He's a FUCKBOY!

Kemi

Jeg sad bare og tog noter, til alt hvad Mr. Tucker sagde. Jeg prøvede seriøst at koncentrere mig, selvom mine tanker virkelig udfordrede mig. Jeg var hele tiden ved at syne hen, på grund af en åndsvag fuckboy ved navn Jackson.
Jeg havde ikke tilgivet ham, og det var heller ikke planen at gøre det. Jeg var ret sikker på, at fra nu af skulle vi ikke længere have noget med hinanden at gøre. Jeg ville ikke have ham i mit liv, og det måtte han bare acceptere.

Da døren til kemilokalet blev banket op, så jeg forskrækket over mod personen der kom ind. Hans smukke øjne skannede rummet, og da de landede på mig, stoppede de op. Jeg så ham trodsigt i øjnene. Jeg hadede ham virkelig. Selvom det var i fredags festen blev holdt, og det i dag var tirsdag, huskede jeg det som var det for få minutter siden.

"Mr. McKnight. Hvis du vil være så venlig at tage plads og være passiv resten af modulet, eftersom du kom for sent, ville det være dejligt", kom det irriteret fra Mr. Tucker.
Jackson smilede skævt og tog plads ved siden af en pige med bøjle og rottehaler.

Hun tog en meget skarp vejrtrækning da han satte sig ned. Altså, var alle piger bare helt vilde i varmen når han var inden for en meters radius!?
Han skænkede hende ikke ét blik, i modsætningen til hende, der desperat prøvede at lade vær med at over glo ham. Forståligt nok, han var guddommeligt lækker!
"Mange tak, så kan vi fortsætte med timen", sagde Mr. Tucker.

Han begyndte at fortælle om det forsøg vi skulle lave. Der gik ikke mange minutter, før vi skulle gå i gang.
Liam, som var min kemimakker, vendte smilende front mod mig. Vi sad ved siden af hinanden.

"Såe", han kløede sig i nakken. "Skal vi gå i gang?", spurgte han med usikker stemme.
Jeg nikkede. "Ja, giv mig lige ti sekunder. Jeg skal have fat i et hårbånd".
Jeg satte mig ned til min taske, og ledte febrilsk efter et bånd, som jeg kunne sætte i håret.

"Dude!". En kold stemme kunne høres bag mig. "Vi bytter makker!". Han var meget bestemt og standhaftig.
"Okay". Liam lød bange, og jeg bebrejdede ham ikke den mindste smule. Jackson var skræmmende, og en hver der turde stille sig op i mod ham, var ikke modige men ufatteligt dum.

Jeg stod med ryggen til Jackson, i mens jeg satte mit blonde, bølgede hår op i en høj hestehale.
Da jeg mentalt havde gjordt mig klar til at møde ham, vendte jeg mig om med en kold mine.
Hans unikke, nøddebrune øjne brændte hul i min sjæl. De så meget lystne ud, og var en anelse mørkere i kanten end normalt. Han så faretruende ud, med sine sorte bukser og sorte t-shirt der sad stramt over hans definerede bryst- og mavemuskler.

"Det ser ud til at du hænger på mig", konstaterede han indtrængende.
Jeg sukkede. "Ja, desværre".
Hans mundvige trak sig op i et skævt, flirtende smil.
"Jeg elsker, når du prøver på at være flabet", sagde han med hæs, forførende stemme. Jeg vendte irriteret øjne af ham og vendte mig om mod bordet.
Et par varme hænder lagde sig tungt på mine hofter.
"Det minder mig om, hvor uskyldig du er", hviskede Jackson lavt i mit øre, mens hans fingre kørte cirkulerende rundt på mine hofter.

Jeg prøvede at ignorere ham, mens jeg fokuseret læste forsøgsbeskrivelsen.
Jackson lod ikke til at give så nemt op.
Hans hænder tog pludselig hårdt fat i mine hofter, så jeg ikke kunne tænke på andet, end at lade vær med at komme med en klagende lyd.
"Ved du, hvad jeg virkelig har lyst til?", spurgte Jackson lavmælt. Jeg skælvede under hans forførende stemme, som chamerende sig ind på alle med kvindelige kønshormoner.

"Nej", svarede jeg med usikker og dirrende stemme. Jeg var ikke helt sikker på, om jeg ville vide hvad han havde lyst til. Det var Jackson, så lige gyldigt hvad han ville svare, var det nok ikke noget for mine sarte øre.

"Jeg har lyst til at tage dig med ud på toilettet. Så vil jeg ruinere din ufatteligt smukke krop, indtil du skælver under mine berøringer", hviskede han.
Jeg gispede over hans virkelig beskidte ord. Aldrig, havde nogen talt sådan til mig, og jeg brød mig i hvert fald ikke om det.

Hurtigere end bilerne køre på motorvejen fik jeg slanget ud af hans greb. Jeg var udemærket klar over hvor varme mine kinder var, så jeg prøvede at lade vær med at kigge på Jackson.
Hans meget direkte ord havde rystet mig godt og grundigt igennem.

Jeg undlod at se på ham resten af lektionen, selvom jeg mærkede hans øjne observere hver en bevægelse jeg lavede. De brændte hul i min hud, helt ind til knoglerne.
Han sagde heldigvis ikke andet til mig, så jeg fandt næsten den trykkede stilhed behagelig. Kun fordi jeg vidste, at lige meget hvad der ellers ville komme ud af munden på Jackson, ville det være sjofelt.

Da Mr. Tucker sagde, at vi havde fri, følte jeg mig strakte befriet. Det betød nemlig, at jeg kunne slippe ud af dette lokale, slippe væk fra Jackson og hans brændende, observerende blikke.
Lettelsen af at være ude af lokalet skyllede ind over mig som en flodbølge, og jeg begyndte min stålfaste gang mod mit skab. Miranda stod derovre, hvor hun tydeligvis ventede på mig.

"Hey Mira", hilste jeg venligt, med et imødekommende smil.
Hun smilede kort tilbage, mens hun så på mig med bedende øjne.
"Du bliver nødt til at hjælpe mig!", sagde hun, næsten panisk.
Jeg hævede et øjenbryn. "Hej Teresa, hvor er det godt at se dig! Hvordan har du så ellers haft det i week...", mere flabet behøvede jeg ikke at være, for Miranda tog bestemt fat i min arm, efter at hun havde rullet øjne af mig.
"Jaja", mumlede hun, mens hun dirigerede mig ud mod toilettet.

"Hvad er problemet?", spurgte jeg, da vi endelig stod ude på det hvide pigetoilet.
Miranda så hen mod de otte forskellige, røde døre til toiletbåsene. Det så ikke ud som om, at der var andre end bare os to, så hun begyndte meget ophidset at fortælle hvad der var galt.
"Peet er problemet...", kom det åndsfraværende fra hende. Igen så hun rundt omkring sig. "Vi havde begge to engelsk, og han satte sig ved siden af mig! Han ville hele tiden snakke, og kom med en sjofel kommentar hele tiden! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, han... sådan, ville gerne røre ved mig". Hun hviskede det sidste, som om hun var flov over det.

Jeg så på hende med empati i øjnene. Stakkels hende, hun gennemgik det også, bare med Peet i stedet for Jackson.
"Søde, søde Miranda Phillips", startede jeg ud, og lagde mine hænder på hendes skuldre. "Jeg ved hvordan du har det. Jackson er præcis også sådan der over for mig. Han er hele tiden slesk og pervers".

Miranda så på mig, med et skævt smil.
"Var det derfor du gerne ville hjem fra festen i fredags?", spurgte hun forsigtigt.
Jeg nikkede. "Han ville have mig med en tur i kanen, og han var meget nærgående. Derfor ville jeg gerne væk", smilede jeg.

Hun nikkede. "Jeg ville hjem på grund af Peet", svarede hun ærligt, og bed sig nervøst i læben. "Han var ret fuld...". Jeg behøvede ikke en forklaring med flere detaljer.

Pludselig hørtes lyden, af et toilet der blev trækket op.
Jeg stivnede totalt. Nogen var inde på toilettet sammen med os, det var helt tydeligt. Nogen havde hørt hele vores samtale.
Frygten snoede sig op langs min rygrad. Hvis det var en person, som ikke kunne holde tæt, så ville det meste af skolen vide det om få timer. Alt om Jackson og Peet. Jeg håbede inderligt, at det var en stille pige, som aldrig sagde noget som helst.

Jeg gispede, da jeg så hvem det var.
De høje hæle klikkede mod gulvet for hver gang, hun tog et af sine selvsikre skridt. Hendes flotte, lange ben var barre, da hun kun gik i en lille cowboynederdel, der lige akkurat dækkede for hendes numse. Hendes top var hvid og gennemsigtig, så man nemt kunne se hendes hvide BH inden under. Det flotte, blonde hår, som hun havde krøllet, hang elegant omkring hendes skuldre som en tæt, kold tåge.
De klare, gennemborende, blå øjne var omringet af tyk eyeliner og mascara med falske, lange øjenvipper og de stirrede direkte ind i mine grønblålige. Hun havde puder over næsen, og en knaldrød læbestift.
Ashley. Skolens største diva, skolens mest populære pige.

Hun kunne få alle og enhver til at blive usynlig, eller endnu værre... synlig for hele skolen, på de værst tænkelige måder. Det var dog ikke kun der problemet lå. Ashley var Jackson's største fan, og havde været det siden første dag i 1.g. Hvis jeg kendte hende ret, så ville der ikke gå ret lang tid, før hun stod overfor Jackson, og jeg kendte hende exceptionelt godt...

Heey❤️
Så kom der endnu et kapitel!😂😁
Jeg håber at I kunne lide det?💩😋
Hvis ikke, så er I velkommende til at skrive hvad jeg kan forbedre, så I synes at historien bliver god👌🙈
Stem!💋
Kh miiiiiiiiiggggg😘