Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 113: Pizza

Marcus' synsvinkel

"De var søde, synes du ikke?" spurgte jeg, da vi gik ud hospitalets indgang.

"Jo, meget," svarede Lisette og tog min hånd. Jeg gav hende et blidt klem som gengæld for at vise hende, jeg havde følt hendes kærtegn. Det var vigtigt, at hun vidste, hun var værdsat, og at jeg elskede hende. Også selvom vi tit var uenige og skændtes.

"Hvad skal vi så nu?" spurgte hun: "jeg går ud fra, at vi skal hjem og lave mad."

"Orker du at stå i et køkken?"

"På ingen måde."

Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg sagde mere.

"Skal vi ikke bestille en pizza?" foreslog jeg.

"Jo tak, jeg gider på ingen måde lave noget."

Vi havde ellers købt ind til at lave tacos, men det krævede, at nogen gad at gå i køkkenet og skære en masse grønsager. Jeg orkede det ikke. Og det gjorde hun tydeligvis heller ikke. Martinus og Alex havde ringet til os lige efter, vi var kommet hjem med varerne. Vi havde lige nået at få dem ind i køleskabet, men så skulle jeg på toilettet, og hun var blevet irriteret. Vi burde nok bare have os en rolig og stille aften.

Vi tog hen på pizzariet med det samme. Jeg var efterhånden stamkunde der. Jeg havde været der så mange gange, når jeg var kommet træt hjem fra en tour eller fra en lang dag i studiet. De vidste allerede på forhånd, hvad jeg ville bestille.

"Mr. Gunnarsen," sagde manden bag disken: "det sædvanlige?"

"Ja, men i dag er det ikke kun mig, der skal have pizza. Min kæreste skal lige finde ud af, hvad hun skal have først."

"Jeg skal bare bede om en salatpizza med kebab," kom det fra Lisette.

"Så en salatpizza og en af den sædvanlige?" spurgte pizzamanden.

"Ja, lav dem i familiestørrelse," sagde jeg: "begge to."

"Så gerne."

Vi satte os ned og ventede på, at pizzaerne skulle blive færdige. Lisette satte sig på mit skød, mens jeg lagde armene om maven på hende.

"Hvad er det sædvanlige?" spurgte hun undrende.

"Det er en stor pepperonipizza," svarede jeg.

"Køber du den altid i familiestørrelse?"

"Ja, det gør jeg faktisk. Så har jeg rester til dagen efter."

Hun nikkede og krammede mig.

Snart var pizzaerne klar. Jeg takkede igen for god betjening, og vi tog afsted, Hjem til lejligheden. Pizzaerne blev hurtigt sat på bordet, og tv'et blev tændt. Det var på laveste lydstyrke, siden vi brugte mere tid på at snakke end faktisk at se, hvad der egentligt kørte på skærmen.

"Du skal lige høre, hvad Martinus fortalte mig," grinede jeg.

Lisette kiggede afventede på mig, med et lille smil på sine læber.

"Martinus fortalte mig, at Alex på et tidspunkt under fødslen havde kaldt ham for en pervers stodder, og at han burde tage at prøve og presse en vandmelon ud af sit næsebor, så kunne han måske forstå, hvor ondt det gør at føde."

Lisette flækkede af grin. Hun kunne slet ikke holde det inde. Det var så typisk Alexandra at komme med sådan en kommentar. Gad vide, hvordan Lisette ville være på en fødestue? Jeg bad til, at jeg en dag ville komme til at opleve det.

----------------------------------

Nå, folkens. Så er der faktisk kun 8 afsnit tilbage af denne historie!!

Tror I, at Marcus kommer til at opleve sin elskede Lisette på fødestuen?

Tror I, at de holder?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3