Kapitel 38: "Opdaget"
"All he ever wanted was to protect his little girl from harm. But like any other father he was forced to watch her grow up."
Olivias synsvinkel:
•••
Som lille plejede jeg at afholde skrigekonkurrencer med mig selv. Jeg stillede mig op og afprøvede forskellige versioner af mine bedste skrig, hvorefter min far som den respektive dommer skulle afgøre, hvilket der var det bedste. Man skulle måske tro, at det var noget, jeg tvang den stakkels mand til, men i virkeligheden var hele legen hans idé. Det var først senere i livet, at det gik op for mig, at han havde forberedt mig til at råbe efter hjælp. Det var vel en af ulemperne ved at have en politibetjent som far.
Da Link griber fat i mig, og trækker mig ind under bruseren, udløser han automatisk det sønderrivende skrig, som jeg har øvet mig på gennem hele min barndom. Det ruller over mit stemmebånd i samme sekund, som vandets stråler rammer mig og gennembløder mit tøj.
Det er den slags skrig, som får ens lunger til at brænde og folk omkring en til febrilsk at dække deres trommehinder. Alle andre end Link Carter selvfølgelig. Upåvirket af mit skrig, vikler han armene omkring min talje og løfter mig op fra jorden, så mine fødder dingler frit nogle centimeter over flisegulvet."Hvad fanden laver du?!"
Hviner jeg hysterisk, mens jeg forsøger at dække mine øjne med hænderne og samtidig holde min fuldtpåklædte krop ude af brusserens stråler. En ulige kamp der kun resulterer i, at min grinende overfaldsmand strammer sit tag og trækker mig længere ind under vandet."Det er hævn for den gang, du slog et æg ud i hovedet på mig. Kan du huske det?"
Forklarer han grinende og tager bruseren ud af dens holder, så han nemmere kan få vandet til at ramme mit ansigt. Vores pandekagekamp ligger udmærket bevaret i min hukommelse, men jeg husker også, at han allerede dengang havde fået sin hævn. Det han har gang i nu er bare direkte uretfærdigt.
"Slip mig, din idiot! Jeg bliver sgu da våd!" Gisper jeg spruttende mellem et par mundfulde vand, mens mine ben sparker vildt til alle sidder. Jeg holder bevidst mine hænderne på plads foran øjnene, i frygt for de ting jeg risikerer at gribe fat i, hvis jeg begynder at famle rundt. Nok har jeg kysset Link et par gange, men det betyder ikke, at jeg er klar til at have hans mere private kropsdele mellem hænderne.
"Årh det skal du ikke være flov over, det er bare den effekt, jeg har på det modsatte køn. "
Griner han og fjerner bruseren et øjeblik, så jeg kan trække vejret ordenligt. Selv uden at kunne se ham, fornemmer jeg tydeligt det smørede smil, der breder sig over hans ansigt. Jeg har lyst til at række ud og tørre det væk, men det ville kræve, at jeg fjerner hænderne fra mit ansigt. Noget som jeg bestemt ikke har lyst til nu, hvor en velkendt varme brænder i mine kinder. Jeg udstøder et frustreret støn og holder op med at kæmpe imod, så min krop hænger løst i hans arme. Efter et øjeblik sætter han mig ned og placerer bruseren på sin plads, så vandet falder ned over os begge som støvregn.
"Er du færdig med at være et perverst røvhul?" Spørger jeg irriteret og ruller med øjnene, selvom han ikke kan se det.
"Hey, jeg prøver bare at efterleve dine ord. Du sagde selv, at du gerne ville hjælpe mig, og ved du hvad? Jeg har det allerede meget bedre. "
Den tydelige glæde i hans stemme, får mig til at smile en anelse. Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke kan lide at være grunden til den. Selv hvis det betyder, at jeg skal finde mig i pludselige angreb og seksuelle undertoner.
YOU ARE READING
Se Mig | Afsluttet
Teen FictionOlivia har brugt hele sit liv på at holde nakken bøjet og undgå uønsket opmærksomhed. I sytten år lykkedes det hende, men så ændres alting. Da hendes far forfremmes til politikommisær i et lille landsbydistrikt, må familien rykke deres liv op med rø...