Se Mig | Afsluttet

Kapitel 30

Kapitel 30:
"Forhøret"

"Being with him was like being torn between everything  I had ever known and everything I never knew I wanted. "

Olivia's synsvinkel:
•••

Det er tidlig morgen, da meddelelsen lyder over skolens højtalere for første gang. Skoleinspektørens stemme strømmer ud i klasselokalerne med en irriterende skratten og et frygtet budskab:

Denne meddelelse er til alle elever på Bellahøj Gymnasium og er af allerhøjeste vigtighed. Som i nok alle har hørt, opstod der en beklagelig hændelse til en fest som blev afholdt for fjorten dage siden af en af skolens egne elever. Hændelsen behandles af politiet som et alvorligt overfald, og det er derfor af allerhøjeste prioritet af finde gerningsmanden hurtigst muligt. Politiet beder alle elever der deltog i festen om at melde sig til kontoret omgående.

Der opstår en pause, mens stemmen rømmer sig og gør sig klar til at fortsætte sin udtalelse. Omkring mig er undervisningen gået i stå, og stilheden har lagt sig som en tåge over lokalet. Vi kigger alle sammen forstenet op på højtaleren over døren.

I er ikke i problemer, men bedes blot afgive jeres vidneudsagn som et led i efterforskningen. Jeg forventer, at i alle vil samarbejde, så vi kan komme sagen til bunds. Enhver der nægter at samarbejde frivilligt, vil blive bragt til stationen til et officielt politiforhør. Samtalerne begynder i dag efter skoledagens sidste modul. Tak for jeres opmærksomhed.

Højtalerens skratten toner ud og udløser en pludselig hvisken i lokalet, mens folk sender hinanden mistroiske, nærmeste paniske blikke. Først da vores lærer, en middelaldrene buttet kvinde ved navn Erin, en slår hænderne sammen for at få vores opmærksomhed, bliver folk stille. Hun skubber sine briller op på næsen og kigger undskyldende ud over klassen.

"Rektor har bedt mig informere jer om, at samtalerne finder sted på hans kontor fra klokken 14:30." Siger hun og rømmer sig.

"Der vil være en betjent tilstede under samtalerne, men det er ikke et officielt forhør, medmindre politiet vurderer at det bliver nødvendigt. "

Afslutter hun og kigger rundt på os for at sikre sig, at vi har forstået hendes besked. Jeg undgår hendes blik og stirrer ned i min bog i frygt for, at hun kan se nervøsiteten i mit blik. I frygt for at hele klassen kan høre, hvor hurtigt mit hjerte slår. Normalt ser jeg frem til de timer, jeg har sammen med Link, men i det øjeblik er jeg glad for, at han ikke er her. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne forholde mig roligt, hvis han sad på sin sædvanlige plads bag mig.
Resten af timen er jeg ikke i stand til at koncentrere mig. Minutterne glider forbi i slowmotion, og da klokken endelig ringer, haster jeg ud af lokalet uden at se mig tilbage.

"Oli, hvorfor har du så travlt? "
Vicki kommer løbende efter mig ned af gangen, med sin taske slynget akavet over skulderen. Jeg sætter farten ned og vender mig mod min veninde.

"Jeg skal bare snakke med... Nogen. " Svarer jeg og ser mig febrilsk omkring, mens jeg forsøger at få øje på hans ansigt i mængden af elever, der strømmer ud fra klasselokalerne.

Vicki udstøder et suk og læner sig op af væggen ved siden af mig. Hun virker utilfreds med noget, men jeg har ikke tid til at spørge ind til det.

"Jeg forstår ikke, hvorfor det skal gå ud over os alle sammen, at en eller anden idiot valgte at smadre Scott's fætter. Jeg mener, hvordan ved de overhovedet, at det er en fra skolen, der gjorde det? Det virker usandsynligt, hvis du spørger mig. " Jeg drejer hovedet med en pludselig bevægelse og ser på hende.