Se Mig | Afsluttet

Kapitel 42

Kapitel 42:
"Eksplosioner på nattehimlen"
(Nytårsfesten del 2)

Olivias synsvinkel
•••

"Verden er uretfærdig. "

Udbryder Lucas med et opgivende suk og tager en stor bid af det pizzasstykke, han holder i hånden. Vi sidder samlet om spisebordet i færd med at fortære det mad, vi har bestilt fra det lokale pizzeria.

"Hvad har verden nu gjort dig? " Spørger Scott med en tydelig skepsis i stemmen. Lucas' pludselige udbrud havde afbrudt ham midt i et forsøg på at håndfodre Vicki med pomfritter, og han virker ikke ligefrem tilfreds med forstyrrelsen.

"Jeg forstår det bare ikke... Hvordan er jeg lige pludselig blevet den eneste single? "

"Nogle mennesker er bare bedre egnede til at dø alene. " Byder Link ind med et drillende smil, og lægger en arm omkring min skulder. Lucas taber øjeblikkelig underkæben i forargelse og piller et stykke peperoni af sin pizza.

"Tag det tilbage, din tatoverede sæk lort! "

Advarer han med peperonistykket hævet over hovedet, klar til at kaste. Truslen får blot Link til at grine endnu mere.

"Hold op med at være sur, du kan stadig nå at anskaffe dig en kat eller noget. " Griner han, og når lige at undvige peperonistykket, der kommer flyvende forbi hans ansigt og rammer væggen bag os.

"Fuck dig. "
Mumler Lucas fornærmet og krydser armene over brystkassen. Fra den anden side af bordet rømmer Vicki sig højlydt med et udspekuleret smil på de røde læber.

"Miranda er også single, at du ved det. "

"Og det foretrækker jeg at blive ved med at være, tak. "

Tilføjer Miranda sekundet efter i et bestemt tonefald, som kun får Lucas til at se mere opgivende ud. Et øjeblik får jeg næsten ondt af ham. Det må være et chok for ham pludselig at være den eneste single i en gruppe, hvis sammenhold primært er baseret på at score piger.

"Kan vi i det mindste lave noget sjovt, så jeg kan forsøge at fortrænge min skæbne som ensom kattedame? "

Spørger han efter et øjeblik og rejser sig fra sin plads ved bordet. Han bevæger sig hen bag køkkendisken og finder hurtigt en stor bærepose frem. Med et smil stikker han hånden ned i posen og afslører to uåbnede tequilaflasker.

"Hvem har lyst til at tage et bodyshot af mig? "
Smiler han og vrikker udfordrende med sine mørke øjenbryn. Ved siden af mig ruller Link dramatisk med øjnene.

"Ikke nogen på denne her planet, Not So Lucky Luke. "

"Hey! Du sagde, at du ville holde op med at kalde mig det! " Snerrer Lucas pludselig og får Scott til at bryde ud i latter, så han må holde en hånd for munden for ikke at spytte sodavand ud over bordet.

"Årh, jeg siger så mange ting. "
Svarer Link med et skuldertræk, som af en eller anden grund får mig til at krænge mundvigene nedad af fjerne den arm, han har lagt om min skulder. Han sender mig et forvirret blik, men bliver afbrudt af Scott, før han kan nå at sige noget.

"Mand, hvordan har jeg holdt jer to møgunger ud i så lang tid? Hold op med at fornærme hinanden og kom med ind i stuen. "

Sukker han og går fra bordet. Før han forlader rummet, vender han sig om og retter en strakt pegefinger mod køkkenbordet.

"Og tag alkoholen med."

...

Jeg har længe levet i troen om, at lege som 'Sandhed eller Konsekvens' hørte folkeskolens barnlige tider til. At det var noget man i min mere modne alder for længst var vokset fra. Men alt det var på vej til at ændre sig.