Se Mig | Afsluttet

Kapitel 26

"Kompliceret. "
Olivias synsvinkel

"Seing him quickly became one of my basic needs. It was like oxygen and sleep. I needed it to keep me alive. "

•••

En uge efter pandekageepisoden ringer min alarm klokken 06:45. Det er et kvarter tidligere en sædvanligt, men i løbet af den sidste uge er jeg så småt begyndt at vænne mig til det. Denne november morgen er det usædvanligt koldt udenfor, og jeg bliver længe under bruseren for at lade det dampende vand varme mig op. Da jeg endelig træder ud af badet, må jeg trække i to tykke trøjer for at holde kulden ude. Et hurtigt blik på min mobil fortæller mig, at han er her om fem minutter.

Mit hår er stadig vådt, da jeg trasker ned i køkkenet og går i gang med min efterhånden faste rutine. Jeg rister to skiver brød og lægger dem på en tallerken sammen med et enkelt æble. Bagefter hælder jeg cocopops op i min yndlings skål og stiller den på den modsatte side af køkkenbordet. Som sædvanligt banker det på døren præcis klokken 7.00, og jeg kan ikke lade være med at undre mig over, at så uhøflig og ubehøvlet en person som Link kan være så punktlig. Da jeg åbner døren, står han lænet op af dørkarmen i sin faste position. Han er iklædt sort tøj under sin slidte læderjakke, og hans hår er skjult under en mørk hue. Selvom jeg ser ham hver morgen, føler jeg mig svimmel ved synet af ham. Syg næsten.

"Godmorgen. "
Siger han med et skævt smil og giver mig et hurtigt elevatorblik.

Jeg ruller med øjnene, men smiler alligevel dumt da han følger efter mig ind i køkkenet. Vi spiser morgenmad i stilhed, men stemningen er afslappet og tryk i køkkenets varme. Indimellem udveksler vi små diskrete blikke, og Link kommer med spydige kommentarer om mine usunde morgenvaner. Jeg vrisser af ham og forsvarer mine cocopops med alle mine bedste argumenter. Han griner af mig, som han gør hver morgen.

"Godmorgen Link. "

Hilser min mor kort, da hun går i gennem køkkenet. Hun virker ikke til at have noget imod, at han er begyndt at komme over hver morgen, tværtimod virker hun foruroligende munter.

"Godmorgen Fru Vest. "
Svarer Link og sender hende et bredt
charmerede smil, der et sekund får mig til at glemme, hvordan man trækker vejret.
Før min mor forsvinder ud af køkkenet igen, vender hun sig om og laver diskret thumbs up til mig bag Links ryk. Hendes gestus får mig til at rødme, mens jeg kryber sammen i stolen og sender hende et surt blik.

...

Da vi står uden for huset vender han sig mod mig med et hemmelighedsfuldt smil.

"Vi ses på den anden side? " Siger han spørgende og begynder at gå i retning af sin motorcykel.

"Selvfølgelig. " Kalder jeg efter ham, mens jeg begiver mig hen af gaden.

Da jeg når mit sædvanlige busstoppested, fortsætter jeg rundt om hjørnet på en bygning og kigger mig over skulderen for at sikrer mig, at jeg ikke bliver set. Min nye rutine har gjort mig en anelse paranoid, og jeg er konstant bekymret for, at mine forældre finder ud af, hvordan jeg kommer i skole hver morgen. Min far ville muligvis anholde mig bare for at give mig en lærestreg, tænker jeg nervøst.

Link holder allerede ved kantstenen med motoren tændt og det ene ben solidt plantet på fortovet. Da han får øje på mig, smiler han og rækker mig den sorte hjelm, jeg før har lånt.

"Hop op. "

Kommanderer han muntert og klapper på sædet bag sig. Jeg kravler klodset op på motorcyklen og er nær ved at vælte os begge ned på asfalten.