He's a FUCKBOY!

Væddemål

Peet lagde uden besvær armen om Miranda, som var for chokeret til at skubbe ham væk. Jeg prøvede at holde mit grin tilbage, da hun sendte hjælp-mig-blikket i min retning.
Jackson lagde bare afslappet hænderne ned i sine bukselommer. Han havde en irriterende attitude der viste, at han troede, at han ejede det hele. Problemet var bare, at han sikkert også gjorde. Han lagde bare ikke den mindste smule ydmyghed over det. Nej, han var alt andet end beskeden. Han tog det med oprejst pande, klar til kamp.
Inden jeg kunne nå at tænke færdig, bevægede vi os alle sammen op mod klubhuset.

Der stank af billig sprut og klam opkast. Festen havde kørt på siden vi vandt football gamet, for snart fire timer siden.
Ude foran stod der et par, som var i gang med at sluge hinanden. Han var meget nærgående og ville rigtig gerne røre ved hende, og det virkede til at hun var ret ligeglad. Hun lod ham i hvert fald gøre det.

I sekundet døren til klubben åbnede sig, fløj den høje musik os i møde. Bassen fik det til at runge i brystet, og gulvet til at bevæge sig. Alle dansede, eller sad ned og drak.
Peet og Jackson gik pludselig væk fra os. Jeg så det som en chance for at stikke af, så jeg greb Miranda i armen og fik hende ind på dansegulvet.

Jackson's synsvinkel:

Jeg skannede hurtigt rummet, for at finde pigen der skulle have sit lives oplevelse med mig senere. Jeg nåede aldrig rigtig at finde hende, da Peet trak mig over til Scott og de andre football Boys.
Irriteret rystede jeg mig fri.

"Hey Jackson!". Jeg hørte tydeligt Scott's stemme. Han lød allerede fuld.
Jeg så ham skubbe en pige væk fra sig, og rejse sig op for at gå hen til mig.
"S'up dude?", kom det neutralt fra mig, mens jeg gav ham et brohug.
"Ikke så meget, der er ikke rigtig nogle nye tøser jeg kan gå på", svarede han grinende. Han lagde armen om min skulder og trak mig hen til sofaen.
"Så må du vel bare vælge nogle af de gamle", svarede jeg ham med et sleskt smil på læberne.

Han nikkede, inden han slap sit tag om mig og smed sig ned mellem et par piger.
"Hva' så? Hvem skal ordnes i aften?", spurgte Troye, fyren hvis far der havde lejet lokalet. Han var en del af holdet, og hans far var stinkende rig. Det blev også udnyttet, da det typisk var ovre ved ham, alle fester blev holdt. Han var skolens bedste festarrangør.

Jeg så igen ud over mængden.
"Jeg er faktisk ikke helt sikker", indrømmede jeg tvivlende. Der var mange lækre piger, som jeg sagtens kunne ordne i løbet af få minutter, bare for at få opfyldt mine egne behov. Det var ret selvisk, og jeg var bedøvende ligeglad.

Problemet var bare, at jeg enlig ikke rigtig havde lysten i øjeblikket. Normalt ville jeg allerede være igang med fiskesnøren, og jeg ville garenteret også have en lækker fisk på krogen, som jeg kunne smage på og spise af, hvis den var god nok. Og det var den som regl.

Jeg sukkede dybt, inden en alt for tynd brunette satte sig på mit skød. Jeg kunne tydeligt dufte den søde lugt af alkohol. Hun var virkelig fuld, hendes øjne svømmede som en hval i faretruende, vildt vand.
Well, det var vel ikke min fejl, at hun var for fuld til at vide hvad hun selv lavede, vel?

Jeg tog hårdt fat i hendes bagdel, for at presse hende tættere mod min krop. Hun fnisede tøset, hvilket fik mig til at sukke irriteret. Hun var tydeligvis ikke erfaren på dette område, hvilket gjorde at jeg aftændte på hende. Uskyldighed var altid sjovt og godt, men i øjeblikket orkede jeg ikke det drama der ville komme af, at jeg tog hendes mødom. Det var sket et par gange før, at jeg havde taget en eller andens mødom fordi de ikke var skarpe nok til fester, og det raseri det udløste, lod de så gå ud over mig. Jeg var nu ret ligeglad, jeg så det som om, at det var deres egen fejl, at de havde drukket for meget. Jeg var ikke synderen.

Hurtigt sendte jeg brunetten væk. Hun så virkelig knust ud, som alle andre piger jeg sendte væk, enten med det samme eller efter et billigt knald.

"Du kunne jo altid vælge hende der, som du inviterede med", kom det fra Peet. Han så ud over alle, i mens han sagde det, for at sikre sig at alle lyttede.
"Hvem har du inviteret med?", spurgte Scott interesseret.
Jeg smilede kort over tanken om River. Jeg kendte ikke engang hendes fornavn!
"En eller anden River", svarede jeg, og trak ligegyldigt på skulderen.

Scott så indtrængende på mig. "Hvordan er hun?", ville han vide.
"Nok den mest uskyldige pige jeg i mit liv har mødt. Hun er noget af en udfordring!", indrømmede jeg tomt. At snakke om hende, tændte en ild inden i mig. En ild jeg kendte alt for godt. Jeg ville have hende med i kanen.
"Kan jeg lugte et væddemål her?", spurgte Scott, med et skummelt ansigtsudtryk.

Jeg grinede. Vi havde nogle gange de her åndsvage væddemål, der omhandlede piger. Lidt mere præcist, så skulle vi i seng med dem. Det var typisk nogle svære der blev ofrene, men de endte alle sammen det samme sted: På den mentale liste over navne, jeg havde knaldet. Den liste var virkelig lang efterhånden, og det værste ved det hele var, at jeg ikke gav en fuck.

"Jeg lutter øre", kom det alvorligt fra Peet. Han elskede disse væddemål.
"Godt". Scott viftede os tættere på. "Vi må havde et lidt mere privat sted, hun skulle jo nødigt finde ud af væddemålet, ikke?".
Og med de ord, gik vi ud bagved klubhuset. Bare os tre. Alle andre efterlod vi.

Vi gik i læ for den kølige vind, og Scott begyndte lavmælt:
"Okay. Du skal få hende River i kanen", sagde han dybt seriøst. "Tror du, at du kan klare det?". Han så udfordrende på mig.
Jeg kunne ikke holde min latter tilbage.
"Selvfølgelig kan jeg klare det! Har du mødte mig? Jeg er Jackson McKnight, jeg kan komme i bukserne på alle, inklusiv vores gamle biologilærer!".
Det passede, men jeg rigtig fuld da jeg indgik aftalen, og så var hun altså virkelig lækker! Den røv sad fuldstændig perfekt...

"Regler?", kom det åndsfraværende fra Peet.
Jeg så hen på Scott. Han tænkte så det knagede. Jeg kunne nemt se på hans øjne, at hans hjerne arbejdede på højtryk.
"Ingen regler", konkluderede han efter få minutter. "Du må kysse, røre, snakke, forføre, alt. Du må bruge alle beskidte tricks".
"Og hvor lang tid har jeg?", spurgte jeg.
"Jeg har vidst biologi med hende River, og jeg mener godt, at jeg kan huske hende. Og hvis jeg så husker rigtigt, så bliver det din hidtil største udfordring, så jeg vil ikke sætte nogen tidsbegrænsning", svarede han.

Jeg nikkede enerkendende. Vi rakte alle tre hænderne frem, og greb hinandens. Et godt håndtryk på væddemålet, som ville vare for evigt.
"Husk nu at filme det, Jackson. Ellers er der intet bevismateriale!", huskede Scott mig på.
Jeg nikkede bare. Jeg skulle nok få hende ordnet. Hun havde ikke en chance, og selvom Scott nok havde ret i, at hun ville blive den største udfordring ind til videre, var jeg klar.

"Og det starter", Peet så rundt på os alle, med et sjofelt smil på læberne. "Nu!".

Hello❤️
Håber at I stadig læser med derude!😂 Ej, jeg håber at I synes om kapitlet?😅 Også selvom det er lidt anerledes, da det er fra Jackson's synsvinkel det meste af kapitlet😅👌
Lad mig høre, om der skal komme lidt mere fra hans synsvinkel, eller om jeg bare skal køre det fra Teresa's?😁💕
Nu er spillet virkelig gået i gang... 😏 Jackson er med i et væddemål, han ikke bare kan slippe ud af😱☝️
Stem!💋
Kh miiiiiigg😘