Bowling

3.3K 96 18
                                    

Jeg bed mig i læben, mens jeg studerede mig selv i spejlet på Jacksons badeværelse. Han havde givet mig en sort, stram nederdel og en gul, baggy trøje til at tage på til bowling med hans venner og min ene. Jeg var så glad for at Miranda også kom til det, ellers ville jeg nok have befundet mig på badeværelset gennem hele aften.

Jeg sukkede dybt, inden jeg gik ud fra badeværelset og ind på Jacksons værelse. Han stod og så ned i sin mobil med et udtryksløst blik. Han tastede hurtigt, og lagde sin mobil i lommen på de sorte bukser. Hans gyldne øjne mødte mine, men ikke i ret lang tid, for sekundet efter kørte de op og ned af min krop. Jeg blev helt forfjamsket og lagde armene beskyttende om mit liv. Efter denne gestus så han på mig med et blik jeg ikke rigtig kunne tyde.

"Du skal ikke gemme dig væk, Tes", sagde han, som om det var det mest indlysende i hele verden. Med lange skridt gik han hen til mig, og strøg mine arme. Kuldegysningerne strømmede ind over hele min krop. "Kun lidt, for ingen andre end mig skal se efter dig", tilføjede han med et spøgefuldt glimt i øjet.

Jeg smilede ad ham. Han vidste altid lige præcis hvad han skulle sige, for at mine knæ blev helt bløde og gummiagtige. Det var da også pokkers, jeg måtte til at lærer at stå i mod ham! Det nyttede jo ikke noget, at jeg var helt lammet omkring ham!

Det gik ikke mange minutter før vi sad i bilen, og endnu færre før vi stod foran bowling hallen. Det var mørkt udenfor, og en kølig vind blæste op under min nederdel til mine lune lår. Jeg skuttede mig straks, og Jackson måtte have lagt mærke til det. Han lagde i hvert fald en hånd bag min ryg, for at fører mig ind i hallen, ind i varmen.

"Du opfører dig ordenligt!", hørte jeg en lys, genkendelig stemme hvæse. Jeg vendte mig om, og så Luciana som stod med en hævet finger mod Scott. Hendes blik var dræbende, mens Scott så ud til at have det sjovt.

"Ja man, hvad tror du selv", svarede han bare, mens han gik hen mod Jackson og jeg. Luciana fulgte ham lige i hælene. I det samme gav han Jackson et ordenligt bro-hug, hvorefter han vendte sin opmærksomhed mod mig.

"Miss", hviskede han, idet han tog min hånd i sin og kyssede håndryggen. Jeg smilede akavet til ham, for jeg havde overhovedet ikke regnet med det. Luciana sendte ham et enkelt, kort blik, og han fik pludselig travlt med at snakke med Jackson.

"Tes", sagde hun så endelig, mens hun gav mig et sønderknusende kram. "Jeg har savnet dig! Hvorfor har vi ikke set hinanden noget før!", hun tog mit ansigt i sine hænder, og studerede det.

"Ja godt spørgsmål", grinede jeg, mens hun lavede fiksemund på mig. Jeg havde virkelig savnet hende, det var altid fest og farver der hvor hun var.

Hun sukkede dybt. "Men nu er det slut, for vi er sammen nu. Og fra nu a,f, finder vi en fast dato hver uge!", udbrød hun, mens hun trak mig hen mod det sted hvor vi skulle bowle.
Efter kort tid kom tvillingerne som lignede hinanden på en prik. De havde begge orangerødt hår og fregner over næsen. Pia havde sat sit hår op i en hestehale, så jeg kunne heldigvis kende forskel på dem. For deres tøj lignede også hinandens, begge havde en sort, stram top på, Pias var dig med blonder, og blå cowboybukser.

Da de tre drenge som Luciana gik på skole med dukkede op, begyndte spillet. Den ene hed Nash og den anden hed Jonas. Jeg kunne ikke huske det sidste navn, eller hvem der var hvem, men den ene var utrolig flot med sine lange, mørke krøller og solbrune hud.

Jeg lå på en super flot sidsteplads indtil videre. Jeg havde ikke regnet med, at de ville være så gode til bowling! Luciana havde fået fire strikes, hvoraf to af dem var i træk! Hun var den som havde fået færrest strikes, altså lige ud over mig. Jeg havde ikke fået en eneste, og alle sammen drillede mig med det. Men det var okay, jeg kunne godt indrømme, at jeg var dårlig. Jeg gav heller ikke mit bedste. Hvis jeg virkelig ville, så kunne jeg sagtens få seks strikes. Altså, i hvert fald hvis vi spillede på Wii.

He's a FUCKBOY!Where stories live. Discover now