Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 56: Reddet hende

Marcus' synsvinkel

Inde hos lægen, lagde jeg hende op på undersøgelsesbordet. Lisette var stadig ikke ved bevidsthed. Det bekymrede mig. Hun burde ikke blive ved med at have lukkede øje. Det kunne jo give hjerneskade. Så meget vidste jeg i hvert fald. Det kunne jeg huske, at lægen havde sagt til far, dengang Martinus var faldet ned fra et træ i baghaven, da vi var små.

"Det er godt nok noget af det blodigt håndklæde," lød det fra den læge, der vendte sig mod mig. Han havde siddet ved sin computer og ordnet nogle filer. Højest sandsynligt fra den foregående patient. Han rejste sig og kom gående hen til briksen, jeg havde lagt hende på.

"Hun har ikke været ved bevidsthed i næsten en hel time." Min stemme rystede. Man kunne tydeligt høre nervøsiteten stråle gennem den. Men det var jeg ligeglad med. Jeg var panisk angst for, at der skulle ske hende noget.

"Det er til gengæld mere alvorligt, end det her ser ud," sagde han, mens han nærstudered hendes skår på armen: "selvom håndklædet er blodigt, er det ikke så dybt endda, og det er ikke livstruende, fordi du har handlet så hurtigt, som det lyder til."

"Jeg har gjort alt, jeg kunne. Jeg har også prøvet holde hende ved bevidsthed, men uheldigvis blev jeg stoppet af politiet på vejen, så jeg blev forsinket."

"Politiet? Hvorfor ringede du ikke efter en ambulance?"

"Fordi jeg troede, det gik hurtigere, hvis jeg kørte selv, end hvis jeg skulle sidde og vente på, at nogle folk kom for at hente hende."

Lægen nikkede. Derefter fandt han nål og tråd frem og syede med nogle små sting det åbne kød sammen. Da han var færdig rettede han blikket mod hende.

"Vi er nødt til at få hende vækket," sagde han: "det er bekymrende, at hun bliver ved med at være bevidstløs. Hun burde være vågnet for længe siden."

"Hun har mistet meget blod," kommenterede jeg: "det håndklæde er ikke det første, hun har gjort rødt af blod. Det er faktisk det andet. Og begge har været badehåndklæder."

"Måske ville en blodtransfusion være en god ide." Med de ord forlod han rummet. Han var nok på vej ned i blodbanken for at give hende den transfusion, hun helt sikkert havde brug for efter at have mistet så meget blod i den time, jeg var blevet forsinket.

Da han kom tilbage, havde han et par poser blod i hånden. Med hurtigt bevægelser koblede han hende på dem, og snart var de tomme.

"Skal hun blive her i nat?"

"Nej, det tror jeg ikke bliver nødvendigt. Ikke, hvis vi kan få hende vækket, og hun har det fint."

Da poserne blev smidt ud, efter at de var blevet tømt ud inden i Lisettes krop, gik han i gang med at prøve at værre hende. Hun åbnede først øjnene, men sagde ikke noget. Der var tydeligvis ikke kontakt. Til sidst, efter adskillige forsøg, lykkedes det ham at få hende stabiliseret. Hun kiggede på mig. Og sank hårdt.

"Det var godt, at du bragte hende så hurtigt ind. Ellers havde hun været død nu," sagde lægen.

Jeg kiggede på hende. Jeg kunne se i hendes blik, at hun også vidste det. Uden mig, havde hun ikke været til længere. 

------------------------------

Hej med Jer!

Dette er årets sidste afsnit! 

Der er sket mange ting i år. Second Chance fik prisen som den bedste Fan Fiktion, og Still Beautiful blev kåret som den bedste tabu-bog. 

Second Chance har næsten 82.000 visninger! Det er kun 18k fra de 100k. Det er jo helt vanvittigt! Tak, fordi I bliver ved med at læse den og mine andre bøger - og hjælpe mig med at nå målet om de 100k visninger. 

Second Chance fik også en den lovede 2'er, som I læser lige nu - jeg kan afsløre, at der vil komme hele 120 kapitler i alt.

Jeg takker alle de 164 mennesker, der har valgt at følge mig. Tusind tak for at være med til at skabe dette fællesskab og støtte op om mine bøger. Det er en fornøjelse at skrive historier for jer :)

Tak for alle de visninger, kommentarer og stemmer, I har givet på mine historier i år. Det varmer at se, at I kan lide mine historier så meget, og jeg håber, I vil følge lige så meget med i det kommende år :))

Godt Nytår til jer alle - og så sparker vi 2020 i gang med det maraton, der skulle have været i juledagene

Glem ikke at stemme og kommentere <3

- Mathilde <3