Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 9: Hvad fanden har du gjort ved min søster?

Vigtig info i bunden! LÆS!

Marcus' synsvinkel

Det havde ikke været sjovt at se Lisette igen. Jeg havde haft så dårlig samvittighed over at måtte afvise hende så følelseskoldt, når hun ikke gjorde andet end at brænde mig op indvendigt. Jeg havde ikke vidst, hvad jeg skulle gøre.

Efter koncerten var jeg omgående taget hen på hotellet. Martinus var tager hjem med Alexandra og Lisette. Han kunne ikke undvære sin elskede pige i mere end nogle få minutter. Jeg var misundelig. På min egen bror. Han havde alt, hvad jeg drømte om.

Jeg kunne slet ikke tage mig sammen til at stå op. Det tog mig et par timer at komme i tøjet. Jeg havde ikke nået at spise noget, før Alexandra kom gående ind i værelset i utrolig høj fart. Hendes hænder var knyttet, og så utroligt gal ud.

"Hvad fanden er det, du har gjort ved min søster!" råbte Alex.

"Hvad mener du?" spurgte jeg forvirret.

"Du ignorerede hende sgu da komplet til det Meet and Greet. Marcus, for helvede!" råbte Alex: "hun var taget derhen for at snakke med dig, fordi du har været et røvhul mod hende. Udnyttet hende. Stjålet hendes første kys. Bildt hende ind, du havde følelser for hende, når du tydeligvis ikke havde."

Pludseligt kom Martinus styrtende hen til hende.

"Skat, du er nødt til at slappe af," sagde han bekymret: "ellers stresser du barnet!"

Jeg stirrede på ham. Hvad i himlens navn snakkede han om. Barnet?

"Barnet?" spurgte jeg, hvilket fik Martinus til at smile overdrevet meget. Han lagde en hånd på den nederste del af Alex' mave og kiggede på mig.

"Ja, Marcus. Barnet."

"Vent... skal I? Er du?"

De nikkede begge ivrigt.

"Skal jeg være onkel?" udbrød jeg.

"Ja, du skal," sagde Alex tvært: "men du skal ikke prøve at slippe uden om emnet! Så jeg prøver igen. HVAD FANDEN HAR DU GJORT VED MIN STAKKELS SØSTER DIN STORE IDIOT!"

"Alex, kom nu ned," sagde Martinus, der nu havde armene hele vejen rundt om hende. Han gav blidt hendes hals et par kys og lagde derefter hovedet ind til hende. Han var altid rundt om hende. Armene klamrede sig altid til hende. Han passede på hende. Værnede om hende.

"Jeg har ikke gjort noget," svarede jeg så stille, jeg kunne.

"Nej, præcis! Du har ikke gjort en skid!" sagde hun; stadig i en meget aggressiv tone. Hormonerne var tydeligt oppe at køre. Jeg forstod ikke helt, hvad der foregik. Jeg vidste godt, at jeg havde været en idiot i går, men jeg kunne ikke give mig selv hen til Lisette lige nu. Og jeg kunne ikke give hende sandheden om, hvad der foregik.

"Alex, du forstår det ikke," svarede jeg: "jeg har nogle ting i mit liv, der gør, at jeg ike kan være sammen med din søster."

"Og hvad er det så?" spurgte hun.

Jeg sank en klump. Skulle jeg fortælle det? 

----------------------------------

Hej med jer, I skønne mennesker!

AC har allerede rundet 1k! Hvor er det sindssygt, og tusind tak for det <3

Og... da min anden bog, Still Beautiful snart er slut, så tænker jeg, at når det sker - skulle vi så ikke lave et lille maraton på denne her bog? 

Så den rigtigt bliver sparket ordentlig i gang.

Eller hvad siger I til det?

Skriv, jeres mening i kommentaren, hvis det er noget, I gerne vil have ;)) 

Håber, I alle får en rigtigt god dag

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3