He's a FUCKBOY!

Problemer

Teresas synsvinkel:

Jeg gik med rolige skridt mod supermarkedet. Tankerne kørte igennem mit hovede, mens følelserne rutsjede igennem min krop. Der var gået tre hele uger siden football gamet, tre hele uger hvor jeg ikke havde snakket med Jackson, tre hele uger hvor jeg havde været sammen med Aiden. Men det skulle slutte nu. Jeg kunne ikke mere, ikke efter episoden for få dage siden. Jeg stoppede op, mens jeg genoplevede det ubehagelige scenarie:

FLASHBACK:
Jeg prøvede at koncentrere mig om mine lektier, men det var umuligt med hans kys mod min hals.
"Aiden!", sukkede jeg i et advarede toneleje. Han gik mig på nerverne. Lige siden vi kom sammen, så havde han hundset rundt med mig, som om jeg var han lille tjener. Det irriterede mig.

"Lad nu vær med at være så kedelig! Drop den tyske stil og lad os have det lidt sjovt", hviskede han i et forsøg på at lyde forførende. Det havde en helt anden virkning, da jeg blev mere frastødt end forført over den mislykkede, flirtende tone.

"Nej, jeg skal lave det her, Aiden", bed jeg af ham. Denne stil var vigtig, hvis ikke jeg fik afleveret den i tide, så ville jeg få omkring 6 timers fravær. Altså, var jeg desperat efter at få den færdig.

Han smækkede min computerskærm i i en hurtig bevægelse, inden han hev mig op af stolen. Jeg panikkende, da jeg overhovedet ikke følte mig tryk ved situationen. Alle de gange jeg havde sagt stop til ham, havde han bare ignoreret mig.

"Aiden, stop nu", sagde jeg bestemt, mens jeg prøvede at gå hen til min computer, men han gik ind foran, så han spærrede for vejen.
"Du er ikke så lidt fræk, hva'?", spurgte han med et sleskt smil på læben. Jeg havde aldrig forestillet mig, at han ville være sådan her. Jackson havde haft ret. Jeg skulle bare have lyttet til ham.

Aiden hev fat i min overarm, mens jeg havde stået i mine egne tanker, og nu prøvede han at kysse mig. Jeg prøvede at undgå hans læber ved at vride mig rundt i hans greb og ryste med hovedet. Der var ingen tvivl om, at jeg gik ham på nerverne. Men han irriterede også mig, så måske ville det hele bare gå væk af sig selv?

Han trak mig hen til væggen, og fik mig til at stå op ad den. Jeg vidste ikke hvad han havde tænkt sig, så jeg stirrede bare bange op i hans mørke, tænkende øjne. Og med et, så havde han taget fat i min hvide T-shirt, og prøvede at få den af mig.

"Stop! Hvad laver du!?", udbrød jeg overrasket, mens jeg ihærdigt prøvede at beholde mit tøj på. Jeg havde ikke set dette træk fra hans side af, og jeg var i chok over hans handling.

"Vi har dated i snart en måned, og vi har stadig ikke været sammen", svarede han bare, mens han begravede sit ansigt ved mit kraveben.
Jeg fik det dårligt over hans svar OG det fact, at han gav mig sugemærker på halsen. Desperat prøvede jeg at skubbe ham væk.

"Aiden... stop", min stemme knækkede over og et klynk undslap mine læber.
Og da var det, at hans mor bankede på værelsetsdøren. Aiden så forskrækket over mod den, mens jeg var taknemmelig.
"Aiden, vi spiser nu. Kom inden maden bliver kold!", råbte hun fra den anden side af døren.

Aiden så irriteret mod døren, for derefter at se ned på mig.
"Vi to er ikke færdige", mumlede han. Den kolde luft der omsluttede min krop var befriende. Da vi kom nedenunder smilede jeg til hans mor.

"Undskyld Mrs. Young, men jeg skal hjem nu. Mine forældre har lige ringet, de vil have jeg spiser hjemme i dag", sagde jeg, udemærket klar over Aidens rasende blik.

Aidens mor så ned på mig med et forstående smil.
"Det er helt okay, Teresa. Det var hyggeligt, at se dig. Kom nu godt hjem", svarede hun smilende.

Aiden fulgte mig ud til døren uden at sige et ord.
"Det var et beskidt trick", snerrede han af mig. "Det vil du fortryde".
"Godnat, Aiden", svarede jeg bare, og åbnede døren. Jeg gik ud i den lune sommeraften, og havde ingen planer om at vende tilbage til dette hus.

FLASHBACK SLUT

Det gik op for mig, at jeg græd, da en smag af salt ramte min tunge. Hurtigt tørrede jeg tårerne væk, og fortsatte mod Supermarkedet, hvor jeg havde lovet at købe ind til koldskål. Min mor, som for en gangs skyld var hjemme, havde befalet mig ned og købe ind. Så jeg gik i den bagende middagshede, fordi jeg ikke havde noget andet valg.

Jeg rystede den ubehagelige oplevelse af mig, og prøvede at glemme det. Ingen skulle nogensinde høre om det, ingen! Især ikke Jackson, da han bare ville grine og blærer sig med, at han havde ret. Det var en af de to grunde til, at jeg ikke havde snakket med ham. Jeg var for stolt til, at erkende mit nederlag. Derudover så var jeg bange for ham. Jeg vidste at han garenteret stadig var sur på mig, og jeg havde ingen planer om at dø foreløbig, så jeg havde måske undgået ham en smule.

Mine ben drejede ind på legepladsen, som var tom for børn. Forståeligt nok, det var næsten 35 grader! Ingen burde befinde sig i solen. Faktisk så burde jeg sidde under et træs skygge med en god, gammeldags vaffelis. Derved besluttede jeg mig for, at købe en vaffelis på vej hjem. Og det var en god is. Da jeg kom tilbage til legepladsen satte jeg mig under det store egetræ, der står midt i det hele.

Jeg nød isen til fulde drag. Men uheldigvis kunne den ikke vare foreviget. Så efter ti minutter, rejste jeg mig op igen for at gå hjem.

En person stod længere henne foran mig. Ud fra kropsbygningen gik jeg ud fra, at det var en mand. Jeg gik hen mod ham og langsomt gik det op for mig, at det ikke helt var en mand. Endnu.
"Teresa", hilste han koldt. Jeg mærkede panikken komme krybende.

"Aiden", svarede jeg med rusten stemme. Jeg rømmede mig kort.
Han gik med langsomme skridt hen mod mig.
"Du svare hverken på mine opkald eller beskeder". Hans stemme var rolig og kontrolleret. Det var tydeligt, at han ikke var tilfreds med situationen.

Jeg rystede bekræftende på hovedet.
"Aiden, jeg synes ikke at vores forhold er...", jeg ledte efter de rigtige ord. "Sundt længere". Jeg havde aldrig slået op med nogle før, så jeg anede ikke hvordan jeg skulle formulere mig.

"Jeg ville passe på, hvis jeg var dig", snerrede han i et lavt toneleje.
Mit hjerte stoppede med at slå. Det var præcist det, som Jackson havde sagt til mig efter footballgamet. Inden Aiden kyssede mig foran han, bare for at provokere.

Hans truende kommentar rørte mig dog ikke. Vi var i offentligheden, så han kunne ikke rigtig gøre mig noget. Der kunne komme mennesker hvert øjeblik det skulle være, og alle biler på vejen kunne se os. Derfor fuldførte jeg min sætning:
"Jeg slår op". Så det var sådan det skulle formuleres. Bare sig det lige ud.

Aiden stod pludselig foran mig, mens han havde et stramt greb om min kæbe. Jeg vidste ikke hvordan han ville reagere, men dette havde jeg ikke forventet.

"Jeg advarede dig", hvæssede han, og min hjerne kunne registrere meningen med ordene, hamrede Aidens hånd ind på siden af mit hovede. Han slap min kæbe, i samme sekund som hans knyttede næve kom i kontakt med mit ansigt.

Slaget var overvældende, og min krop ramte den tørre, hårde jord. Jeg tog min hånd op mod min kind, som dunkede voldsomt meget. Mine øjne løb i vand mens jeg snøftede og kom med et lavt klynk.

Aiden satte sig på hug ved min side.
"Jeg bestemmer hvornår vores forhold er slut", sagde han bare. Med de ord rejste han sig og gik sin vej.

Hey❤️
Så, håber det var et okay kapitel? 🙈
Ved godt det var lidt melodramatisk, men Hey, sådan er livet nogen gange, ikk'?😂 håber stadig I vil læse med, for næste afsnit bliver meget interesant😏
Skriv hvad der kan forbedres, og stem meget gerne!💋
Kh miiiigg😘