He's a FUCKBOY!

Sammenstød

Okay, så den overståede musikvideo har intet med historien at gøre, men fandt den på Facebook forleden, og synes I alligevel skal lytte til den! Slutningen er super cute!! Og giv mig lige ret i, at det lyder som om han synger "det jo ham i byen" tilsidst i omkvædet😂😂

Bruno Mars' stemme skar sig igennem min øregang, basen dunkede i takt med mine skridt. Det var enormt varmt i byen, solen bagte ned fra oven og gjorde det umuligt at holde en kølig kropstemperatur. Derfor smuttede jeg hurtigt ind på Cafe Rouge for at få noget koldt. Som deres fantastiske karamel frozen shake, der virkelig var gude lækker! Jeg bestilte hurtigt min kolde drink og fandt et bord til mig selv. Sangen var skiftet, så nu var det ikke længere Bruno Mars men Drake der sang.

"Undskyld, men sidder der nogen her?", spurgte Aiden.
Jeg så bare op i hans smukke, mørke øjne. Musikken kørte stadig, så jeg tog hurtigt høretelefonerne ud af ørene.
"Ja, selvfølgelig!", smilede jeg drillende. Nu ville jeg finde ud af, om han kunne tåle lidt gas!

"Nårh... øhm, jamen så...", han smilede akavet, og skulle til at vende sig om.
"En høj fyr ved navn Aiden Young burde kommer hvert øjeblik, men jeg kan ikke se ham endnu". Jeg bed mig i læben. Please sig han var med på den. For hvis ikke han var, så kunne det her gå hen og blive super akavet.

Aidens øjne så et kort øjeblik forvirret på mig. Men så var det som om, han fik en åbenbaring.
"Sikke dog en klaphat! Sådan at lade en smuk, ung kvinde som dig vente!", han rystede på hovedet, som om han var skuffet. "Han burde vide bedre". Han fik et drenget glimt i øjet og jeg var ikke i tvivl om, at vi havde gang i en flirt.

"Jaahh... men han er nu heller ikke for klog", jeg lænede mig hen mod ham. "Han spiller football", jeg skar en grimasse.
Aiden tog sig til hjertet. "Det kan du ikke mene, vel? Hvad laver du dog med sådan en fyr!?", spurgte han, mens han undertrykkede et grin.

Jeg trak smilende på skulderen. "Jeg aner det ikke".
"Nå ja, men jeg tænker, at jeg så måske kan sidde her, indtil idioten kommer?". Aiden trak stolen ud, og jeg lavede en gestus til, at han skulle tage plads.
"Du er velkommen", svarede jeg.

"Kan du virkelig ikke lide football typer?", spurgte han, mens han foldede hænderne sammen.
Jeg nikkede. "Jo, de er da meget søde", smilede jeg.
"Puha, så har jeg alligevel en chance!", han så lettet ud, mens han blinkede flirtende.

Mine kinder blev en anelse varmere. Han var ret sød, slet ikke som Jackson. Det undrede mig faktisk, at sådan en sød, flot fyr ville sidde ved mit bord, eftersom jeg lignede en lille cirkusklovn ved siden af ham.

"Så, kommer du til kampen i næste uge?", spurgte Aiden smilende.
Jeg så ned i bordet, og begyndte at lege med mine fingre. "Tjaaa, hvis det er dig der spiller, så kunne jeg vel godt dukke op", svarede jeg, mens jeg tænkte på hvordan Jackson ville reagere.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se Aiden smile. Det fik mig til at se op, og smile tilbage til ham.
Vi snakkede rigtig meget om football og taktikken. Før jeg blev bevidst om det, så havde vi snakket om begge holds taktik til næste kamp. Men jeg havde en følelse af, at det var okay. Aiden ville ikke udnytte informationerne og bruge dem i kampen, han havde bare en samtale med mig, som ikke ville blive brugt. For han var en sød type. Ikke som Jackson, der bare ville forføre og pumpe for informationer så hans hold kunne vinde.

Vi snakkede i flere timer, og det var vildt hyggeligt. Jeg lovede Aiden at komme til næste football game, "bare for hans skyld", som han havde formuleret det.

Døren til cafeen gik op og jeg så over mod den som en refleks, for at se hvem der kom ind. Det gav et sug i mave, da mine øjne kørte op af den muskuløse krop, de smukke ansigtstræk og de gennemborende, ravbrune øjne der i samme sekund kolliderede med mine. Det var som en mavepuster og jeg stoppede øjeblikkeligt med at trække vejret. Hvad lavede han dog her?