Se Mig | Afsluttet

Kapitel 35

Kapitel 35: "Planer og mirakler"
"Sometimes she would wonder if he was worth fighting for. But then she would look at him and instantly be ready for war"

Olivia's synsvinkel:
•••

Da jeg slår øjnene op julemorgen er det med et veltilfreds smil på læben. I min halvvågne tilstand opfatter jeg ikke andet end duften af kanel og forventningens glæde i min mave. Jeg har altid elsket julemorgener. Det er en af de få tidspunkter om året, hvor jeg rent faktisk har lyst til at forlade min seng. Hvor jeg ved, at der venter en god dag forrude. Men i år er alting anderledes. Jo mere jeg vågner, jo mere af sandheden begynder at trænge igennem søvnens slør. Det første jeg indser er, at vi er flyttet tværs igennem landet, langt væk fra resten af vores sparsomme familie, og at vi derfor kommer til at være alene i år. Erkendelsen gør mig trist på en barnlig måde. Vi holder normalt altid jul med mine bedsteforældre, og at være væk fra dem virker som et brud med traditionerne.

Det næste jeg indser er, at den ene person som jeg har allermest lyst til at tilbringe dagen med er væk. Jeg kravler ud af sengens varme og trasker hen til vinduet på bare tæer. Det mærkerøde gardin hænger ned over ruden i bløde bølger og får mig til at tænke på den dag i stofforretningen. Jeg havde købt gardinet for at forhindre Link i at kigge ind af mit vindue. Nu ville jeg give alt for at se hans ansigt på den anden side af glasset, stående i sit vindue med et skævt smil. Men da jeg trækker gardinet til side, er han der ikke. Skuffelsen breder sig som iskrystaller i min brystkasse. Måske havde en sidste optimistisk del af mig håbet på et julemirakel.

Nede i køkkenet er min mor i fuld gang med at bage julesmåkager, mens hun danser rundt og nynner med på radioen. Hele bordet er overfyldt med forskellige varianter af brunkager, vaniljekranse og pebernødder. Duften minder mig om den dag, jeg bagte pandekager sammen med Link, og fylder mig med en ufrivillig tristhed. Selvfølgelig har den dreng også ødelagt julen for mig, tænker jeg surt og sætter mig ned på en tom stol.

"Godmorgen skat! Jeg så dig slet ikke."
Kvidrer min mor muntert og tørrer hænderne af i sit forklæde, før hun giver mig et hurtigt kram. Hun har det med altid at blive i ekstra godt humør, når hun ved, at jeg er nedtrykt. Som om hun tror, at hendes gode humør vil smitte af på mig. Min far er anderledes. Ved det mindste tegn på dårligt humør fra min side, begynder han at bevæge sig forsigtigt rundt, som om han frygter, at én forkert bevægelse vil få mig til at bryde sammen. Begge ting er umådeligt belastende at være vidne til.

"Godmorgen Olivia, har du sovet godt?"
Min far lister forsigtigt ind i køkkenet og sætter sig på stolen overfor mig. Han betragter mig nysgerrigt over kanten af sine briller, som om at jeg er en gåde, han ikke helt kan finde løsningen på. Det er jeg måske også.

"Mmm" Mumler jeg fraværrende og knuser en ensom pebernød under min tommelfinger. Af en eller anden grund har jeg lyst til at destruere alle småkagerne foran mig. De ligger bare der og dufter af jul og glæde som om, at alt er i den skønneste orden. Men det er det fucking ikke. Den kraftige duft af kanel og vanilje virker pludselig overvældende som om, at den truer med at kvæle mig. Min hals snørrer sig sammen, og jeg kan mærke en begyndende prikken i min øjenkrog.

"Jeg har brug for lidt frisk luft."
Fremstammer jeg, da jeg skubber stolen tilbage og haster ud i entreen. Jeg river min vinterjakke ned fra knagen og stikker mine fødder i er par slidte støvler med hul i sålen. Så snart jeg lukker hoveddøren bag mig, bryder jeg ud i gråd. Jeg lader min krop synke sammen på cementtrinene og skjuler ansigtet i hænderne. Morgenfrosten lægger sig som et koldt tæppe omkring mig, mens jeg tillader mig selv at føle alt det, jeg har kæmpet for at undertrykke. Det er kun et par måneder siden, at jeg så Link for første gang, og alligevel føles det som om, at jeg ikke kan trække vejret uden ham. Siden første gang jeg mærkede hans hud mod min, har han været alt, jeg er i stand til at tænke på. Det er en af de ting i universet som er umulige at forklare med ord.