Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔

Kapitel 111: Fødslen part II

Martinus' synsvinkel

"Så er det nu, du skal presse," sagde jordemoderen til Alex, da hun lå med spredte ben: "når den næste ve kommer, så presser du alt det, du kan."

Snart trak Alex' ansigt sig sammen, og hun pressede, mens hun skreg. Derefter tog hun en masse vejrtrækninger. Præcis, som hun havde lært på det kursus, vi tog sammen for nogle måneder siden som fødselsforberedelse. Alex havde insisteret. Jeg forstod i første omgang ikke, hvorfor hun ville derhen, men nu kunne jeg se grundlaget for det. Alt, hvad der var blevet sagt, hjalp hende nu. Hjalp os.

"Argh!" skreg Alex.

"Skat, hvad sker der?" spurgte jeg desperat, og jeg klemte hendes hånd.

"Hun er bare revnet en lille centimeter," sagde jordemoderen: "det er ikke noget at være nervøs for. Det bliver syet, så snart børnene er ude."

Det lød voldsomt. Jeg kunne ikke forestille mig, hvor ondt det måtte gøre at revne forneden.

"Martinus, din store idiot!" råbte hun, mens hun pressede: "det er din skyld, at jeg ligger her og revner. Hvis min vagina bliver ubrugelig efter dette, er det også din skyld!"

Jeg kiggede chokeret på hende. Såret. Det gjorde ondt, når man fik den slags af vide fra sin kone.

"Bare rolig," sagde jordemoderen: "de fleste kvinder råber den slags, mens de føder. De mener ikke et eneste ord af det. Det kan du være ganske rolig omkring."

Alex pressede igen, og snart fyldtes rummet med barnegråd. Den første tvilling var født.

"Det er en pige," sagde jordemoderen glad, mens babyen blev tørret ren. Hvis ikke, der var en anden baby på vej, ville enten jeg eller Alex.

Endnu en ve kom, og Alex pressede.

"Det gør ondt," græd Alex. Jeg nussede hendes håndryg. Jeg kunne ikke holde ud, at hun havde det sådan. At hun var i smerte, og at jeg ikke kunne fjerne den fra hende.

"Det gør så ondt," klynkede hun igen: "mit underliv gør ondt. Det føles, som om nogen har revet det i stykker. Jeg vil ikke mere."

"Du er nødt til at presse igen, Alexandra," svarede jordemoderen: "den anden tvilling er klar til at komme til verden nu."

"Jeg kan ikke."

"Du skal. Nu!"

En ny ve kom, og Alex pressede alt, hvad hun kunne. Så afhang hendes liv af det. To mere pres, og den anden tvillings gråd fyldte lokalet. Det var en dreng. Han blev tørret af, og begge tvillinger blev lagt hos Alex, så de kunne blive ammet.

Der gik ikke længe, før vi blev fulgt ned på en stue, hvor Alex skulle hvile lidt. Vi havde fået af vide, at hun skulle blive der natten over, fordi hun var blevet syet.

Da vi var blevet installeret, gik jeg ud for at ringe til Marcus. Så hurtigt jeg kunne. Jeg ønskede, at han og Lisette skulle være her. De ville være god støtte for både Alex og jeg. Han tog heldigvis telefonen med det samme. De var på vej. Det ville blive rart at se dem. Jeg havde hørt, at Lisette var taget med Marcus op til Oslo. Endelig havde de fundet sammen. Ordentligt. Nu skulle vi alle forenes under den gode nyhed af de to nyfødte tvillinger.

-----------------------------------

Så kom de til verden, de to små Alexinus-tvillinger

Hvad tror I, de kommer til at hedde?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3