He's a FUCKBOY!

Konspiration med fjenden?

"Teresa River?". En svag stemme lød bag mig. Jeg vendte mig om og så, at stemmen tilhørte Liva Cooper. Hun så sig forsigtigt over skulderen.
Jeg lukkede mig bog sammen, og så på hende. Hvad lavede hun dog på biblioteket? Og uden Ashley? Det mindede lidt om dengang, hvor hun havde advaret mig mod Ashley og hendes midler.

"Jeg tror, at Ashley er rigtig sur på mig...", startede hun, mens hun skævede til en Tom stol ved min side. Jeg gjorde mine til, at hun skulle sætte sig, hvilket hun ikke tøvede et sekund med.

"Fortæl", opfordrede jeg hende til. Og tøvende fortalte hun, at hun havde været sammen med Ashley's storebror, og at hun så havde fundet ud af deres forhold.

"Hun kastede en stol efter mig", afsluttede Liva sin forklaring. "Og jeg er bare rigtig bange for, hvad hun nu kan finde på...". Hendes øjne så hele tiden nervøst over skulderen, som om hun var bange for, at Ashley ville springe frem som en trold op ad en æske. Hun behøvede nu ikke at være så bekymret, jeg var overbevist om at Ashley ikke engang vidste at skolen havde dette bibliotek.

"Du skal ikke være bange. Hun har altid hadet mig af en eller anden grund jeg ikke kender, men hun har aldrig gjordt mig noget, ud over at give mig en eftersidning", sagde jeg, mens jeg huskede tilbage på dengang med Jacksons plan med maling over Mrs. Wilson. "Ikke engang efter Jackson begyndte at snakke med mig. Det er kun tomme trusler", beroligede jeg hende. Jeg prøvede med det samme at ignorere det ubehagelige stik af smerte det ramte mit bryst ved at sige hans navn. Han havde ikke været i skole hele ugen. Han havde ikke kontaktet mig overhovedet.

Hun nikkede. "Du har sikkert ret. Jeg er nok bare paranoid...", hun så op på mig med klarer, fokuserede øjne. "Men alligevel, efter det med Jackson, så ville jeg holde afstand til hende", hviskede gun lavt. Jeg rynkede brynene og nikkede roligt.

Hun så ned på min bog. "Er du her hver torsdag eftermiddag?", spurgte hun interesseret, mens hun vendte og drejede bogen der omhandlede alle Shakespeares værker. Jeg regnede ikke med, at hun kendte til hverken ham eller andre historier end Romeo og Juliet.

Bekræftende nikkede jeg alligevel. Jeg var her altid om torsdagen, typisk om eftermiddagen. Der var så roligt og stille, så jeg kunne lukke mig selv inde i min helt egen verden. Jeg elskede det.

"Okay". Hun lagde bogen ned mens hun kiggede mig i øjnene. "Tusind tsk fordi du lige ville snakke med mig", hun lænede sig frem og gav mig en krammer, som var en anelse akavet. Da hun havde givet slip, sendte hun mig et smil og gik hurtigt væk igen. Mærkeligt kunne slet ikke beskrive situationen.

Da jeg var færdig med at læse på biblioteket, gik jeg hjemad. Mine forældre ville ikke være hjemme før om to uger, så mig og Colton var helt alene. Det var rimelig hyggeligt, bare ikke når han tog piger med hjem. Indtil videre havde mor og far været væk i en uge, og jeg havde allerede set tre forskellige piger. Sådan en player.

Da jeg hev min nøgle frem til husets hoveddør, hørte jeg straks nogen råbe. Stemmerne var tydelige men ordene var ikke. Jeg åbnede døren med rynkede bryn, og så Colton i bar overkrop læne sig over en brunette. De kyssede?

Jeg rømmede mig akavet. Colton reagerede med det samme, og skubbede hende fra sig.
"Hey søs", smilede han, uden at være i tvivl om, at han var blevet taget med hænderne i kagedåsen.

"Colton. Brunette", hilste jeg kort. Hun smilede akavet til mig. Jeg så på dem i en kort stund, men kunne så ikke klare akavetheden mere. "Jeg går op på mit værelse", jeg så på Colton. "Og vil du for en gang skyld dæmpe dig?".

Han så på mig, som om jeg lige havde fortalt en dyb hemmelighed. Og så blev jeg slået ihjel af hans øjne.
Jeg smilede kort og beklageligt til brunetten som lignede en der kunne myrde nogen.

"Hvad mener hun med det, Colton?", vrissede hun af ham, og med et begyndte de at skændes igen. Jeg smilede for mig selv, mens jeg gik op. Han havde udnyttet så mange, og jeg var en anelse sur og meget skuffet over Jackson og følte mig totalt udnyttet, og de syntes jeg ikke hun skulle føle. Om ikke andet, så inden hun havde været i seng med ham. Bare nogen havde stoppet mig.

Jeg lod min krop falde ned på madrassen. Den var blød mod min ryg. Mit loft var kridt Hvidt. En meget kedelig farve. Men så fangede en lille, sort prik mit synsfelt. Alene mod alt det hvide.

Colton kom pludselig brasende ind af min dør. Jeg faldt ned af sengen af ren og skær chok, mens jeg skreg som en stukket gris.
"COLTON!?", udbrød jeg surt. Jeg var et stort rod nede på gulvet.

"Hvad skulle det til for?", snerrede han ad mig, hentydede til dramaet med brunetten. "Hun var så tæt på at tilgive mig, for at kalde hende det forkerte navn", han holdte sin tommel- og pegefinger op med ca. En millimeters mellemrum. "Så tæt!".

"Sagde du lige, at du kaldte hende det forkerte navn?". Jeg grinede sukkende af ham. Hvor dum kunne man have lov at være? Åbenbart en hel del.

"Så tæt", han ignorerede min skarpe kommentar, inden han lukkede døren igen. Rystende på hovedet af ham satte jeg mig op i sengen igen. Han var nu ikke så nem at blive klog på. Det var der faktisk ikke ret mange drenge der var, efter min mening. Jackson McKnight stod øverst på den liste!

Heeeyy❤️
Kort kapitel, I know... men det er vel bedre end ingenting, ikk?😅
Prøver virkelig at forbedre mig, prøver at skrive så meget som muligt, men det er ikke så nemt🤔 skal I se X-faktor i aften? Skal til en fest så jeg kan ikke se finalen... så hvis I vil skrive hvem der vinder og hvem i hepper på, så ville det være fantastisk!🧡
Håber I kunne lide kapitlet, og at I vil stemme... det ville gøre mig lykkelig!💞
Kh miiiigg😘