Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 54: Politiet

Marcus' synsvinkel

To betjente kom ud af bilen. Den ene nåede mit vindue, og jeg rullede det forsigtigt ned. En kvindelig betjent kiggede på mig med et hævet øjenbryn.

"Du kørte vist lige lovligt stærkt. Må vi se dit kørekort?" spurgte hun.

Jeg sank en klump. Jeg havde ikke brug for, at dette skete lige nu.

Jeg fiskede min pung op af lommen og trak mit kørekort ud af den og rakte det til betjenten. Hun nærstuderede det et øjeblik.

"Marcus Gunnarsen," mumlede hun: "du er jo den kendte popstjerne. Du har da i hvert fald råd til at betale en bøde."

"Det kan godt være, men jeg har ikke råd til at miste mere tid, end I allerede har berøvet mig for ved at stoppe mig."

Betjente fik en stram mine på.

"Så så unge mand, husk at det er ordensmagten, du taler med," svarede hun snerpet: "har du drukket?"

"Nej, det har aldeles ikke. Men jeg vil gerne have lov til at køre med det samme. Det gælder liv og død."

"Jeg tror nu nok din libido kan vente lidt. Jeg går ud fra, at det er din kæreste, der sidder og sover ved siden af dig."

"Ja, det er min kæreste."

Pludseligt dukkede den anden betjent op med et alkometer. Det kunne de fandme ikke mene!

"Du skal lige puste i den her, så vi er helt sikre på, at du faktisk taler sandt, og ikke har drukket."

"Det er simpelthen for åndssvagt!" brokkede jeg mig.

"Du har måske noget at skjule?"

"Det er netop det, jeg ikke har. Resultatet vil komme ud negativt."

"Jamen, hvad er problemet så i at puste lidt i den?"

Jeg pustede modvilligt i den, og selvfølgelig kom resultatet ud negativt. Præcis, som jeg havde sagt.

"Se selv," svarede jeg flabet: "nu vil jeg altså gerne køre igen!"

"Nej nej, du skal lige have en bøde for at køre så stærkt."

"Nej!" svarede jeg bestemt: "jeg gjorde det for at redde min kærestes liv, og nu er du måske skyld i, at hun faktisk ikke klare den."

"Sludder, hvad skulle der være galt med hende?"

"Hun prøvede at begå selvmord og bløder voldsomt. Jeg tændte lyset i kabinen og pegede på det nu røde håndklæde. Betjenten gispede.

"Hvorfor har du ikke ringet efter en ambulance?"

"Fordi det var hurtigere, hvis jeg kørte hende, men nu har jeg tabt tiden, fordi I absolut skulle stoppe mig og ikke gad høre på, hvad jeg havde at sige."

"Vi skal nok være jeres eskorte, så I kommer hurtigt derud," skyndte betjenten sig at sige: "og bøden, den dropper vi bare."

Hun skyndte sig tilbage til politibilen, og resten af turen sørgede de for, at vi kom sikkert og hurtigt ud på skadestuen.

"Tak for hjælpen," sagde jeg, da vi nåede frem.

"Du må undskylde, jeg ikke hørte på dig." Den kvindelige betjent rakte sin hånd frem, og jeg tog den.

"Se så at få hende derind, så du kan redde hende," sagde hun, inden hun og hendes partner kørte igen. Jeg tog Lisette op i armene. Hun var stadig bevidstløs. Jeg bar hende ind på hospitalet. Nu måtte jeg bare vente og bede til, at hun ville klare den.

-----------------------------------

Endnu et lille spørgsmål - kunne I tænke jer et julemaraton?

Sådan et 5 kapitlers maraton?

Der skal være mellem 5-10, der gerne vil have det - så skriv løs i kommentaren ;))

Glem ikke at stemme <3

- Mathilde <3