Se Mig | Afsluttet

Kapitel 5

Kapitel 5: "La clasa Español"
Billede: Isabel
Olivias synsvinkel
•••

Næste morgen vågner jeg med et veltilfreds suk. Lige når man slår øjnene op er der altid et kort øjeblik, hvor alle ens minder er fjerne og tågede. Hvor man ikke har nogen erindringer om gårsdagens ydmygende begivenheder.
For en stund glemmer man, hvem man er, og hvor man befinder sig.

Uheldigvis varer øjeblikket aldrig ved. Langsomt husker jeg, hvordan jeg gjorde mig selv til grin. Jeg husker elevernes stirrende blikke og deres ivrige hvisken. Jeg husker Link's hånlige blik, da han fangede mig i at stirre på ham, og hvordan de andre advarede mig imod ham. Mest af alt husker jeg hans blik, da han betragtede mig fra vinduet. Tanken får mig til at krympe sammen under dynen.

Jeg ville ønske, at jeg bare kunne slette hele den dag, og starte forfra. Men jeg ved, at jeg bliver nødt til at stå op og møde konsekvenserne.

Da jeg skubber benene ud over sengekanten og lader dynen falde til side, kigger jeg forsigtigt hen i mod mit vindue. Jeg minder mig selv om, at jeg skal have anskaffet mig nogle gardiner hurtigst muligt. Hændelsen fra i går skulle helst ikke gentage sig.

Jeg kan ikke se Link fra mit vindue, men jeg vikler alligevel dynen tæt omkring min krop, da jeg trasker gennem værelset mod mit tøjskab. Jeg tager et par mørke jeans og den samme grå hættetrøje, som jeg havde på dagen før.
Mit outfit var absolut ikke noget jeg gik op i. Det eneste formål mit tøj tjente var at skjule mig fra omverdenen. Da jeg ser mig selv i spejlet, overvejer jeg kort at lade mit blonde hår hænge løst over mine skuldrer.
Jeg dropper hurtigt ideen, og sætter det op i den sædvanlige rodede knold. Jeg skal alligevel ikke imponere nogen.

Nede i køkkenet sidder min far allerede ved bordet i færd med at spise sin morgenmad. Min mor render rundt i køkkenet og nynner, mens hun hælder kaffe op i tre kopper.

"Godmorgen skat!"
Synger hun, mens hun placerer kopperne på bordet.

Jeg sætter mig overfor min far og begynder at hælde cornflakes op i en skål.

Da jeg har taget den første mundfuld, skæver jeg over på ham, mens jeg forsøger at formulerer et spørgsmål i mit hoved.

"Hvad sker der inde i dit kønne, lille hoved? " Spørger min far drillende og peger på min rynkede pande.

Jeg trækker på skuldrene, og prøver at lyde afslappet.

"Jeg tænkte bare på, om du har fundet ud af noget om vores nye naboer? "

Min far kigger undrende på mig og tager en stor slurk af sin kaffe, før han svarer.

"Ikke det store. Manden der ejer huset hedder Frank Carter. Han bor der alene sammen med en ung mand, som må være hans søn."

Link

Min far sætter sin kaffekop fra sig og tager en bid af sin bagel.

"Carter?" Gentager jeg og undrer mig over det udenlandske efternavn.

"Hmm ja, de må jo have engelske rødder eller noget i den stil. "
Mumler min far med munden fuld af bagel.

Jeg nikker blot og vender tilbage til mine cornflakes.
...

Da jeg træder ind på skolen for anden gang, virker folk allerede mindre interesserede i mig. Mens jeg går ned af hovedgangen er der kun få personer, der løfter hovedet for at betragte mig, og ikke en eneste der bryder ud i latter. Jeg ånder lettet op, da jeg indser, at snakken hurtigt er gået videre til nye emner, der ikke involverer mig.