He's a FUCKBOY!

Afsløret

Teresas synsvinkel:

Jeg stod, og smed alle mine matematikbøger ind i mit skab. Vores lærer havde været rigtig glad i dag, så vi skulle lærer to forskellige beviser. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg aldrig rigtig fik forstået dem ordentligt. Men hvad pokker. Jeg kunne bare lave på det i weekenden, så stor var skaden alligevel ikke.

Miranda havde jeg ikke set særligt meget til. Hun var altid sammen med Peet. Selvfølgelig var jeg glad på hendes vegne, men jeg savnede hende virkelig. Jeg håbede lidt, at når de havde været sammen i længere tid, så ville de begynde at være sammen med andre også. Som for eksempel lille mig.
Hun havde det heldigvis godt. Det var det som tællede mest. Men en gang i mellem måtte hun da gerne gemme en dag til mig.

Jeg smækkede skabet i og gik mod enden af gangen. Da jeg gik rundt om hjørnet, fangede en høj skikkelse mit blik. Han stod med ryggen lænet op ad skabene, hans arme lå over kors og han blik var rettet mod Scott. Min mave slog en kolbøtte. Jeg mærkede mine ben begyndte at kilde, så jeg tog en dyb indånding. Fokuseret på mine fødders placering på gulvet gik jeg hen mod dem.

Jeg regnede ikke med, at han ville gøre særlig meget ud af det. Han plejede at være rimelig nede på jorden oppe på skolen. Han havde ligesom et ryg at opretholde. Det irriterede mig, at han ikke bare kunne droppe sin fuckboy/badboy attitude og være sammen med mig. Jeg følte mig lidt som en ligegyldig pige.

Da jeg gik forbi dem, holdte jeg blikket fremadrettet. Jeg ville ikke virke som om, at det sårede mig, at Jackson ignorerede mig. Selvom det virkelig gjorde ondt. Jeg mærkede Jacksons øjne lande på mig, da jeg gik forbi. Alene hans blik fik mit hjerte til at hoppe et slag over. Han var krybet under huden på mig, hvilket jeg forbandede.

En stærk hånd greb pludselig fat om min overarm. Min lette krop blev hevet blidt tilbage. Mine øjne fangede Jacksons ravgyldne. Hans hage var skudt frem, men hans øjne havde låst sig fast med mine. Hans anden hånd strøg ned af min anden arm, hvor han endte med at holde min hånd. Langsomt gik han tilbage og lænede sig op ad skabene igen, denne gang med mig helt tæt på. Mine kinder havde fået en rødlig kulør og mit hjerte dunkede hårdt i brystet. Alt blev bare meget værre, da Jacksons øjne slap mine og gled ned af min krop.

"Hej smukke", hans stemme var sprød og dyb. Det fik myrekryben til at skylle ned over min krop. "Ville du ikke hilse, huh? Du kan da ikke bare gå forbi mig, uden at se på mig overhovedet". Han smilede skævt og sexet.

Jeg bed min underlæbe. "Jeg troede ikke du ville hilse på mig", svarede jeg ham, mens jeg rynkede brynene let.
Da han gav mig et forvirret blik, skævede jeg til Scott. Så fangede han pointen.

"Tag dig ikke af ham, han er overflødig", svarede han som var det det mest normale i hele verden. Jeg så chokeret på ham, hvorefter mit blik landede på Scott. Hvis Miranda havde snakket sådan om mig, mens jeg hørte det, så ville jeg ikke tage det så pænt som Scott gjorde. Han trak bare på smilebåndet og blinkede til mig.

Jeg så igen på Jackson. Hans øjne fokuserede på mine læber. Jeg vidst, at han havde tænkt sig at kysse mig. Hans blik fortalte mig alt. Han lænede sig frem, og lagde sine bløde læber på mine. Kun et nænsomt kys. Vi vidste begge to godt, at skolen ikke var stedet at gøre noget stort ud af det. Hurtigt afbrød jeg kysset og trådte tilbage. Jeg mærkede mine kinder blusse, og vendte mig om for at gå. I samme sekund jeg vendte mig om, mærkede jeg Jacksons hånd på min højre balde. Jeg sendte ham et hurtigt, bebrejdende blik.