Olivia har brugt hele sit liv på at holde nakken bøjet og undgå uønsket opmærksomhed. I sytten år lykkedes det hende, men så ændres alting.
Da hendes far forfremmes til politikommisær i et lille landsbydistrikt, må familien rykke deres liv op med rø...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Der blæser på stranden den dag. Ikke bare en let sommerbrise, men en kraftig vind der får havets bølger til at rejse sig majestætisk og slå ind over sandet i et væld af hvidt havskum. Vinden er nær ved at vælte en lille pige omkuld, da hun kommer løbende hen af stranden med et bredt smil på de runde barnekinder. Hendes lyse hår bølger omkring hendes ansigt, mens hun grinende læner sig mod vinden og spreder armene ud til siden. Et øjeblik føler hun sig som de måger, der flyver rundt højt oppe på himlen over hende, og hun udstøder et højt, glædesfyldt hyl mod skyerne.
Det pludselige udbrud fanger hendes mors opmærksomhed, og får hende til at rejse sig fra sandet, hvor hun har siddet med et lille lærred og malet havets vilde bølger. Hun lægger sine pensler tilbage i skuldertasken og begiver sig hen til datteren, som møder hende med et stort smil.
"Vil du samle nogle strandskaler, inden vi tager hjem? "
Spørger hun og rækker den lille pige et tomt syltetøjsglas. Datteren nikker begejstret og tager glasset mellem sine små, buttede barnehænder. Med en beslutsom mine begynder hun at gå hen ad stranden, indtil hun finder et passende sted. Her bøjer hun sig ned og skovler håndfulde af sand op i det tomme glas. Da glasset er fyldt til randen, smiler hun tilfreds og holder det op mod lyset for at se, hvordan solens stråler reflekteres i de små sandkorn. Med et triumferende smil vender hun tilbage og viser stolt det fyldte syltetøjsglas til moren, som blot ryster skeptisk på hovedet.
"Du skal ikke bare fylde det med sand. "
Irettesætter hun blidt og tager glasset fra pigen. Hun vender det med bunden i vejret, og lader sandet løbe ud. Et øjeblik ser pigen til med en trist grimasse, mens hun betragter sit spildte arbejde på jorden.
"Prøv at saml nogle flotter skaler i stedet for. " Foreslår moren og samler demonstrerende en farvestrålende konkylie op fra sandet. Hun lader den falde ned i syltetøjsglasset og giver det så tilbage til datteren, som ser forvirret på hende.
"Hvorfor? " Spørger hun med en barnlig stemme og knuger glasset mod brystkassen. Moren sender hende et overbærende smil og sætter sig ned på hug, så de er i øjenhøjde.
"Ser du Olivia, der er to typer af mennesker i verden. Dem som bliver set, og dem som ikke gør. "
Hun samler en håndfuld sand op i sin håndflade og holder det frem mod datteren, som stadig ser undrende på hende.
"Sandet her er som de mennesker, der aldrig bliver set. Hvert sandkorn er præcis ligesom de millioner af andre sandkorn på stranden. Der er intet specielt over dem. " Forklarer hun og lader sandet løbe ud mellem fingrene, for derefter at samle en smuk orange muslingeskal op i hånden.
"Ser så denne her. Den er unik og anderledes på sin helt egen måde, og derfor skiller den sig ud fra mængden. " Hun rækker muslingeskallen til datteren, som betragter den med en dyb, barnlig fascination. Moren rejser sig atter op og spejder ud over havet med et fjernt blik.
"Det er med strandskaller, som det er med mennesker. " Siger hun højtideligt og løfter datteren op i armene, så den lille piges ansigt er ud fra hendes.
"Du bliver kun set, hvis du tør skiller dig ud fra mængden. Hvis du vil blive til noget her i verden, skal du være en farvestrålende strandskal i stedet for et sandkorn. "
Afslutter hun og sætter igen datteren fra sig. Pigen ser op på hende med dyb forundring, men virker så til at acceptere morens ord. Forsigtigt tager hun igen syltetøjsglasset mellem hænderne, og begynder tænksomt at udvælge hvilke strandskaller, der er farvestrålende nok til at komme med hjem.
•••
Forfatternote Tusind tak fordi du har valgt at læse min bog! Jeg glæder mig til at have hver eneste af jer som læser, og jeg håber inderligt, at I vil kunne lide min historie! Det her er min første historie på Wattpad, så der vil sikkert være nogle fejl hist og her. I er meget velkomne til at komme med konstruktiv kritik og fortælle mig, hvad i synes. Jeg vil altid gerne høre, hvad i har at sige!❤️
