Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 35: Dårlig samvittighed

Maraton 2/10

Lisettes synsvinkel

Jeg kunne ikke gøre for det. Jeg havde så dårlig samvittighed over for Marcus, at jeg havde været sammen med Viktor. Jeg havde ladet Viktor komme tættere på, end jeg havde planlagt. Jeg havde ikke tænkt mig om. Jeg elskede Marcus. Jeg var bare ikke klar til at fortælle ham det endnu. I stedet måtte jeg vise ham det.

Inden Marcus stod op, var jeg allerede ude af døren og på vej ned til supermarkedet. Jeg ville lave tacos til ham til frokost. Han skulle forkæles hele dagen, så han vidste, at jeg mente det, jeg havde sagt i går. Jeg ville ham. Og KUN ham. Jeg var træt af, at ham og jeg ikke kunne finde ud af, hvor vi havde hinanden. Men det var slut nu. Det havde vi været enige om i går. Nu havde vi hinanden, men vi var ikke kærester. Ikke endnu.

Jeg ville også lave kage til ham. Han elskede jo slik og søde sager. Og vejen til manden hjerte gik jo gennem hans mave.

Nede i supermarkedet sad Viktor selvfølgelig i kassen. Jeg havde glemt, at han arbejdede der. Da jeg kom derhen, smilede han til mig og blinkede. Jeg rystede smilende på hovedet, men straks stak skylden i mig. Det gjorde ondt. Som var der nogen, der borede i mit kød med en kniv. Ubehageligt.

Mens han scannede mine varer, kunne han selvfølgelig ikke lade være med at snakke til mig.

"Hej smukke," sagde Viktor.

"Jamen hej til dig, Viktor," svarede jeg.

"Du ser ikke så glad ud. Er der sket noget?"

"Nej," sagde jeg tøvende: "jeg har fået ordnet de ting, der var galt."

"Så du har fået snakket med Marcus? Og de ting, der var på tværs?"

"Ja, endeligt."

"Så I er gode venner igen?"

"Ja, det er vi. Det er rart ikke at være på kant med ham. Så nu går jeg hjem og bager en kage til ham, så han ved, at vi er okay."

"Det er sødt af dig," smilede Viktor: "du er et godt menneske, Lisette."

"Det håber jeg i hvert fald."

"Måske du også vil bage til mig en dag?" spurgte han flirtende.

"Måske," svarede jeg: "hvis du inviterer mig, så kan jeg måske godt overtales."

"Det vil jeg huske," svarede han: "vi ses, Lisette."

"Vi ses, Viktor," svarede jeg, mens jeg tog posen med varerne og gik ud. Jeg følte mig skidt tilpas efter samtalen med Viktor. Han havde flirtet med mig, og jeg havde ikke vidst, hvad jeg rigtigt skulle svare. Og nu havde jeg nærmest lovet ham, at vi skulle ses igen. Jeg kunne virkeligt ikke finde ud af det med drenge. Jeg følte, at jeg hele tiden lavede ged i den. Men hvis Viktor spurgte, kunne jeg jo altid sige nej. Jeg havde jo ikke sagt ja. Og jeg havde kun sagt ja til at bage til ham. Ikke mere. Vi var jo bare venner.

Da jeg kom hjem, begyndte jeg med kagen. Jeg havde valgt at lave cheesecake. Det havde han udtrykt, at han rigtig godt kunne lide. Jeg havde købt store friske jordbær til at putte ovenpå.

Jeg var alene oppe i lang tid. Det var jo weekend, så alle sov længe.

"Hvad laver du?" spurgte Marcus, da han kom ned i køkkenet. Jeg havde slet ikke hørt ham. Jeg havde lige sat cheesecaken i køleskabet. Og jeg var ved at riste boller til Marcus på brødristeren.

"Ikke noget," svarede jeg og prøvede at skjule det hele for ham: "bare sæt dig ved bordet."

"Hvorfor?"

"Gør det nu bare," svarede jeg.

Han rystede på hovedet af mig, men gik ikke, før han havde kysset mig. Jeg smilede, mens jeg tog brødet af risteren. Jeg smurte et godt lag Nutella på dem. Præcis, som han kunne lide det. Jeg havde også lavet frugt til ham og friskpresset juice.

Da jeg satte det på bordet foran ham, stirrede ham bare på det. Jeg blev helt nervøs for, om det var noget galt.

"Er du okay?" spurgte jeg: "er der noget galt med maden?"

"Nej, tværtimod," svarede han: "men hvorfor?"

"Fordi du fortjener det," svarede jeg bare, inden jeg begyndte at rydde op. Han sagde ikke mere, men begravede sig hurtigt i maden. Jeg kunne mærke hans øjne i nakken imens. Han havde ikke forstået det endnu. Men jeg kunne mærke, han gerne ville spørge om hundrede spørgsmål lige nu.

Pludseligt mærkede jeg et par arme om mit liv og et kys på halsen.

"Det havde du altså ikke behøvet, skat," hviskede han.

"Jo, jeg havde," svarede jeg: "og der står også hjemmelavet cheesecake i køleskabet, og jeg har købt ind til tacos til dig til frokost."

"Jamen, hvad er anledningen?"

"Der er ingen anledning. Jeg ville bare vise dig, at jeg mente alt det, vi snakkede om i går. At jeg gerne ville dig. Og at du betyder meget for mig."

"Men det behøver du da ikke gå og opvarte mig for?"

"Hvordan skal jeg ellers vise dig det?"

"Kysse mig," svarede han simpelt: "og gå ind og sætte dig foran tv'et med mig under et tæppe og putte med mig. Du behøver ikke lege slave for mig."

"Men... vil du så slet ikke have alt det, jeg har lavet?"

"Lisette, jeg sætter pris på det. Det gør jeg virkeligt. Jeg siger bare, det ikke var nødvendigt for at vise mig, at du vil mig," smilede han: "men, nu hvor du jo har lavet cheesecake. Skal vi så ikke tage den og gå ind og se film?"

"Nu?"

"Ja, lige nu."

"Du er en uforbederlig slikmund, Marcus Gunnarsen."

"Hvis jeg skulle vælge, ville jeg allerhelst spise dig. Du er den bedste godte af alt."

-------------------------------------

Maraton dag 2!

Håber, I nyder det ;)) 

Synes I, det er sødt, at hun opvarter ham?

Eller er det en overdrevet måde at sige "undskyld" på? 

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3