Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 103: Ude af den

Marcus' synsvinkel

Jeg kunne slet ikke tage det. Viktor. Fucking Viktor var sammen med min kæreste. Tænk nu, hvis hun havde dækket op til ham i hendes egen seng?

Jeg var ved at drive mig selv sindssyg med alle spørgsmål, jeg hele tiden havde inde i hovedet. Det snurrede og snurrede. Drev mig vanvittig. Jeg ville ende op på den lukkede afdeling, hvis jeg ikke passede på. Jeg var nødt til at ringe til hende. Jeg var nødt til at vide, hvad han lavede der. Jeg følte mig som et kontrollerende røvhul, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Jeg følte, hun skyldte mig den forklaring, jeg ikke fik i går.

Det havde været en lang nat på sofaen i Martinus' og Alex' stue. Jeg havde ligget vågen det meste af natten. Kigget op i det hvide loft. Tænkt på muligheden af, at Lisette måske lå og havde sex med Viktor. Kunne hun finde på at være mig utro? Ej, det kunne hun ikke. Hun var ikke sådan. Det var en åndssvag tanke, der kun opstod, fordi jeg ikke havde fået den forklaring af hende. Jeg havde prøvet at stoppe tankerne, men jeg kunne ikke. Ikke før Lisette havde givet mig en forklaring.

Jeg stod op med et tungt hoved. Kaffe hjalp ikke. Det var ellers mit daglig fix på dage, hvor jeg følte mig udkørt, men Lisette var åbenbart stærkere i hjernen end virkningen af koffein.

"Hvordan har du det?" spurgte Martinus, da han satte sig ved morgenbordet.

"Af helvede til," svarede jeg negativt: "jeg tror, jeg ringer hende op."

"Nej, vent med det."

"Hvorfor?" Jeg forstod ikke, hvorfor han ville have, jeg skulle vente længere.

"Fordi hun måske er ved at hjælpe Viktor med noget."

"Stop, Martinus. Det er simpelthen over grænsen."

"Jeg mente ikke, at det var seksuelt. Det kan være, han er hjemme hos hende, fordi de skal skrive opgave. Du ved da ikke, om de har en fremlæggelse på mandag, som de er nødt til lave i god tid."

"Så ville hun vel have fortalt mig det?"

"Nej, hun er ikke forpligtet til at fortælle dig, at hun skal skrive opgave med en. Har du overvejet, at hun måske havde så travlt, fordi sad midt i opgaven."

"Jamen, hun sagde jo, at hun redte en seng til ham."

"Han var måske nødt til at overnatte, så de kunne blive færdige."

Jeg sukkede. Jeg troede ikke på Martinus' udlæggelse af det hele, selvom den lød utroligt sandsynlig. Hvad skulle jeg dog stille op? Jeg kunne heller ikke bare kime hende ned. Samtidigt kunne jeg heller ikke bare sidde med hænderne i skødet. Jeg ville ringe hende op. Når jeg kom hjem. Hun skulle ikke slippe. Jeg vidste godt, at jeg mest af alt mindede om en paranoid skid, men jeg var i panik. Viktor og Lisette havde en fortid sammen. Ikke, at der skete noget, men Lisette havde lydt underlig i går. Måske havde Viktor erklæret sin kærlighed til hende, og hun overvejede at slå op med mig. Måske var det derfor, hun ikke ville snakke med mig.

Nej nej nej... det gik ikke. Mit hoved var ude af den. Jeg var ude af den. Det hele var ude af den. Måske skulle jeg bare ringe til hende nu... ja, hvorfor ikke. 

---------------------------------

Tror I, at han ringer til hende?

Lader han være?

Venter han?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3