Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 98: Please, Lisette

Viktors synsvinkel

Jeg havde taget beslutningen allerede inden, jeg var gået ud af døren. Jeg tog hjem til Lisette. Hun var den eneste person, jeg stolede nok på til at fortælle det her til. Jeg havde bare den her fornemmelse af, at hun ville forstå. Min mavefornemmelse var god, og jeg var nødt til at stole på den. Jeg havde ikke noget andet at gå efter lige nu.

Mens jeg gik, smilede jeg. Stort. Det var længe siden, jeg havde følt mig så lettet og glad, hvis jeg egentligt nogensinde havde haft den. Det var, som om en enorm vægt var blevet løftet fra mine skuldre. Jeg var klar til nye eventyr. Klar til en ny start. Klar til det liv, jeg gerne ville skabe for mig selv. Jeg ønskede mere end noget andet, at Lisette var en del af det, men jeg var ikke sikker på, om det var en mulighed. Hendes kæreste ville nok ikke blive glad for, at jeg var i selskab med hende. Han ville måske blive bange for, at jeg ville komme imellem dem. Jeg vidste faktisk ikke engang, om de var sammen. Sidst jeg havde set Lisette, havde hun været gal på ham og var helt sikkert ikke i humør til at være hans kæreste.

Snart stod jeg foran hendes hoveddør. Jeg tøvede lidt, før jeg bankede på. Intet svar kom. Jeg bankede en anelse hårdere. Måske var der ingen hjemme?

En trist følelse kom over min krop, og jeg skulle lige til at vende om, da hoveddøren gik op. Jeg vendte mig hurtigt om.

"Viktor?" sagde en overrasket Lisette.

"Lisette," smilede jeg og gik hen til hende. Helt tæt på. Jeg havde lyst til at give hende et ordentligt kram, men jeg vidste ikke, om jeg turde.

"Må jeg godt komme ind?" spurgte jeg med lille stemme.

"Jo, selvfølgelig," svarede hun og trådte til side.

"Er Marcus her?"

"Nej, han er taget tilbage til Oslo. Martinus og han skulle i studie hele den næste uge. Jeg skal muligvis op og besøge ham snart. Min søster er højgravid og skal snart føde, og det vil jeg ikke gå glip af. Hun har brug for, at der er nogen fra hendes familie til stede."

"Så du og Marcus har fundet sammen?"

"Ja, det gjorde vi for nogle måneder siden."

"Hvorfor vidste jeg ikke det?"

Hendes øjenbryn skød i vejret. Hun lagde armen over kors, men da jeg intet svar fik, gik hun bare ind i stuen. Jeg skyndte mig efter hende. Smed min taske i gangen og løb ind til sofaområdet. Hun havde allerede sat sig.

"Fordi vi to ikke har snakket sammen, siden vi havde sex," svarede hun simpelt: "og fordi du ikke har været til at komme i kontakt med de sidste mange måneder. Du har været on and off i skole. Du har lignet lort. Slidt og træt. Mørke rande under øjnene. Foregår der noget, jeg burde vide noget om?"

Jeg sank en klump. Hun havde altså lagt mærke til meget mere, end jeg havde håbet på. Og alligevel ikke. Det gjorde det bare nemmer efor mig at forklare hende alt det, jeg skulle til nu. Men inden jeg nåede så langt, snak min krop sammen og begyndte at ryste. Den ene tåre fulgte den anden ned over kinden, og jeg begyndte snart at hulke. Lisette kom hurtigt over og satte sig ved siden af mig. En arm blev lagt om mig, og jeg puttede mig ind i hendes skulder, mens jeg bare græd og græd.

"Må jeg godt bo hos dig?" spurgte jeg med dirrende stemme.

----------------------------------

Hvad tror I, Lisette svarer?

Hvad tror I, Marcus ville synes om, at Viktor boede hos Lisette?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3