kh miiiiiggg😘