Kapitel 65: Brudekjolen

247 19 5
                                    

Lisettes synsvinkel

I dag var dagen. Vi skulle ud og kigge på brudekjole til Alexandra. En, hvor der var plads til en gravid mave. Sarah havde tilbudt hende, at hun kunne få hendes brudekjole, men Alex havde med stor ærgrelse takket nej. Hun kunne ikke passe den på det tidspunkt. Maven ville være for stor på det tidspunkt.

Brylluppet var om to måneder, og Alex ville have en større mave på det tidspunkt. Hun ønskede en forholdsvis løs hvid kjole. Så brudeagtig, som muligt, men ikke for stram. Den skulle også have blonder. Perler. Mønstre. Det hele. Men hun havde råd til det. Martinus havde sagt, hun kunne bruge så mange penge på en brudekjole, som hun ville. Men det var nemt at sige, når man havde pengene.

"Skal vi se at komme afsted?" spurgte Alex, da hun havde taget den sidste tår af sin kaffe.

"Er Sarah kommet endnu?"

"Nej, men hun kan være her hvert øjeblik," lød svaret, mens hun stod og skyllede koppen af. Hun satte den på vasken sammen med alt det andet, hun også havde vasket af.

"Du virker rastløs?"

"Det føler jeg mig også. Jeg skal jo ud og finde min brudekjole. Når Martinus og jeg skal giftes, er jeg næsten seks måneder henne. Jeg er nervøs for, at jeg ikke kan passe kjolen. At min mave er for stor. At mine bryster ikke kan være i skålene. At den ikke kan lukkes bagpå. Bare alting."

"Forståeligt," sagde jeg: "er det derfor, du køber kjolen så tæt på, at I skal giftes?"

"Ja, normalt køber man den jo kjolen over et halvt år i forvejen, men da jeg ikke vidste, hvordan min krop ville reagere graviditeten, turde jeg ikke gøre det før nu."

Jeg skævede ud af vinduet. Sarahs bil trillede op i indkørslen. Alex så det også, og inden længe sad vi varmt i bilen på vej mod centrum. Alex havde valgt at købe kjolen i København, så den kom fra hendes hjemby. Sarah spurgte, hvor hun gerne ville hen. Alex havde tydeligvis undersøgt en masse forretninger. Hun valgte den, hvor hun havde fundet en kjole, hun allerede godt kunne lide på nettet.

"Her er vi så," smilede Sarah, da vi stod uden foran forretningen. Meningen var også, at Alex' veninde Mira skulle have været med, men hun var ikke i Danmark. Hun havde ligesom Xander valgt at tage til udlandet og studere. Hun havde dog lovet også at komme hjem til brylluppet.

Inden for i forretning kom der hurtigt en dame hen til os.

"Hej, kan jeg hjælp jer?" spurgte hun smilende. Det så kunstigt ud, men sådan var det jo, når det de skulle sælge folk varer på en god opfordring.

"Jeg vil gerne se på en brudekjole," svarede Alex venligt: "jeg skal giftes om to måneder."

"Det er ret sent, du er ude at købe kjole?"

"Det ved jeg. Men jeg er gravid, og jeg turde ikke gøre det før nu."

"Helt i roden," sagde damen: "hvad hedder ham, du skal giftes med?"

"Martinus Gunnarsen."

"Popstjernen?" damen så forundret på hende: "ham, der er i duo med sin bror?"

"Ja, ham."

"Så må du være Alexandra Vesterberg?"

Hun vidste tydeligvis godt, hvem min søster var nu. Hun smilede nu et ægte smil.

Alex nikkede.

"Ja, det er mig."

Damen kom med det samme hen til hende og gav hende hånden.

"Det er en ære at få lov til at betjene dig til dit bryllup. Jeg lover dig, at jeg nok skal gøre mit allerbedste for, at du får præcis den brudekjole, du ønsker. Hvad er dit budget?"

"Der er ikke et budget. Han sagde jeg kunne købe den kjole, jeg ønskede."

Damen klappede næsten sine små hænder sammen i bare glæde.

"Jeg har en masse kjoler i hovedet, jeg er sikker på, allerede vil klæde dig."

"Jeg har faktisk en bestemt en i hovedet, jeg godt kunne tænke mig at se på," sagde Alex og vidste hende et billede på telefonen. Damen smilede og bekræftede, at de havde denne kjole hjemme. Hun viste os ind til et hyggeligt sted med en sofa, jeg næsten ikke turde sætte mig i, så fin var den. Damen gik hurtigt ud på lageret for at finde kjolen. Hun fandt den hurtigt, og Alex fulgte efter hende ind i et prøverum for at få kjolen på.

"Sikke fint her er," sagde Sarah: "man tør næsten ikke røre sig i sædet."

"Jeg ville ikke engang turde gå ud på toilettet. Tænk, hvis det er Flora Danica porcelæn," grinede jeg.

"Eller også er det skjult ude bagved, fordi det ligner noget fra gaden."

Sarah og jeg begyndte hurtigt at grine. Pludseligt var der dog en, der rømmede sig. Alex trådte ud foran os i den kjole, hun ønskede. Den klædte hende perfekt, jeg var dog nervøs for, om hun kunne passe den om to måneder.

"Hvad synes I?" spurgte hun glad: " er den ikke bare flot?"

"Den er rigtig smuk," sagde jeg: "jeg er bare nervøs for, om du vil kunne passe den om to måneder."

Sarah nikkede.

"Jeg tænker det samme. Måske bliver den for stram?"

"Vi kan jo ligge to størrelser til side," sagde damen: "siden det nu er Martinus Gunnarsens forlovede, og så kan vi se, hvilken størrelse, du bedst passer, når dagen er ved at være der. Og så kan vi rette de sidste detaljer en uges tid før."

"Det ville være perfekt," sagde Alex glad: "det skal være den her kjole. Uden tvivl."

----------------------------------

Det må man sige er en hurtigt købt brudekjole xD

Normalt bruger man flere timer på den slags

Selv på nettet

Tror I, at Alex skal have en Polterabend, selvom hun er gravid?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

Another Chance | Marcus Gunnarsen Fanfiction | ✔Where stories live. Discover now